Klar, parat - Kristiansand og Dyreparken forude

Feriestress

Sommerferien startede i dag. For Jonas, for pigerne og for mig.

Jeg er lige nu ret langt fra at være i sommerferie-zen. Det er en kombination af mange ting. De sidste par ugers udmattelseskrig med husets femårige. At være omgivet af rod konstant. Ikke bare almindeligt rod. Rod fra et tømt loftsrum, der er flyttet ind og har overtaget hele spisestuen, al pladsen under højsengen og betyder at intet nogensinde rigtigt kommer på plads. En uge, hvor vi ikke har spist et fælles måltid siden mandag. Jeg savner min base. Jeg savner grounding.

Jonas har været ude tre aftener i arbejdsøjemed. Bevares, et ret socialt arbejdsøjemed, men alligevel. Jeg har følt mig helt ved siden af mig selv i dag. Jeg har ikke været med i det, der skete omkring mig, selvom jeg har gjort alt det jeg plejer. Det skrev jeg til Jonas, der er til sommerfest på sit job. nu er han på vej hjem. Jeg ved, det er et stort offer for ham. Og jeg er mere end taknemmelig.

img_0218

Jeg er klar til i morgen. Til at stå op endnu før Lillesøster vågner for at hoppe på toget mod lufthavnen og en forlænget weekend fuld af fantastiske oplevelser med min bønne. Men jeg er endnu mere klar til at lade mig omslutte af et par stærke arme og indsnuse duften af en mand, jeg elsker utroligt højt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar, parat - Kristiansand og Dyreparken forude