DIY: Nemt og fint smykkeskrin

I sidste – skærmfri – uge brugte vi tiden på forskellige kreative sysler. Bl.a. et nyt smykkeskrin til Beans allerfineste perlekæde og hårspænder.

Det var både enkelt og hurtigt og resultatet blev ret fint. Bean er i al fald helt vild med sit nye skrin. Variationerne er nærmest uendelige, og det er en god måde at upcycle (eller bare genanvende) emballage. Vi lavede et smykkeskrin, men det kan også være opbevaring til alle mulige andre ting og sager. Eftersom vi havde alle materialer i forvejen var det ganske gratis, men du burde fint kunne få tomme skoæsker ganske gratis hos din lokale skobutik.

17022229_10158229561115375_201037155058300311_n

Du skal bruge:

En skoæske eller lignende af en kraftig papkvalitet. Vores æske er en Angulus-æske til tullesko, der kom med den velegnede udtræksløsning, men en almindelig æske med låg kan sagtens bruges. 

En skalpel eller en god saks

Skæreunderlag

Selvklæbende folie. Marmorfolien havde jeg stående i forvejen, men i malerbutikker, Søstrene Grene o.lign. kan man ofte finde foliei mange farver og mønstre. Tapetrester eller pænt papir kan også bruges.

16865136_10158229561030375_3613066924473653051_n-1

Vi målte af for front inkl. hul og top og så skar jeg folien ud. Vi hjalp hinanden med at få den på æsken og foldede kanterne om hullet i fronten. Og vupti. Et styks nyt smykkeskrin i marmorlook. Bean fandt straks sine fineste sager frem, og nu står skrinet i vindueskarmen ved siden af My Little Pony slottet.

 

A ghee aij

Lillesøsters udvikling foregår hurtigere end lynets hastighed i øjeblikket. Hun tager kvantespring sprogligt, kognitivt og motorisk. Det er svært at være 19 måneder og forsøge at forstå alting på éen gang.

Forleden, mens hun kæmpede imod søvnen, hulkede det lille menneske sin første, rigtige sætning.

‘A ghee aij’. Jeg er ked af det.

Hun bliver så vred, så ked af det og så frustreret. Hun råber, kaster med tingene. Det bliver bedre. Om lidt bliver det hele klarere for hende. Hun behøver ikke blive så gal, hun kan bedre kommunikere, vi kan bedre forklare hende alting.

Og samtidig er hun stadig vores fantastiske, dejlige Lillesøster. Hun er så omsorgsfuld over for sine dukker, kysser og krammer os og laver sjov og ballade – med vilje!

Nætterne er grumme – igen, fristes jeg til at skrive. Jeg havde ellers tænkt mig at natamning var helt stoppet, men ingen af os kan holde til skrigeriet nat efter nat, så jeg agerer endnu engang menneskelig sut og lyddæmper.

På plussiden har hun lært at sige ‘Moar’ med M (og en uendelig ømhed i stemmen) i stedet for den første udgave af verdens bedste ord

dsc_0014

En uge (næsten) uden skærme

I denne uge har vi minimeret pigernes skærmtid til noget nær ingenting.

Efter en periode, hvordan Bean stod (alt for) tidligt op for at tøffe ind i stuen og sætte sig med iPad før vi andre stod vågnede, og hvor fjernsynet nærmest var blevet fokus for begge piger med hver deres ønsker for indhold og hvordan iPad’en lokkede lige lovlig meget, startede vi den forgangne uge med en kold tyrker.

Det er slående, hvor nemt det har været at undvære skærmene. Morgen og ulvetime har vi som regel haft fjernsynet på Ramasjang eller Netflix, mens vi voksne selv får tøj på og/eller får morgenmaden/aftensmaden klar – så er børnene nogenlunde pacificeret. Og ja. Jeg kan godt selv høre, hvor skidt det egentlig ser ud på skrift. I denne uge har de leget med legetøj, med hinanden eller dimset rundt efter os. Vi har i meget større grad end vi plejer haft pigerne med i de daglige gøremål. Madlavning, tøjvask og almen husholdning. Ulvetimen kan være en udfordring, men det er ikke ikke blevet mere ulvet uden skærme. Måske egentlig tværtimod, hvis jeg tænker efter. Bean har i stadig større grad fundet på at aktivere sig selv. Hun har brugt timer på at klippe gækkebreve, fundet på pynt til fastelavnsriset og udtænkt sindrige tumlebaner. Det er som om vi har haft mere tid sådan i det hele taget. Også til det sjoveste photoshoot med Bean – hun ville så gerne lege modeshow med noget af sit nye tøj, inspireret af vores besøg på CIFF Kids-messen i januar. Jeg håber, man kan se på billederne, hvor meget vi morede os undervejs!

