Problemet med at lytte til sine børns behov

Mandagsfredag og nyt yndlingshårgrej

Lillesøster har været ked af det, urolig og brokket sig det meste af natten til fredag, så jeg har været træt på den dér særlige kvalmende måde, jeg kan huske tilbage fra da Bean var baby og nægtede at sove nogensinde. Jeg startede arbejdsdagen med at sætte alarmen igang og stod i over 30 sekunder og stirrede vantro på alarmen, før jeg fik åndsnærværelse nok til at slå den fra og ringe til alarmselskabet for at melde min egen fejl-404. Alarm-Reinhardt var gemütlig og noterede ‘menneskelig fejl’ og ønskede en god fredag.

Så det.

Jeg kører den ind med rigeligt kaffe. Og cola. Og omtrent et kilo blandet slik. Det er vel fredag. Der er endda planlagt vafler til aftensmad, så på den måde satser vi på at slutte dagen i plus.

Bean er i al fald i plus. Dels over vaffel-som-aftensmad-konceptet. Dels over noget nyt hårgrej, som reder filtret hår ud UDEN at trække og hive. Hårbørstning er relativt ofte et konfliktområde herhjemme og som regel er det noget, der skal forhandles på plads. Selvom Bean ikke just er det mest hårfagre barn, så formår hun alligevel i løbet af en dag og især i løbet af en nat at skabe en ret imponerende fuglerede i baghovedet. Så hermed et tip givet videre til andre derude, der døjer med filtret hår og hårbørstnings-issues. Det fungerer også til voksenhår, naturligvis.

18010187_10158511163110375_6548223155058571032_n

Tangle Teezer-børsten kan rede den slags ud nemt og helt uden det brok og ‘av’-udråb, der ellers normalt følger med en grundig hårbørstning. Jeg glæder mig til at prøve den mere af – bl.a. i vådt hår også – men indtil videre er vi ret overraskede på den positive måde. Både Jonas og jeg var skeptiske og vi forstår ikke helt hvorfor det virker. Vi kan bare konstatere, at det gør det.

18034169_10158511163105375_1912628147969948208_n

At den også er med pink børster og fint flamingoprint gør den til en instant favorite hos Bean, men ellers findes de i flere varianter HER og HER. Flamingoudgaven findes HER

4 kommentarer

  • Malene

    Jeg har også lige købt den til min dreng som altid har dreadlocks (han har meget tykt og halvlangt hår) og den virker bare vildt godt – også i vådt hår

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      FEDT at høre! Vi er virkelig bare en tyndhåret familie, men jeg har også selv prøvet den efter badet med helt filtret håndklædehår – og det virker stadig. Tak for input <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har set de børster før, men ikke helt kunne se hvorfor de skulle være bedre, dejligt at høre de er gode, måske jeg skulle ønske mig en, for mit hår ugler også nemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej, jeg aner virkelig heller ikke hvorfor, men kan bare konstatere, at de virker. Både i vådt og tørt hår. Og se lige kommentaren fra Malene, der har et barn med noget kraftigere garn end vi kan præstere herhjemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Problemet med at lytte til sine børns behov