Et kys, et kram og et stille håb

Jeg har skrevet om det ad flere omgange. Om natamningen og forsøget på at få min egen nattesøvn tilbage.

Jeg har forsøgt en håndfuld gange at skære Lillesøsters natlige hyggespisning væk. Hver gang har været en eklatant fiasko. Hun har skreget og været hysterisk ked af det og bare ikke været klar. Hver gang har jeg droppet det efter et par nætter.

Begyndelsen af denne uge blev starten et nyt forsøg. Denne gang lader det til at Lillesøster er mere klar. Hun er blevet tilbudt et kærtegn eller en tår vand i stedet for amning. Det sidste melder hun ret klart fra til. ‘NE-IJ’ siger den lille dame bestemt og ryster på hovedet. ‘K’a-am’ eller ‘kii’ (red: kram og kys) vil hun til gengæld som regel gerne have. Og af og til skal hun bare lige have lov at udtrykke sin utilfredshed og kan trøstes ved at blive aet – hun flytter selv min hånd hen til, hvor det skal være. Som regel hoved, håndflade eller ‘mavii’ (red: mave)

Det går godt. Bedre end vi kunne forvente. Hun sover ikke igennem endnu. Slet ikke. Hun vågner nok i virkeligheden oftere end før, men vi skal ud på de meget tidlige morgentimer, før småbrokkeriet går over i decideret gråd og insisteren på ‘mam-mam’. Til gengæld er hun markant mor-fikseret i dagtimerne. Hun kompenserer for nærheden ved at være ekstra meget på mig i løbet af dagen. Det er lidt hårdt for Jonas, der bliver valgt fra – men det er en fase. Som alt andet er det en fase. Jeg lever med det. Ikke mindst, hvis det betyder, at vi nu er nået til vejs ende med natamningerne og der snart er mulighed for at overdrage det natlige ansvar for Lillesøster til andre. Naturligvis først og fremmest min tungtsovende kæreste, men også på sigt mormor og morfar.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at de sidste 4-5 måneders natamning har været en del mere på Lillesøsters præmisser end på mine. Jeg ville godt have stoppet før for min egen søvns skyld, men i lyset af hendes reaktion for bare en måned siden og til nu, er det tydeligt for os, at hun ganske simpelt ikke var klar. Derfor er jeg glad for, at jeg har holdt ud. Trods alt. Langt hen ad vejen har jeg været og er så glad for amning i det hele taget – også om natten. Liggende, halvdøsende amning gør bare livet lettere for alle og har ærligt talt også været ret hyggeligt. Men ikke når det fortsætter i over halvandet år. Vi fortsætter med en enkelt eller to (eller tre) ammetåre om dagen. Særligt eftermiddags-amningen er et fast ritual og en god måde for Lillesøster at kapere skiftet fra dagpleje til hjem – i weekenden er det en måde at vågne rigtigt op på efter hendes middagslur. Begge dele fungerer godt for os begge, så det bliver vi ved med en tid endnu.

^^Photo credit: Frederikke Brostrup. Jeg ved godt, det har været på flere gange før, men jeg knuselsker virkelig Frederikkes øje for detaljen og nærheden.

Jeg har i øvrigt en ret god gulerod forude. I fødselsdagsgave fik jeg af Jonas en overnatning på hotel – helt for mig selv. Ingen snorkende mand, ingen hostende børn eller tumlinge, der vågner i tide og især utide. Det lyder måske kedeligt, men enhver kvinde, der ikke har fået en reelt nattesøvn i omkring 2 år vil være enig med mig i, at 7-8 timer uden forstyrrelser er en udsøgt form for luksus. Når Lillesøster har vænnet sig til den nye natterutine og ikke længere reagerer så voldsomt om dagen, skal den gave indløses. Det glæder jeg mig helt ekstremt til. Gode bud på hoteller med både mulighed for en hyggelig dinner for one, gode senge (!) og rare omgivelser modtages gerne.