Et hurtigt en-dags tip: spar 25% på Angulus, Wheat og praktiske prinsessekjoler

Grønne søvn-drømme (og tilsyneladende et colour crush?)

Jeg pinner løs i øjeblikket. Jeg kan virkelig godt lide Pinterest, men det kan også være noget af en tidsrøver – og det langt fra hver dage, hver uge eller hver måned, for den sags skyld, jeg lægger min digitale vej forbi.

Jeg bruger mest af alt Pinterest til at samle inspiration til konkrete projekter. Navnefest, fx, men også indretning. Til sommer kommer vi til at bytte rundt på pigernes og vores soveværelse, og det betyder total gentænkning af funktioner, opbevaring og indretning. Og nye senge. Måske til pigerne – absolut til os. Vores 180’er kan ganske enkelt ikke være på det lille værelse, og det bliver noget med at måle på milimeteren om vi kan ramme 160 eller det skal hedde en 140 seng. Uanset hvad bliver det væg til væg.

Undervejs i min billedsøgning gik det op for mig, at jeg tilsynelandende colour-crusher ret heftigt på grøn i øjeblikket? Jeg tror ikke, jeg ejer en eneste grøn beklædningsgenstand, men ikke desto mindre har jeg set mig varm på det grønne.

dream-greenNår vi kommer så langt som til at skulle blive enige om indretning, så har jeg lagt mig helt fast på, at vi skal have en rigtig god seng. Der kan ikke være andet i rummet, så vi kan ligeså godt gå all in. Jeg er helt forelsket i Aupings Essential-modeller. Ikke mindst fordi de er bæredygtige, men også fordi de er smukke og fordi man bare sover godt i dem.

Jeg overvejer også en slags plantevæg, ikke mindst fordi både NASA og Auping siger, at nogle planter optimerer søvnen. Med snart 2 års jubilæum i børnerelateret dårlig søvn takker jeg JA med versaler til alle slags tiltag, der øger min søvn og/eller kvaliteten af den.

I et lillebitte rum kunne det være oplagt at tænke hvidt og lyst over det hele – men jeg har lige nu mest lyst til at skabe en dunkel grøn oase med naturdetaljer som læder og vasket hør. Sengegærdet her er helt fantastisk – og hvis vi ender med en Essential er der alligevel ikke plads til det hovedgærde, den er født med. Så. Det er klart på DIY-overvejelseslisten.

Åbenbart er jeg også draget af det grønne til pigernes værelse. Det bliver naturligvis større end det nuværende, men så meget plads er der heller ikke, og jeg er helt vild med ideen om den næsten svævende, væghængte seng og al den plads det frigiver. Det ville naturligvis være en tømrerløsning, så vi ikke risikerer uheld!

I kan se, hvad jeg ellers har kastet min kærlighed på inde på Pinterest her (børneværelse) og her (soveværelse)

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et hurtigt en-dags tip: spar 25% på Angulus, Wheat og praktiske prinsessekjoler