Et halvt årti

Før Bean var jeg kvinde, kæreste, datter, søster, veninde og kollega. Alle titler, jeg værdsætter. Efter Bean blev jeg mor. Det følgende udsagn er en ualmindeligt stor cliché. Det gør den bare ikke mindre sand.

Titlen – og rollen – som mor, er den, jeg ubetinget er stoltest over og som gør mig allermest lykkelig. Allermest udmattet, rynket i kanterne og udfordret – ja. Men også den rolle, der har lært mig mere end noget andet, jeg har oplevet.

For fem år siden, i går aftes, sad vi i en helt ny lejlighed, vi var flyttet ind i dagen før, og spiste aftensmad, mens de første veer lige så stille markerede starten på en fantastisk fødsel. I dag, om et par timer, er det fem år siden, jeg holdt hende i mine arme – og så Jonas blive så rørt at der faldt en tåre ned ad hans kind. Fem år siden at solen strålede frem til årets første rigtigt varme dag. Fem år siden, vores liv blev forandret for evigt.

Jeg har kigget tilbage i arkiverne og fundet Beans sidste 5 fødselsdage

Da Bean blev 1 år gammel og jeg også skrev hendes fødselsberetning

Da Bean blev 2 år gammel og var lidt træt

Da Bean blev 3 år gammel og mente at bleer var for babyer

Da Bean blev 4 år gammel og hvirvlede rundt i en hvid kjole

img_3337

I dag bliver hun fem. Det er et halvt årti. Tiden er smuldret mellem mine fingre – trods uendeligt lange nætter, putninger der varede hele aftener og dage fyldt med kolikbarnets ustoppelige gråd, er den forsvundet så hurtigt som at blinke med øjnene.

Hun glæder sig sådan. Hun har glædet sig længe og talt ned hver dag. Kagerne er bestemt, tegnet og designet for måneder siden – og jeg glæder mig til at se hende åbne gaver og modtage gæster. Hun har bestemt at Lillesøster og hende skal matche i ens kjoler. Som en enhed. Selvom det er hendes dag, deler hun gerne og inkluderer andre. Det er så typisk Bean. Empatiske, kærlige Bean. Tak for dig – og et stort tillykke med den fødselsdag, du sådan har set frem til.

Ting, man kun gør for sine børn

Der er nogle ting, man gør for sine børn, men ingen andre mennesker i verden. For eksempel er det kun mine børn, der kan slippe levende fra at holde mig vågen kontinuerligt i løbet af natten – i flere år i træk.

Der er heller ingen andre mennesker i verden end mine børn, jeg vil lade lægge deres opkast-tilsølede krop og ansigt ind mod mig og min lyse striktrøje og putte sig tæt ind mod mig. Ingen andre, jeg ville møde fuldt i omfavnelsen. Alt imens jeg husker at trække vejret med munden frem for næsen.

Lillesøster vågnede i går aftes omkring halv ni og kunne ikke finde ro igen. Hun blev ved med at klynke og vende og dreje sig. Efter 20 minutters forgæves ekstra-putning, mens jeg i mit stille sind begyndte at blive lidt irriteret, kom der en ny lyd. En lyd og så en hel masse mere. Det lille menneske brugte resten af aftenen og de første timer af natten på at kaste alt op, der var i hende.

Hun var så lille og træt og trist, at det var hjerteknusende at være vidne til. Hun forstod ikke, hvad der skete. Hun forstod bare, at det ikke var rart. En lille lyd lød fra gangen sent om aftenen en halv time efter 3. lagenskift – og en lille, bleg pige stod og holdt fast ved væggen mens hendes lille krop skilte sig af med maveindhold, den ikke havde mere af. Lille, lille menneske. Hun havde ikke mere i sig. Ikke mere gråd. Ikke mere overskud. Hun puttede sig udmattet ind mod sin far, mens jeg tørrede mig selv og gulvet af, skiftede bluse og bukser, skyllede det værste ud af mit hår og hentede hendes dyne. Så fik jeg hende ind mod mig, og hun lagde sig til at sove med sit hoved mod mit bryst. Slap og udmattet og lydløs.