dsc_0040

^^Det stribede sæt er så blødt! Bean elsker det – og jeg elsker at hun for en gangs skyld valgte noget andet end lyserød, da vi brugte et par timer på at shoppe forårsgarderobe til den langlemmede dame i fredags… T-shirt og nederdel findes HER

Vi har i stedet brugt tiden på kreative sysler. Malet, tegnet, klippe-klistret. Vi har danset, sunget og hørt musik – og hen mod slutningen af ugen er det som om fjernsynet mere er blevet en sort firkant på væggen end en underholdningscentral. Af og til er det så utroligt let at ændre en dårlig vane, at man kan undre sig over, at man ikke har gjort det før.

Vi har ikke haft helt slukket. Bean så Disneysjov i fredags, og der har været en halv time hist og pist, når der har været tid og lyst til det.

Opfordringen havde ligget i baghovedet på mig i noget tid, og en ualmindeligt utidig mandag eftermiddag blev den ført ud i livet. ‘Unplug and Play’-kampagnen, der kører hos Name It i øjeblikket, er en æske fuld af gode idéer til analog leg. Til køkken, krea, dimseri, fysiske lege, naturlege og rollelege. Æsken kan fås i alle Name It’s butikker ganske gratis, men jeg tænker egentlig at skrive mere om konceptet ved en anden lejlighed, for jeg synes det er rigtig fint.

dsc_0041

^^Den skønne panda-hat er fra Indi+Iglo og den gule ‘college’-cardigan er fra Kidscase. T-shirt og nederdel er fra Name It.

Nærvær er aldrig en dårlig ting, tænker jeg. Det er svært at være rigtig nærværende, når man sidder foran en skærm. Forstå mig ret. Det kan være rigtig hyggeligt at se noget sammen – at være fælles om en serie, en film eller en bestemt udsendelse. Men hvis alle sidder med hver deres skærm, så bliver samværet en illusion. I stedet har vi øvet os i at være i øjenhøjde, og pludselig har vi opdaget, at Lillesøster begynder at kunne være en del af pligterne og faktisk hjælpe til herhjemme. Hun vil også rigtig gerne.

Det er så nemt at placere børnene foran en skærm og så suse rundt og klare alting selv. Det lærer de bare ikke noget af – og på sigt er det at gøre både sig selv og dem en gigantisk bjørnetjeneste. Vi har gjort det – og kommer sikkert også til at gøre det af og til fremover – men jeg har virkelig lært noget af denne uge uden skærme.

Så er det bare os voksne, der skal blive bedre til at lade fjernsynet være slukket når pigerne sover. Måske så vi ville kunne tale mere sammen eller få lavet nogle af de småprojekter, der ikke lige kan løses fra lænestolen… 

dsc_0045

Taknemmelighed

Tusind tak for de mange, mange rare tanker, kommentarer og mails på indlægget om perspektiv , om issues i parforholdet og om når det ikke er lykken at være græsenke. Jeg sætter uhyre stor pris på dem alle. Det betyder meget for mig at vide, at mine tanker og ord om følelser, om det svære, det hårde og alt det andet, kan bruges som klangbund eller som perspektiv for andre.

Derfor handler det om taknemmelighed her til aften.

Efter en periode med en stor pige, der har kæmpet imod med næb og kløer, gået efter alle konflikter og alle potentielle dramaer, lader vi til at have vendt bladet og fået vores søde, skægge Bean igen.

I går – efter en hyggelig og skæg eftermiddag med en sød veninde – cyklede vi hjem igennem den silende, kolde regn. Spontant udbrød Bean de mest fortryllende ord, der gjorde mig lykkelig helt ind i sjælen.

