Sunde vafler til aftensmad

Som nogle af jer måske så i går på Instagram, så var der vafler på middagsbordet herhjemme. Det er egentlig noget, jeg længe har villet lave, men af og til tager tingene længere tid end planlagt.

Bean var aldeles ombord med idéen og var med til at udtænke fyldet til vaflerne ‘Babyspinat, mor. Og søde tomater. Mmm. Og adokado.’. Lillesøster følger glad med på de fleste planer (bortset fra soveplaner…). Jonas var som altid skeptisk over for at introducere nyt. Vi har kendt hinanden i 8 år om en god uges tid. Hvornår lærer han, at alle mine idéer er gode?

På opfordring kommer her mit bud på sunde aftensmadsvafler.

18033581_10158511163115375_4588217668500778468_n

Disclaimer: Jeg slumper mig som regel frem til selve vaffeldejen, fordi jeg efterhånden har en god fornemmelse af hvor tyk eller flydende den skal være, så alle mål er ca.-mål! Mærk dig frem, når du laver din egen dej. Måske skal der lidt mere mel eller lidt mere mælk i.

Vaffeldej:
100 g smeltet (og afkølet) smør
3 æg (m/l)
3 dl mælk
4 dl melprodukter (jeg lavede en blanding af 50% hvedemel og 50% havregryn/grahamsmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Evt. skyllede og finthakkede eller blendede babyspinatblade.

Bland de tørre ingredienser godt sammen først og tilsæt derefter mælk, æg og det afkølede smør. Rør godt rundt og lad dejen stå ca 30 minutter og komme sig. Hvis du vil have spinatvafler (og det kan anbefales, for de smager smaddergodt), så bland de hakkede spinatblade i dejen til sidst og rør rundt til det er jævnt fordelt.

Lillesøster hjalp med at lave dejen. Hun kunne hælde ting op i skålen med lidt hjælp og var med til at holde fast i piskeriset undervejs.

Fyldet kan man gøre med som man lyster. Vi havde en skønsom blanding af alt muligt.

Babyspinatblade, rødbedespirer (for både farve, finhed og saftigt knas), søde datterinotomater, avokado. Mozzarella, en rest creme fraiche og ditto hytteost. Røget laks, kogte vagtelæg (hvilket er noget pjat – men bare så fint og hyggeligt at spise. Almindelige æg kan snildt bruges i stedet) og stegte kyllingebidder marineret i en honning-soya-blanding.

Mens dejen hvilede arrangerede Bean alle grøntsager og skar mozzarellaen.

Jeg elsker at bage vafler frem for pandekager, fordi dejen mere eller mindre passer sig selv – og dermed er der også tid til at koge vagtelæg og stege kylling mens vaflerne bages. Så er det bare om at få alting på bordet og bygge sin egen yndlingsvaffel.

17990675_10158511162670375_2165344179227009853_n

Vi har allerede nu talt om, hvad fyldet kunne være næste gang. Chorizo og spanske smage, indisk tandoori eller måske mexicansk. Orange græskarvafler, lilla rødbedevafler og røde tomatvafler. Mulighederne er nærmest uendelige. Inspiration til at få vaflerne på middagsbordet kommer i øvrigt fra søde Camilla, der altid er garant for mundvandsfremkaldende vaffel-idéer.

Mandagsfredag og nyt yndlingshårgrej

Lillesøster har været ked af det, urolig og brokket sig det meste af natten til fredag, så jeg har været træt på den dér særlige kvalmende måde, jeg kan huske tilbage fra da Bean var baby og nægtede at sove nogensinde. Jeg startede arbejdsdagen med at sætte alarmen igang og stod i over 30 sekunder og stirrede vantro på alarmen, før jeg fik åndsnærværelse nok til at slå den fra og ringe til alarmselskabet for at melde min egen fejl-404. Alarm-Reinhardt var gemütlig og noterede ‘menneskelig fejl’ og ønskede en god fredag.

Så det.

Jeg kører den ind med rigeligt kaffe. Og cola. Og omtrent et kilo blandet slik. Det er vel fredag. Der er endda planlagt vafler til aftensmad, så på den måde satser vi på at slutte dagen i plus.

Bean er i al fald i plus. Dels over vaffel-som-aftensmad-konceptet. Dels over noget nyt hårgrej, som reder filtret hår ud UDEN at trække og hive. Hårbørstning er relativt ofte et konfliktområde herhjemme og som regel er det noget, der skal forhandles på plads. Selvom Bean ikke just er det mest hårfagre barn, så formår hun alligevel i løbet af en dag og især i løbet af en nat at skabe en ret imponerende fuglerede i baghovedet. Så hermed et tip givet videre til andre derude, der døjer med filtret hår og hårbørstnings-issues. Det fungerer også til voksenhår, naturligvis.

