Perspektiver

Nem og lækker lagkage

Det er efterhånden et par uger siden, at vi fejrede Bean – men det er først nu, jeg har fået tømt kameraet og kigget billederne igennem.

Iblandt var nogle af lagkagen, og jeg tænkte, at jeg ville dele opskriften med jer, for den blev ualmindeligt vellykket, hvis jeg selv skal sige det. Som bonus var den også nemmere end nem.

18425440_10158612395280375_2520322593359716016_n

18403033_10158612395170375_4363144820963600791_n

Æblelagkage med makroner

Lagkagebunde Jeg har ofte bagt mine egne bunde, men i år blev det Karen Volf-løsningen med kakaobunde. Jeg væder som regel bundene inden de bliver lagt sammen for at undgå at kagen bliver tør. Til voksenlagkager med en form for alkohol – portvin fungerer glimrende – til børnevenlige udgaver som regel med hyldeblomstsaft eller lignende.

Piskefløde, ca. 3-4 dl pisket til mellemblødt skum

Æblegrød med vaniljekorn (hvis du ikke gider lave din egen version, synes jeg at Skælskørs økologiske udgave smager ganske fornuftigt og næsten hjemmelavet)

Makroner – igen Karen Volf-løsningen. Makroner gider jeg ikke bage selv.

Læg kagen sammen:

Vend 3/4 af æblemosen forsigtigt ind i flødeskummet.

Dryp portvin/saft/… på den nederste lagkagebund. Læg 8 hele makroner rundt langs kanten med passende afstand. Læg en klat æblemos i midten og fordel et godt lag æbleskum ovenpå. Læg næste bund på og gentag processen.

Læg øverste bund på – tryk kagen let sammen og stil på køl minimum et par timer. Pynt efter egen lyst og overskud. Bean valgte glasur med frysetørrede hindbærstykker. Jeg havde nok valgt noget andet, men nu var det ikke min fødselsdag.

18446770_10158612395290375_1609229180154812722_n

Velbekomme!

 

2 kommentarer

  • Chri

    Uhmm, det lyder virkeligt lækkert og friskt med æbler. Den må prøves, tak for deling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var så lidt – og god fornøjelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perspektiver