Feriestress

Hjemme for en kort bemærkning

Vi sidder ikke på hænderne herhjemme i disse uger – K og jeg kom hjem i går aftes efter en forrygende forlænget weekend i Kristiansand og Dyreparken i Sydnorge, som jeg glæder mig til at fortælle mere om, når jeg lige har fået redigeret i alle indtryk og billederne fra kameraet. Jeg kan sige så meget, at det ikke var med vores gode vilje, vi forlod Sørlandet.

Det kommer til at foregå i lidt etaper, så sig endelig til, hvis der er noget specifikt, I gerne vil vide.

dsc_0011

I morgen tidlig tager hele familien afsted til lufthavnen igen.

I mellemtiden hersker kaos i hele hjemmet. Bogstaveligt talt. I køkkenet fylder en dekonstrueret sofa, i stuen er madrasserne fra den hedengangne dobbeltseng flyttet ind som interimistisk siddearrangement og begge soveværelser er fyldt med diverse ting – og et par sovepladser til pigerne. Spisestuen er fyldt med det, der om en uges tid bliver til Jonas’ og min nye seng… og midt i det har jeg pakket ud og pakket nyt igen med et par trætte piger i hælene, mens Jonas har klaret diverse praktiske opgaver og møder. Hvis I følger med på Instagram, er min Story fuld af alt det, der ikke kommer med i de små firkanter på min profil. Her kan jeg nemlig godt lide at holde det relativt pænt, fordi det er sådan, jeg selv bliver inspireret.

Lige nu føles det hele en smule overvældende, for at sige det på vestjysk, men jeg er sikker på, at det hele bliver bedre, når vi først er afsted. Ikke mindst giver det en ro at vide, at når vi kommer hjem, er der tid til at få styr på hjemmet igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feriestress