DIY: Nemt og fint smykkeskrin

En æske med minder (og tip til Kiip foto-app)

Siden Lillesøsters indlæggelse lige før jul har jeg haft planer om at samle en lille æske minder. Noget, hun kan kigge på, tale om med os og senere læse om, hvis hun får lyst eller brug for det. Nu nærmer jeg mig endelig noget, der minder om at afslutte det lille projekt. Det er som bekendt sådan, at man ikke kan alting på éen gang – for mit vedkommende, kan jeg ikke både strikke, blogge, læse og lave fotoprojekter på samme aften, og i de sidste måneder har stort set alle aftener været dedikerede til strikkeri. Nu har jeg imidlertid lyst og overskud til at få lukket et par løse ender rundt omkring. Et af dem er Lillesøsters minde-æske eller huske-æske.

I den lille æske ligger bl.a. en af de små sprøjter, vi brugte til at lokke bare lidt vand og saftevand i hende. En maske er der også. En lille håndholdt løsning til at stimulere lungerne og få det sidste af lungebetændelsen løsnet og hostet væk – mens vi var indlagt var det med CPAP. Nu har jeg også langt om længe fået fremkaldt de bedste og mest rammende billeder, jeg tog, mens vi var indlagt. Jeg har brugt app’en Kiip, der er Fujifilms app, fordi det er så nemt og enkelt at gøre over telefonen. Alle billeder fra indlæggelsen er taget med min telefon, og derfor var det den oplagte løsning. Der er også et kvadratisk format i app’en, der passer perfekt til Instagram-billeder. Jeg har efterhånden brugt den et par gange og jeg er ret tilfreds med resultatet, så hvis andre derude mangler en app til at få fremkaldt nogle af de gode fotos, der ofte gemmer sig i kamerarullen er tippet hermed givet videre.

Derudover skal jeg have skrevet et brev ud fra noget af det, jeg tænkte, følte og skrev dengang, som skal lægges i en kuvert og i æsken. Det er mest til en fremtidig Lillesøster. Og så er æsken færdig.

skaermbillede-2017-03-02-kl-8-19-27-pm

Fotobøger laver jeg i øvrigt som regel på en anden måde, fordi jeg har brug for en større skærm til at kunne redigere og justere resultatet. Det har jeg skrevet om før HER men ellers har jeg lidt lyst til at kaste mig over bøgerne HER også på denne utroligt stilsikre kvindes anbefaling (hun er i øvrigt værd at følge både på blog og Instagram for både lækkert baby- og børnespam og et smukt univers på den anden side af havet)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Nemt og fint smykkeskrin