Har hun lyserødt hår?!

Så stor og dog så lille

Elskede Bean. Store, lille menneske.

Det er hårdt at være fem år af og til. Det er nogle gange så hårdt, at man kan komme til at græde ved middagsbordet over at man er træt.

Fem år er stort og du er god til at være stor. Rigtig god. Du ved og forstår så meget. Du har et kæmpe ordforråd opbygget gennem de sidste tre års endeløse talestrøm. Du kan hoppe og løbe og klatre ligeså godt som dine veninder på legepladsen, der er flere år ældre. Du kan bruge timer på at tegne og du bliver dagligt dygtigere og mere detaljeret i dine skildringer af virkelighed og fantasi. Du er fem år, og du er stor.

Men når man er fem år, er man også stadig lille. Man må godt være lille, selvom man har en lillesøster, der er endnu mindre. Man må gerne være så lille at man har brug for at græde færdig på sin mors skød og sætte sig på den juniorstol som man egentlig havde bekendtgjort at man ikke længere bruger.

Elskede, søde Bean. Jeg elsker, at du er stor og dygtig. At du er betænksom og empatisk og at du næsten altid sætter din søster før dig selv, fordi du forstår og anerkender at hendes behov er andre end dine. Du er stor, men du er også stadig lille. Du er min førstefødte. Uanset hvor stor du bliver, vil du også altid være min lille pige. Du er det nyfødte barn, jeg fik i armene for godt fem år siden på en solskinslys stue på Rigshospitalet. Jeg vil altid have plads på skødet og i favnen. Altid have en skulder og et ærme til tårer. Altid have rum til dig. Du behøver ikke skynde dig at blive endnu større. Det kommer helt af sig selv. Jeg ved godt, det næsten ikke kan gå stærkt nok lige nu. Du vil gerne vokse dig højere, gerne gå i skole, gerne blive så stor at du kan det hele selv. Min lille, store pige. Giv tid. Nyd legen og forundringen og det mageløse ved at være netop fem år gammel og begribe en flig af de voksnes verden, men stadig være helt til stede i barndommens underfulde land, hvor der godt kan bo legesyge tigre i krattet ved siden af legepladsen og hvor fe-støv giver ægte vinger.

Jeg er her. Altid og uanset hvad. Med et skød og en skulder. Et ekstra kram, et kærtegn og forsikringen om, at du er elsket.

Mine kærligste tanker,

Mor

18341644_10158602941705375_1519428294380382423_n

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har hun lyserødt hår?!