Hyggelig fredag. The Snuggle is real

Et hurtigt, fredagshyggeligt indlæg med en meget enkel DIY-idé herfra, inden jeg kaster mig over i sofaen for at se Disneysjov med Bean. Jeg spottede for et stykke tid siden et meget, meget nuttet billede på en Instagramkonto, jeg følger. To sødt sovende børn iført hver deres body med teksten ‘the snuggle is real’ – og det kunne jeg simpelthen ikke stå for. Det er nemt at lave selv – med en basisbody (eller en enkel t-shirt til de større børn, jeg tænker at en gråmeleret også vil være virkelig fin) og en tekstiltusch kommer man ret langt. Jeg mangler lige at stryge bodyen for at fiksere teksten, og så glæder jeg mig helt vildt til at se Lillesøster stavre...

Kampen om søvnen

‘Men på et tidspunkt må I vel bare lade hende skrige i en uge, og så er det klaret’ En henkastet bibemærkning om Lillesøsters sove/natammevaner, jeg ikke lige havde set komme. Sover min 20 måneder gamle terrorist tumling igennem? Nej. Not by a longshot. Hun vågner i løbet af aftenen 1-5 gange. Hun vågner i løbet af natten et tilsvarende antal gange og det føles ærligt talt af og til som russisk roulette at gå i seng. Det er bl.a. grunden til at jeg ikke lægger mig til at sove, når jeg går i seng – forklaring findes HER. Søvn er essentielt for mennesker, store som små. Der er en grund til at systematisk søvnfrarøvelse anses som decideret torturmiddel. Faktisk kan man...

New rouTEAnes

I morges tog jeg ikke mit almindelige tøj på. I stedet var det løbetøjet og et par løbesko, der kom på, da jeg skulle følge pigerne i dagpleje og børnehave. I en måneds tid har jeg for alvor kunnet mærke lysten til at løbe – lur mig om ikke det har noget med lysets tilbagevenden at gøre. Der var en gang. I mange år løb jeg regelmæssigt. Jeg har løbet maraton i København to gange. En god håndfuld halve af slagsen også. Det er over 5 år siden, jeg for alvor løb. Sådan rigtigt. Siden pigerne er kommet til er det mest af alt blevet til en lille tur hist og pist. 3-5, måske 7 km. Ikke mindst siden Lillesøsters fødsel...

Ingen Dikkedarer og dyre lærepenge

Mit første egostrik-projekt er endelig (endelig!) helt af pindene og blevet en del af klædeskabet. Mettes smukke Ingen Dikkedarer-sweater, der har taget strikkeland med storm, er også blevet en instant favorit hos mig. Det har taget mig en mindre evighed at blive færdig. Mest af alt fordi en – i princippet – færdig sweater lå i strikkekurven og ventede på at blive trevlet op igen. *suk* Den var blevet for kort, og det tog mig en rum tid at samle viljen til at optrevle små 10 cm og strikke dobbelt så langt. Det er noteret i opskriften til næste gang, at jeg skal lægge minimum 10 cm til længden. Søde Mette var så solidarisk at kommentere, at hun nok var...

Febermus, skinny jeans og at være en heldig mor

Stakkels Lillesøster. Hun er snottet, har feber, er utilpas og har fået øjenbetændelse som ekstra bonus. I nat har hun stort set ikke sovet. Hun har grædt og grædt, været urolig og haft det så skidt. Lille menneske. Jeg får straks flashback til december og for mit indre blik ser jeg, hvor dårlig hun var. Sådan er det ikke i denne omgang – hun har stadig appetit og lyst til at lege om dagen. Jeg krydser fingre for, at hun er i bedring. Mormor kommer ind i morgen og passer hende, så Jonas og jeg kan passe vores respektive jobs. Lillesøster elsker – ELSKER – sin mormor, så jeg er sikker på, at de to får en dejlig dag sammen....