18010187_10158511163110375_6548223155058571032_n

Tangle Teezer-børsten kan rede den slags ud nemt og helt uden det brok og ‘av’-udråb, der ellers normalt følger med en grundig hårbørstning. Jeg glæder mig til at prøve den mere af – bl.a. i vådt hår også – men indtil videre er vi ret overraskede på den positive måde. Både Jonas og jeg var skeptiske og vi forstår ikke helt hvorfor det virker. Vi kan bare konstatere, at det gør det.

18034169_10158511163105375_1912628147969948208_n

At den også er med pink børster og fint flamingoprint gør den til en instant favorite hos Bean, men ellers findes de i flere varianter HER og HER. Flamingoudgaven findes HER

Problemet med at lytte til sine børns behov

Faste læsere vil vide, at jeg bruger en del mental energi på at forholde mig til mine børns behov. Ikke forstået på den måde, at de får lov at have styringen. Ikke i alle tilfælde, i al fald. Vi er forældrene, og det er vores job at sætte grænser og rammer. At guide og hjælpe og sige nej, når det er relevant og rigtigt. Eller når vi ikke orker at lege mere. Så sjovt er det heller ikke altid at forsøge at finde rundt i en kommanderende næsten-5-årigs prinsesseunivers.

Problemet med at lytte til sine børns behov er, at de med jævne mellemrum er noget nær modsætninger af ens egne behov. Ikke i det store perspektiv, vel? Ikke der, hvor det gælder. Dybest nede er behovet, at de er lykkelige. At de er trygge. Elskede.

Men i det små. Det mundane. Der kan være dybe kløfter mellem mit og mine børns behov.

Efter en lang påskeferie, efter dage uden for vante, hjemlige rammer og efter de første dage i dagpleje efter 10 fridage er Lillesøsters behov basale. Hun vil have sin mor.

ke-67-kopi

Photo credit: Frederikke Brostrup

Så sidder man der, helt flad efter de første (lange) arbejdsdage, og med et akut behov for at sidde stille i en lænestol og bare sidde. Og hører Lillesøsters rasende, frustrerede skrigen fra soveværelset mens Jonas forsøger at få hende til at falde til ro og i søvn.

Man sidder i 5 minutter inden man rejser sig med et suk og overtager putningen. For 8. dag i træk med et barn, der ellers langt om længe gerne ville puttes af begge forældre. Man rejser sig og kaffen, som man glædede sig til, bliver kold og trist og ikke til at drikke længere.

Det ville i teorien være så nemt bare at blive siddende. Hun ville give op på et eller andet tidspunkt. Græde sig i søvn med sin tålmodige, søde far ved sin side til at ae og kramme og forsøge at trøste. Vi kunne sagtens sætte hælene i og gennemtvinge et grådfyldt putteritual. På et tidspunkt ville hun resignere. Lære, at hendes behov – hendes gråd – ikke er noget, vi forholder os til, når det handler om sovetid. Men hvad er pointen i det? Hvorfor skulle hun græde, når jeg kan overtage og gråden vil stilne af.

På et tidspunkt er Lillesøsters verden igen vendt tilbage til normalen og hun vil kunne puttes af os begge igen. Indtil da rejser jeg mig fra den stol, jeg allerhelst vil sidde i, og ligger i en ikke decideret komfortabel stilling og aer hendes kind, til de brungrønne øjne falder i og den lille krop slapper af.

Fordi det er det, man gør for dem, man elsker allerhøjest i hele verden.

VIND: Billetter til byens bedste burgers, is og en hyggelig ØKODAG

[ ANNONCE – KONKURRENCE ]

… hvis du bare gerne vil vide, hvordan du deltager i konkurrencen om fire billetter til en hyggelig og lækker ØKODAG på søndag, så scroll ned til under billedet. Hvis du gerne vil læse lidt om, hvad min holdning til at spise kød er og hvor min yndlings-take away kommer fra, så læs med bare videre.

Vi kan ret godt lide kød herhjemme. Vi kan også ret godt lide dyr. Derfor går vi op i, at det kød vi spiser, kommer fra dyr, der har haft det ordentligt. Økologisk, hvis muligt. Friland som minimum. Jeg synes som udgangspunkt ikke, det er synd for dyr, at vi spiser dem. Jeg synes til gengæld, at vi har et ansvar for at behandle dem ordentligt. Som producenter, naturligvis, men absolut også som forbrugere. Og ja. Økologisk kød er dyrere. Men hvem siger egentlig, at man behøver at spise kød hver dag? Måske er det bedre for både miljø og dyr at tilvælge det gode kød lidt færre dage og spise lidt billigere, plantebaseret kost lidt flere. Det øver vi os i al fald på herhjemme.