Lillesøster, Frederikke Brostrup

Hun har været træt i dag. Glad og heldigvis helt rask, men træt af en lang, urolig aften. Bean og jeg tilbragte hele eftermiddagen med at tegne pålægschokoladeæsker under kyndig vejledning fra Peter Madsen (som man kan se i min Instastory), mens Jonas og Lillesøster sov middagslur sammen og efterfølgende trillede en lang tur i Bugaboo’en – de rundede ikke mindre end to søer og så på en hel masse af vores by-fugle og legepladser undervejs, drak kaffe, spiste minimuffins og nød hinandens selskab. Den sidste uge har det handlet om Mor med stort M for Lillesøster. I aftes – efter en skøn udflugt sammen og noget kvalitetstid – efterspurgte hun far til puttetid. #alterlove

Et kys, et kram og et stille håb

Jeg har skrevet om det ad flere omgange. Om natamningen og forsøget på at få min egen nattesøvn tilbage.

Jeg har forsøgt en håndfuld gange at skære Lillesøsters natlige hyggespisning væk. Hver gang har været en eklatant fiasko. Hun har skreget og været hysterisk ked af det og bare ikke været klar. Hver gang har jeg droppet det efter et par nætter.

Begyndelsen af denne uge blev starten et nyt forsøg. Denne gang lader det til at Lillesøster er mere klar. Hun er blevet tilbudt et kærtegn eller en tår vand i stedet for amning. Det sidste melder hun ret klart fra til. ‘NE-IJ’ siger den lille dame bestemt og ryster på hovedet. ‘K’a-am’ eller ‘kii’ (red: kram og kys) vil hun til gengæld som regel gerne have. Og af og til skal hun bare lige have lov at udtrykke sin utilfredshed og kan trøstes ved at blive aet – hun flytter selv min hånd hen til, hvor det skal være. Som regel hoved, håndflade eller ‘mavii’ (red: mave)

Det går godt. Bedre end vi kunne forvente. Hun sover ikke igennem endnu. Slet ikke. Hun vågner nok i virkeligheden oftere end før, men vi skal ud på de meget tidlige morgentimer, før småbrokkeriet går over i decideret gråd og insisteren på ‘mam-mam’. Til gengæld er hun markant mor-fikseret i dagtimerne. Hun kompenserer for nærheden ved at være ekstra meget på mig i løbet af dagen. Det er lidt hårdt for Jonas, der bliver valgt fra – men det er en fase. Som alt andet er det en fase. Jeg lever med det. Ikke mindst, hvis det betyder, at vi nu er nået til vejs ende med natamningerne og der snart er mulighed for at overdrage det natlige ansvar for Lillesøster til andre. Naturligvis først og fremmest min tungtsovende kæreste, men også på sigt mormor og morfar.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at de sidste 4-5 måneders natamning har været en del mere på Lillesøsters præmisser end på mine. Jeg ville godt have stoppet før for min egen søvns skyld, men i lyset af hendes reaktion for bare en måned siden og til nu, er det tydeligt for os, at hun ganske simpelt ikke var klar. Derfor er jeg glad for, at jeg har holdt ud. Trods alt. Langt hen ad vejen har jeg været og er så glad for amning i det hele taget – også om natten. Liggende, halvdøsende amning gør bare livet lettere for alle og har ærligt talt også været ret hyggeligt. Men ikke når det fortsætter i over halvandet år. Vi fortsætter med en enkelt eller to (eller tre) ammetåre om dagen. Særligt eftermiddags-amningen er et fast ritual og en god måde for Lillesøster at kapere skiftet fra dagpleje til hjem – i weekenden er det en måde at vågne rigtigt op på efter hendes middagslur. Begge dele fungerer godt for os begge, så det bliver vi ved med en tid endnu.

skaermbillede-2016-12-18-kl-10-15-42-pm

^^Photo credit: Frederikke Brostrup. Jeg ved godt, det har været på flere gange før, men jeg knuselsker virkelig Frederikkes øje for detaljen og nærheden.

Jeg har i øvrigt en ret god gulerod forude. I fødselsdagsgave fik jeg af Jonas en overnatning på hotel – helt for mig selv. Ingen snorkende mand, ingen hostende børn eller tumlinge, der vågner i tide og især utide. Det lyder måske kedeligt, men enhver kvinde, der ikke har fået en reelt nattesøvn i omkring 2 år vil være enig med mig i, at 7-8 timer uden forstyrrelser er en udsøgt form for luksus. Når Lillesøster har vænnet sig til den nye natterutine og ikke længere reagerer så voldsomt om dagen, skal den gave indløses. Det glæder jeg mig helt ekstremt til. Gode bud på hoteller med både mulighed for en hyggelig dinner for one, gode senge (!) og rare omgivelser modtages gerne.

