Ingen Dikkedarer og dyre lærepenge

Mit første egostrik-projekt er endelig (endelig!) helt af pindene og blevet en del af klædeskabet.

Mettes smukke Ingen Dikkedarer-sweater, der har taget strikkeland med storm, er også blevet en instant favorit hos mig. Det har taget mig en mindre evighed at blive færdig. Mest af alt fordi en – i princippet – færdig sweater lå i strikkekurven og ventede på at blive trevlet op igen. *suk* Den var blevet for kort, og det tog mig en rum tid at samle viljen til at optrevle små 10 cm og strikke dobbelt så langt.

Det er noteret i opskriften til næste gang, at jeg skal lægge minimum 10 cm til længden. Søde Mette var så solidarisk at kommentere, at hun nok var typen, der havde en kort overkrop og lange ben – men i virkeligheden handler det jo om, at jeg skulle have målt bedre efter undervejs. Lektien i (i den grad!) lært, og for et første projekt til mig selv er jeg mere end tilfreds.

Målet var fra start noget, som jeg reelt ville få brugt, og det gør jeg allerede med sweateren. Jeg kunne sagtens finde på at strikke endnu en, men lige nu er der et par andre projekter i strikkebogen, der kommer først.

Ingen Dikkedarer er super anvendelig, og den er let at strikke. Jojo, der er lige lidt vendestrik foroven, men det kan Youtube tutorials hjælpe med – og resten er almindelig raglan, glatstrik og ribstrik. Lidt udtagninger og indtagninger. Igen. Youtube er en ven i nøden, hvis man sidder fast i teknikkerne. Opskriften koster 40 kr, og garn (afhængigt af type) kan indkøbes for omkring 500 DKK. Uld, mohair, alpakka. Det er en ret fin pris for en sweater af en lækker kvalitet. Jeg har strikket i Flora fra Drops, farve 3 og Lang Alpaca Superlight, farve 749.

Forleden lokkede jeg søde Lise til at tage lidt billeder (ok, mange billeder – men når man er så ufotogen som mig, så kræver det mange at få et par pletskud!) af sweateren af pindene og i brug.