Det er relativt let at tilvælge økologisk eller frilands-kød, når man selv handler. Det er sværere at vide, hvor maden kommer fra, når man spiser ude eller henter take away. Et af vores absolutte yndlings-take away-steder er Cock’s & Cows (hvilket den opmærksomme Instagram-følger givetvis har luret inde på min Story). 9 ud af 10 gange er det vores valg, når Jonas og jeg trænger til noget forkælelseslækkert at spise efter pigerne er puttet, og de har faktisk også en god og børnevenlig burger og nogle virkeligt gode drinks milkshakes. Derfor er jeg rigtig glad for, at Cock’s & Cows målrettet arbejder på at gøre deres forretning bæredygtig. Kødet er endnu ikke økologisk, men det er et mål, og indtil videre er det frilandskød. Det er en proces at finde det helt rigtige produkt, når man ikke vil gå på kompromis med smagen – og bl.a. har det taget dem et helt år at finde de rigtige økologiske kartofler. Sukker- og vandindhold i øko-kartofler er nemlig lidt anderledes end i kartofler dyrket med konventionelle metoder og det betyder noget for sprødheden i pommes friterne. Alle deres øvrige grøntsager er også økologiske, leveret af Aarstiderne, og de fleste desserter kan man også spise med den økologiske samvittighed i orden. Deres is kommer nemlig fra Hansen Is.

Vi lærer pigerne, at kød kommer fra dyr – men det kan godt være ret abstrakt, når man bor midt på stenbroen og kød er noget, der kommer fra køledisken eller slagteren. Derfor er den årlige ØKODAG et rigtig fint tiltag, og vi har været med før og set forårskåde øko-køer springe og danse af glæde over at komme på græs.

På søndag d. 23.4. er det igen ØKODAG og rundt omkring på rigtig mange øko-gårde i hele Danmark åbner de dørene og inviterer inden for til en hyggelig dag. 
dsc_0020

KONKURRENCEN

I år er Cock’s & Cows også en del af arrangementet, og de har arrangeret en tur til Stensbølgård (hvor vi var for et par år siden) og efterfølgende til Hansen Flødeis’ isfabrik. Transport, snacks, is og burger er inkluderet. Prisen er 100 DKK for voksne og 50 DKK for børn under 13 – men du kan også deltage i konkurrencen her og vinde 4 billetter til dig og familien til en hyggelig og lækker ØKODAG. OBS: Du skal kunne køre med bussen fra Ravnsborggade på Nørrebro på søndag for at deltage i konkurrencen, men derudover er der ingen krav.

For at deltage skal du smide en kommentar her og fortælle, hvad din yndlingsting fra Cock’s & Cows er – eller hvad du helst vil smage! Du kan se menuen her

Jeg trækker en vinder fredag.

dsc_0017

Læs hele dagens program her – og find mere information om ØKODAG her

Dukkemor og dukkestrik

Lillesøster er en lille dukkemor. Hun nusser om sit dukkebarn. Skifter ble (eller… hun beder ret insisterende om at nogen gør det for hende!), putter i den lille dukkeseng, hun fik i julegave. Mader og krammer sin baby.

Jeg er nødt til at undertrykke trangen til straks at fylde hjemmet med dukke-legesager, for lige nu behøver hun strengt taget ikke mere end hun har. Det er lidt svært, når nu hun er så pokkers sød i sin leg (og fordi Bean aldrig har gidet dukker)

Ikke desto mindre var det intet mindre end hjertevarmende hyggeligt at opleve hende køre rundt med sin baby i den lille klapvogn, farmor havde medbragt til påskeferien og som boede i vores feriehus. Jeg overvejer seriøst om hun skulle have en lille, smuk barnevogn til sin dukke i fødselsdagsgave. En stol til dukken, måske. Indtil videre er jeg inspireret af dygtige Ingvild på Instagram, der laver det fineste dukketøj, og en af dagene i påsken strikkede jeg en lillebitte cardigan af restgarn. En miniature af Lillesøsters egen.  
dukke-1

Opskriften er Annas Sommercardigan fra dygtige Mette, og den kan findes her. Den er strikket i Manderin Petit fra Sandnes Garn, og det har så lang løbelængde, at jeg kun har brugt to nøgler på Lillesøsters cardigan. Det er en god pris for en trøje, hvis man tæller den slags med. Jeg nedskalerede opskriften og lavede små justeringer og prøvede løbende på dukken undervejs. Det tog virkelig ingen tid at blive færdig, og jeg glæder mig sådan til at få vasket begge dele og give dem til Lillesøster. Dukkestrik er en ret fin måde at få brugt restegarn på – og noget, jeg har tænkt mig at gøre det lidt mere i, så jeg undgår at have både halve og kvarte nøgler garn liggende til ingen verdens nytte. Også fordi det er virkelig hyggeligt.

dukke-2

Older posts