Grønne søvn-drømme (og tilsyneladende et colour crush?)

Jeg pinner løs i øjeblikket. Jeg kan virkelig godt lide Pinterest, men det kan også være noget af en tidsrøver – og det langt fra hver dage, hver uge eller hver måned, for den sags skyld, jeg lægger min digitale vej forbi.

Jeg bruger mest af alt Pinterest til at samle inspiration til konkrete projekter. Navnefest, fx, men også indretning. Til sommer kommer vi til at bytte rundt på pigernes og vores soveværelse, og det betyder total gentænkning af funktioner, opbevaring og indretning. Og nye senge. Måske til pigerne – absolut til os. Vores 180’er kan ganske enkelt ikke være på det lille værelse, og det bliver noget med at måle på milimeteren om vi kan ramme 160 eller det skal hedde en 140 seng. Uanset hvad bliver det væg til væg.

Undervejs i min billedsøgning gik det op for mig, at jeg tilsynelandende colour-crusher ret heftigt på grøn i øjeblikket? Jeg tror ikke, jeg ejer en eneste grøn beklædningsgenstand, men ikke desto mindre har jeg set mig varm på det grønne.

dream-greenNår vi kommer så langt som til at skulle blive enige om indretning, så har jeg lagt mig helt fast på, at vi skal have en rigtig god seng. Der kan ikke være andet i rummet, så vi kan ligeså godt gå all in. Jeg er helt forelsket i Aupings Essential-modeller. Ikke mindst fordi de er bæredygtige, men også fordi de er smukke og fordi man bare sover godt i dem.

Jeg overvejer også en slags plantevæg, ikke mindst fordi både NASA og Auping siger, at nogle planter optimerer søvnen. Med snart 2 års jubilæum i børnerelateret dårlig søvn takker jeg JA med versaler til alle slags tiltag, der øger min søvn og/eller kvaliteten af den.

I et lillebitte rum kunne det være oplagt at tænke hvidt og lyst over det hele – men jeg har lige nu mest lyst til at skabe en dunkel grøn oase med naturdetaljer som læder og vasket hør. Sengegærdet her er helt fantastisk – og hvis vi ender med en Essential er der alligevel ikke plads til det hovedgærde, den er født med. Så. Det er klart på DIY-overvejelseslisten.

Åbenbart er jeg også draget af det grønne til pigernes værelse. Det bliver naturligvis større end det nuværende, men så meget plads er der heller ikke, og jeg er helt vild med ideen om den næsten svævende, væghængte seng og al den plads det frigiver. Det ville naturligvis være en tømrerløsning, så vi ikke risikerer uheld!

I kan se, hvad jeg ellers har kastet min kærlighed på inde på Pinterest her (børneværelse) og her (soveværelse)

Et hurtigt en-dags tip: spar 25% på Angulus, Wheat og praktiske prinsessekjoler

(Indeholder reklamelinks)

Et lille hurtigt pip herfra. Måske så I på min Instastory i går aftes, at jeg var ved at pakke en af Beans fødselsdagsgaver ind?

Hun har ønsket sig den fine, fine Belle-kjole fra Wheats Disney-kollektion, siden hun så den på CIFF Kids til Fashion Week i august sidste år (!) og hun taler jævnligt om den stadig. Ikke mindst efter vi så den fine Skønheden og Udyret-film i biografen.

Hun har i forvejen Elsa-kjolen og den er bare så lækker (og faktisk sat ned med 45%, kan jeg se). Den opfylder både mine krav til æstetik og praktik – den er i bomuld og kan vaskes, så den kan sagtens komme med i børnehave. Det har den også været en hel del gange efterhånden, og den holder kvaliteten. Den er også så tilpas fin at den kan bruges som udklædningskjole. Bean elsker den.

I dag (kun i dag, desværre) er der 25% at spare på ALT fra WHEAT, Mini a ture, GEOX, Petit, Didrikson1913, Angulus, Hust & Claire samt Småfolk til børn inde hos boozt.com. Bl.a. kan du finde Beans Belle-kjole, der er pakket ind og venter på at det bliver søndag, 125 kr billigere end normalt.

almost-5

Find kjolen HER og find link til hele udsalget HER

Older posts