Svære samtaler med børn

Inspiration til børneværelset – den fineste købmandsbutik

Jeg er – som I måske har luret – i fuld gang med at finde inspiration til pigernes kommende værelse. Noget er på plads (i al fald i tankerne!), den gamle Juno-seng skal bare samles igen, når vi har fået vores nye seng, og så er der en masse, der mangler. Som i. En masse.

Derfor kigger jeg her, der og allevegne for at finde fine løsninger og gode idéer. Forleden faldt jeg over det værelse, Pernille har lavet til sin søn. Hun var sød nok til at lade mig dele det med jer.

Pernille Vindstrup Sørensen har en dreng, der elsker at lege købmand og elsker farven blå, og hun har skabt det mest gennemførte univers med en fabelagtig blanding af nyt, brugt, retroguld (jeg ELSKER isplakaten og de gamle sodavandsflasker!), timevis af arbejde og armfulde af kærlighed.

19149240_1885463354998935_5109385102379524519_n 19274782_1885463424998928_7546956307992938157_n 19149278_1885463401665597_255020693485964064_n 19225908_1885463378332266_4931890333932977425_n 19274850_1885463268332277_704330575817987940_nEr det ikke bare fint?

Der er plads til så meget leg her, og jeg er vild med, at Pernille har taget udgangspunkt i sin søns store interesse (og kærlighed til blå) og ladet det fylde her. Det er helt utroligt børnevenligt samtidig med at det er fint at se på med alle de skønne, fund. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer Pernille har lagt i værelset – men det er tænkt fremadrettet, for reolen og hylderne kan jo sagtens få nyt indhold og funktioner i takt med at hendes søn vokser og måske får andre interesser.

Der er (desværre!) ikke plads til et lignende set-up på det kommende pigeværelse, men måske nogle af jer derude kan bruge inspirationen til den skønneste købmandsbutik, jeg længe har set? Det kunne også være et køkken, en dyreklinik, en modebutik eller et dukketeater, der kunne flytte ind her. Eller måske et laboratorium eller detektiv- eller superheltehule?

Det bliver også med udgangspunkt i, hvad pigerne elsker at lege med, vi kommer til at indrette deres værelse. Der skal være et skrivebord til Beans store tegneinteresse og masser af papir, malebøger og blyanter. Der skal være plads til plastikrædslen af et ponyslot og der skal være plads til Lillesøsters elskede dukker og deres seng. Der skal være plads til tumleleg og til bøger. Til hemmelige huler og kærlighed for udklædning og samlingen af Playmobil. Og jeg glæder mig virkelig til at skabe et rum til dem, der kan alt det. Et smukt rum med plads til børneliv. Indtil jeg for alvor kan komme igang glæder jeg mig over inspirationen fra kreative forældre og personlige børnerum – ligesom det, Pernille har skabt til sin Thor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svære samtaler med børn