Den travle mors guide til hudpleje - LactoClear til problemhud

Hjemme

Ude godt. Hjemme bedst.

Vi har tilbragt påskedagene i det allermest vestjyske på et feriecenter med Jonas’ familie. Vi var samme sted for fem år siden, mens jeg var ret højgravid med Bean. I år var det hyggeligt og rart og afslappende. Siden sidst er der kommet fire børn til, så flokken af børnebørn tæller seks i alderen syv til halvandet og der er masser af legekammerater og fjollerier at lave.

Jeg har nærmest ikke set Bean de sidste fire dage – hun har leget på kryds og tværs med sine fætre og kusiner. Svømmet, bowlet, hoppet og leget. Tilbragt masser af tid med farmor og farfar. Blevet lidt forelsket i sin fars alleryngste fætter på 12. Min store, skønne selskabspapegøje har elsket hvert øjeblik. Lillesøster har tullet rundt blandt de større børn, leget ved siden af dem og deltaget på sin egen måde. Fundet sig i kram og aen fra sine store kusiner og sagt tydeligt fra, når hun ikke gad mere. Hun og jeg trukket os tilbage, når vi har haft behov for det. Tilbragt tid i vores eget lille hus og fået roen igen. Leget i stilhed, sovet middagslur. Strikket.

Måske gjorde det forskellen. Muligheden for at træde tilbage og ud af fællesskabet for en stund. Erfaring, selverkendelse og is i maven til at vælge det, der er bedst for mig, selvom det måske ikke er det mest sociale. Vi har snart kendt hinanden i 8 år, og det gør naturligvis også en forskel i forhold til at kunne være sig selv frem for at skulle agere på en måde, der er mere forventelig eller arbejde hårdt på at gøre et godt indtryk, som jeg gjorde i starten af vores forhold.

skaermbillede-2017-04-17-kl-7-57-53-pm

Jonas’ familie er dejlige mennesker og de er rare at være sammen med – men jeg trives dårligt med så mange omkring mig hele tiden i flere dage.

Lillesøster lader til at have det som mig. Mens Bean gladeligt tilbringer dagevis i konstant selskab og konstant aktivitet, så har hendes søster det bedst med at kunne træde ud af fællesskabet og ind i roen og nærheden. Lade op. Geare ned. Det har vi kunnet give hende fuldt og helt på denne ferie. Hun har selv markeret til og fra – og efter et stykke tids leg i vores hus eller en god middagslur, har hun hentet sine sko, gået ud mod fordøren og fortalt, at hun ville hen til farmor. Og spise. Hos farmor er der altid både noget lækkert at spise, legetøj og et stort kram.

Resultatet har været at begge børn og begge deres forældre har nydt påskedagene.

Dermed ikke sagt, at det ikke var dejligt at træde ind ad vores egen dør sent i går aftes. Hjemme er helle. Der er en særlig tryghed over der, hvor man bor. Man kan lade alle facader falde og bare være. Alle har været trætte i dag, men vi har simpelthen haft den mest stilfærdige, rare påskemandag. Pigerne har leget med og ved siden af hinanden med det meste af deres legetøj, mens vi på skift har pakket ud, vasket, leget med og lavet mad. Der har været en sjælden ro over hjemmet hele dagen.

Ingen af pigerne har haft behov for at komme ud eller for at der skulle ske noget. De sidste dage har været fyldt med spændende, gode oplevelser og mennesker. Nok til at i dag har været tilbragt i nattøj og sutsko. Med legetøj, bøger, fjollede grinelege og masser af kram. Og en kop kaffe i min yndlingskop.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den travle mors guide til hudpleje - LactoClear til problemhud