33 going on 20

Oprydning i projekt-skuffen

Minimalisme-serien har været lagt lidt på hylden siden Lillesøster blev syg. Herhjemme har der heller ikke været det store overskud til at fortsætte oprydningen. Hverken under sygdom eller efter nytår, hvor det hele har været lidt op ad bakke med børn, der har krævet lidt ekstra på skift.

Nu er der ligesom kommet lyst og luft og overskud igen. Måske det hænger sammen med foråret, men jeg har i den grad fået blod på tanden til alle mulige projekter – små som store – og til at rydde ud, gøre plads og optimere. Det har bl.a. resulteret i lidt til salg-opslag på dba.dk og lidt løftede øjenbryn og undertrykt sukken fra Jonas, der egentlig synes det er meget godt, som det er. Bortset fra det projekt, der bliver årets mest omfattende – dér var han 100% ombord uden at jeg havde forventet det. Meget mere om det senere.

Jeg har i den forgangne uge fået ryddet op i et par af mine krea-kasser. Nogle af dem, hvor halvfærdige projekter lægger sig for at hensygne i al ubemærkethed og hvor stabler og ruller af silkebånd tilsyneladende formerer sig som kaniner. Dem er der blevet luget grundigt ud i og langt de fleste ufærdige projekter blev smidt ud. Jeg kiggede alle igennem, vurderede om de stadig var relevante og om jeg ville være tilfreds med resultatet ud fra det, der allerede var lavet – og bortset fra et enkelt røg de i skraldespanden.

Det ene, særlige projekt, der var tilbage, var en kjole i det smukkeste, fjerlette Liberty-stof. Stoffet blev købt for 5 år siden, mens Jonas og jeg var på kærestetur i London et par måneder inden vi skulle være forældre for første gang. Intentionen var at sy en helt bestemt kjole til Bean, og mønsteret blev fundet og stoffet klippet ud for 4 år siden. Jeg kom aldrig videre. Måske lidt af ærefrygt, fordi det på en måde var et vigtigt projekt, der skulle blive rigtig godt. Jeg er relativt god til at sy, men ingen ekspert – og så er jeg perfektionist nok til at jeg ikke gider give pigerne tøj på, der ikke er blevet af en ordentlig kvalitet.

Nu er Bean selvsagt alt for stor til den kjole i størrelse 2 år, der lå klar som dele. Heldigvis har Lillesøster lige den rigtige størrelse og alder, og derfor blev symaskinen fundet frem. Det er min mors Pfaff fra 1976. Den er i metal, vejer nogenlunde det samme som en mindre lastbil og kører aldeles upåklageligt. En enkelt plade i trykfoden er blevet slidt op og udskiftet og en lille skrue i undertrådsspolen rustet og udskiftet – men derudover er der intet at bemærke. Det er altså kram!

Mønsteret på kjolen er fra en japansk sybog, og derfor på japansk – men instruktionerne er også tegnede, og de er lette at følge, når man har prøvet at sy før. Der er tænkt over alle detaljer, og noget er rent feinschmeckeri. Det er både lidt bøvlet og tidskrævende, men på den anden side. Når stoffet har ventet i 5 år, så kan jeg også bruge tiden på at gøre det ordentligt, og der er bare noget utroligt lækkert og gennemført over et bærestykke helt uden synlige sømme. Kjolen har taget måske 4 timer at sy – inkl. håndriede dele og strygning undervejs. Jeg er glad for resultatet og for at projektet endelig blev lukket. Lillesøster øjnede, hvad jeg havde gang i og insisterede på at kjolen skulle afprøves til dans inden de sidste sømme blev lagt op. Hun er fan.

dsc_0013 dsc_0014 dsc_0015

… og jeg har fået blod på tanden til at kaste mig ud i lidt mere syning igen. Måske noget til Bean. Jeg har i al fald luret lidt i mine japanske bøger for at se, om noget frister over evne. Vi får se. Til gengæld ved jeg med sikkerhed, at jeg hellere giver lidt flere penge for stof af en god kvalitet. Det bliver jeg gladere for i længden, og Liberty er både smukt og ualmindeligt lækkert. Vævningen er desuden mere holdbar end almindelig bomuldspoplin for 34 kr/mtr. Jersey gider jeg til gengæld ikke. Jeg har aldrig fået det til at blive ordentligt, og jeg gider ærligt talt ikke bøvle mere med noget, der ender med at ligne et hot mess.

4 kommentarer

  • Den er da blevet helt fantastisk fin, måske du skulle med til fredagsfix i Line’s kælder en dag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Gad så godt, men det er lige med at finde tid (og økonomi) til det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu op, hvor er det bare en smuk kjole! Godt at du fik fundet det frem og lavet færdigt 🙂

    Tak for en skøn blog – jeg er ny læser, men du er fastgjort i bogmærkelinjen og jeg glæder mig til at følge med i din inspirerende verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Sikken en dejlig kommentar! Tusind tak og velkommen til <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

33 going on 20