KONKURRENCE: Vind Lacto Clear - probiotisk hudpleje til problemhud

Badehygge og blåt vand

Både Bean og Lillesøster elsker at komme i bad. Elsker. I weekenden vågnede Lillesøster endda (lidt for) tidligt fra sin middagslur, fordi hun var blevet lovet et eftermiddagsbad. I al fald slog hun øjnene op, møffede ud af sin seng og stavrede ind i stuen mens hun kommanderende gentog ‘BAD’ til vi havde fattet pointen.

Da Bean blev født fik vi et af de smarte Stokke Flexibath-kar af min søster, og det bruger vi stadig. Bean er egentlig for stor efterhånden, men hun elsker det. Vi er igang med at overbevise hende om brusningens glæder, men indtil videre er hun størst fan af ‘boblebad’.

Sidste uge blev badet lidt ekstra sjovt og festligt med en af Vølves fine badebomber (som Bean har fået i gave) Bean valgte en jordklodefarvet til at dele med sin søster, fordi ‘blå er den eneste farve, hun kan sige’ – og et par stykker i den lyserøde og glimmeragtige genre til sig selv. Vi prøvede den blå, og pigerne havde en fest med at se den lille kugle snurre rundt og rundt i vandet, mens den blev mindre og vandet blev mere og mere blåt.

18485289_10158627556610375_6112151604205423146_n

Bomberne er nok egentlig tænkt til afslapning og afstressning i et rigtigt badekar, men de fungerer også virkelig fint til små mennesker. Begge piger klatrede i badekarret og nød at lege med det blå vand. Bomberne findes i forskellige varianter – også uden duft, hvis man ikke er til det – og de koster omkring 25 kr.

De lyserøde bomber er kun til Bean, men Lillesøster er heldigvis mindst ligeså lykkelig for at komme i et bad med helt almindeligt skum af en neutral baby-badesæbe.

3 kommentarer

  • Mette

    Nu ved jeg ikke, hvor stort jeres badeværelse er, men jeg kan anbefale Bibabad, som er et badekar man kan folde sammen. Vi købte et da vores drenge blev for store til flexibath. Vi har den mindste model og der kan en tre-årig og en seks-årig godt sidde i sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Godt tip – det har jeg ikke hørt om før? Jeg må lige tjekke dimensionerne ud, for det er kun relevant hvis det kan være inden i brusekabinen #andelslejlighedsissues

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Åh kan dine piger ikke smitte mine lidt, med noget badeglæde? De bliver 1 år i næste uge og bade er stadig en krig! Synes virkelig vi har prøvet alt efterhånden 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KONKURRENCE: Vind Lacto Clear - probiotisk hudpleje til problemhud