Mor. Jeg har det bedste liv

Det bedste liv. Det er stort. Jeg ved, hun mener det. Hun elsker sin søster uendeligt højt. Hun elsker os. Hun har veninder. Familie. Hun er tryg, og hun er elsket. Mere end hun aner. I eftermiddags tog vi ind til byen for at opgradere forårsgarderoben for mit langlemmede barn og have et par timer sammen. Det var en boblende lykke, der fulgte med os på vejen hjem og mens hun stolt viste sit nye tøj frem sammen med de ting, hun havde fundet til sin søster. skaermbillede-2016-12-12-kl-8-57-32-pm

Let the kids. Årets fastelavnskostumer

Jeg elskede fastelavn som barn, og vi har så mange fine billeder i familiealbummet af de fantastiske kostumer, min mor skabte. Pippi Langstrømpe med hjemmelavet paryk af knaldorange garn (og uhyrlige mængder piberensere til at holde fletningerne vandrette!), Rødhætte med kjoleliv og kyse, som nu er i Beans udklædningskasse. Vagabonder, feer med spidse hatte og gamle damer. Indianere og snedronninger.

Jeg havde store ambitioner om at gå hende i bedene med smukke, hjemmelavede kostumer i bomuld og jersey, og til Beans første fastelavn syede jeg et enkelt, men tidskrævende, sæt farvestrålende vinger (opskriften findes HER). De er stadig i legetøjskassen og bliver fundet frem jævnligt. Andet år ville barnet være pirat og jeg brugte tid og energi på håndsyet filt-hat, vest og klap for øjet. Dagen før blev det ellers godkendte kostume dømt ude – og faren blev dagens helt i skysovs med et 100% polyester-fund i den lokale børnegenbrugs. Til 5 kr.

Siden da har Jonas stået for kostumerne. Han elsker det – Bean elsker det. De tager sammen i legetøjsbutikker og hun får ham altid lokket med på 100% syntetiske sommerfugleprinsesser, vampyrdronninger og i år en snedronning.

skaermbillede-2017-02-23-kl-11-20-49-am

Faktisk ville Bean gerne være det samme som sidste år – en lilla og lyserød sommerfugl – men hendes far blev så skuffet ved udsigten til ikke at købe et kostume, at jeg sendte dem afsted alligevel.

I dag fejrer Lillesøster fastelavn i dagplejen, og selvom jeg havde en idé om at have lavet en sød dragt til hende, så blev det ikke til noget. I stedet dykkede vi ned i udklædningskisten og Bean fik lov at vælge dragt og koncept.

Lillesøster er, naturligvis, en ballerina-kat. Det kan enhver vel se. Ballerinakostumet er fra H&M og i str 92 (lignende findes HER). Det har været Beans siden hun var 2 år og nu har hun endelig erkendt, at hun ikke kan være i det længere. Hun har derfor allernådigst doneret det til sin søster. Ansigtsmalingen var et noget mærkeligt koncept, syntes Lillesøster – men hun var helt vild med resultatet og har gået rundt og mjavet hele morgenen. Begejstringen blev ikke mindre, da hun opdagede at yndlingspædagogen også var klædt ud som kat.

img_2930

Bean skal være isdronning. I 100% polyester med glimmer, der drysser af o.v.e.r.a.l.t. Hun skal have malet snefnug på kinderne er planen og hun glæder sig helt vildt. I dagplejen havde de hængt en papirspose op til tøndeslagning. I børnehaven bliver det vist en af de kraftige pap-tønder. Lidt mere medgørligt end min barndoms trætønder, der tog hele og halve timer at slå i stykker og hvor der altid var en eller anden stærk karl af en far, der smadrede igennem et par gange, når børnene var ved at gå kolde på konceptet.

… og nu bliver jeg nysgerrig: Hvad skal jeres børn være? Laver I selv kostumer eller er det også købeløsningen eller alt godt fra udklædningskassen? I øvrigt har jeg smidt en idé til verdens muligvis både hurtigste og nemmeste zebra-kostume på min Facebookside lige HER.

Older posts