Mareridt og andre 2-års kriser

Helt alene

Her til aften kom Jonas og pigerne hjem til mig igen. Tre dage havde de været væk – helt ovre på Vestkysten på sommerferie hos farmor og farfar.

Tre dage alene hjemme er noget nær den ypperste luksus, jeg kan forestille mig efter at have været nogens mor i over fem år. Tre dage uden at have forpligtelser overfor andre end mig selv. Udstrakt tid til at gøre præcis, hvad jeg havde lyst til.

Jeg har udnyttet tiden fuldt ud. Ikke til at dovne den, som Jonas havde regnet med. Næh, jeg har malet og malet og malet lidt mere. Vores værelse, naturligvis, men jeg endte med også at tage pigernes værelse, nu hvor jeg alligevel var igang, og mens der var tid og før vi fik alt muligt på væggene igen. Da jeg nåede til at skulle igang med 2. omgang på børneværelset, skulle jeg lige hanke op i mig selv, men det er bare blevet så fint. Nu glæder jeg mig endnu mere til, at Jonas får bygget den svævende seng, så resten af indretningen kan komme på plads!

skaermbillede-2017-07-13-kl-7-55-13-pm

Jeg nåede også at få betrukket en ny, midlertidig sofa. Den ene af boxmadrasserne fra den gamle seng er blevet opgraderet til sofa med pæne ben og betræk – indtil vi finder ud af hvilken sofa, vi gerne vil have (og opsparingen har lidt fyld på igen) Jeg fik også syet det foreløbigt sidste til dukkegarderoben, så det er klar til 2-års fødselsdag på mandag, kom igang med et broderiprojekt, der har stået på to-do listen længe – og så nåede jeg også en tur i IKEA og en rengøring af hele hytten med verdens bedste rengøringsmidler. Jeg har intet problem med at bruge tid i mit eget selskab og i et liv, der som oftest er fyldt med mine små mennesker, med arbejde og med masser af kontakt med andre, har det været rart at skrue ned for det sociale for et par dage. Skruet ned. Ikke slukket helt.

Jeg nåede nemlig også en helt og aldeles dejlig aften med et par kvinder (hende her og hende her), som jeg både respekterer og vældig godt kan lide. En hyggelig tapasaften med kølig vin og masser af snak. Jeg er virkelig heldig med kvinderne i mit liv. Både de ‘gamle’ som har hængt ved siden gymnasie og studietid og de nyere, som jeg kender gennem fødselsforberedelse og blog. Det er et kæmpe privilegium at have dem i min omgangskreds.

Jeg har nydt min alenetid. Jeg har nået en hel masse praktisk, som giver ro og tilfredsstillelse at få styr på. Men det var nu også dejligt at få dem hjem igen. Pigerne er blevet kysset og krammet og krammet lidt mere og det var naturligvis mig, der puttede dem her til aften. Fordi jeg havde savnet deres bløde arme og duft. Og fordi Jonas havde brug for en lille børnepause efter 4,5 times transport.

(I øvrigt er det åbenbart min ‘ting’ at lave huslige projekter, når jeg er alene hjemme… det skete også for 3-4 år siden. Læs selv HER)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mareridt og andre 2-års kriser