Febermus, skinny jeans og at være en heldig mor

Ingen Dikkedarer og dyre lærepenge

Mit første egostrik-projekt er endelig (endelig!) helt af pindene og blevet en del af klædeskabet.

Mettes smukke Ingen Dikkedarer-sweater, der har taget strikkeland med storm, er også blevet en instant favorit hos mig. Det har taget mig en mindre evighed at blive færdig. Mest af alt fordi en – i princippet – færdig sweater lå i strikkekurven og ventede på at blive trevlet op igen. *suk* Den var blevet for kort, og det tog mig en rum tid at samle viljen til at optrevle små 10 cm og strikke dobbelt så langt.

Det er noteret i opskriften til næste gang, at jeg skal lægge minimum 10 cm til længden. Søde Mette var så solidarisk at kommentere, at hun nok var typen, der havde en kort overkrop og lange ben – men i virkeligheden handler det jo om, at jeg skulle have målt bedre efter undervejs. Lektien i (i den grad!) lært, og for et første projekt til mig selv er jeg mere end tilfreds.
skaermbillede-2017-03-18-kl-10-24-44-am

Målet var fra start noget, som jeg reelt ville få brugt, og det gør jeg allerede med sweateren. Jeg kunne sagtens finde på at strikke endnu en, men lige nu er der et par andre projekter i strikkebogen, der kommer først.

Ingen Dikkedarer er super anvendelig, og den er let at strikke. Jojo, der er lige lidt vendestrik foroven, men det kan Youtube tutorials hjælpe med – og resten er almindelig raglan, glatstrik og ribstrik. Lidt udtagninger og indtagninger. Igen. Youtube er en ven i nøden, hvis man sidder fast i teknikkerne. Opskriften koster 40 kr, og garn (afhængigt af type) kan indkøbes for omkring 500 DKK. Uld, mohair, alpakka. Det er en ret fin pris for en sweater af en lækker kvalitet. Jeg har strikket i Flora fra Drops, farve 3 og Lang Alpaca Superlight, farve 749.

skaermbillede-2017-03-18-kl-10-25-03-am

Forleden lokkede jeg søde Lise til at tage lidt billeder (ok, mange billeder – men når man er så ufotogen som mig, så kræver det mange at få et par pletskud!) af sweateren af pindene og i brug.

6 kommentarer

  • Christina

    Hvor er det en smuk bluse, og hvor klæder I hinanden. Sikke en gave at kunne give sig selv.
    Jeg man desværre ikke strikke, men har en dejlig veninde som gør, og som gerne strikker på bestilling til mine børn. Nu overvejer jeg for første gang at bede hende strikke til mig. Tak for inspiration og for en god blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ih, hvor er det pænt af dig at skrive!

      Altså, hvis du kan lokke din veninde, så er jeg næsten sikker på, at du bliver ligeså vild med resultatet som jeg er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den bare fin altså – og sættet generelt. Skoene er lige mig (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak – dem er jeg også svært glad for. De har efterhånden nogle år på bagen, de hvide Alberto Fermani’er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnete

    Virkelig fin sweater! Må jeg spørge hvad det er for en farve du har strikket med af alpaca superlight? De virker til at hedde 749 først allesammen…? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak 🙂 Jeg er også svært glad for den. Uh, jeg mener det er farve 1 – den er sådan en meget lidt knækket hvid. Jeg er igang med en ny version nu med Tynn Line hørblanding fra Sandnes og Kid Silk fra Drops til sommerbrug. Den anden er lækker men svedende varm!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Febermus, skinny jeans og at være en heldig mor