Gode råd til hospitalsindlæggelsen

Lad mig sove i fred!

Nåmen, hvordan går det så med det dér nytårsønske?

Altså. Det er vist langt fra unormalt, at nedenstående fornemmelse er en del af pakken, når man bliver nogens forælder. Måske især nogens mor. Ikke mindst, når der nat-ammes. (Det synger i øvrigt på næstsidste vers for mit vedkommende, men mere om det en anden gang.)

Men. Der er træt og udmattet på begynderniveau. Og så er der Lillesøster og Bean i en skrækindjagende duo, der udøver søvnterrorisme på et ret avanceret niveau. Natteuroen hos min yngste er tiltaget helt ekstremt, og oven i en urolig og bøvlende (og maraton-diende) Lillesøster, har Bean en hoste-periode. Hun hoster generelt en del i vinterhalvåret, og lige nu er det meget. Som i: Rigtig meget. Timevis ad gangen. Og af og til så man bliver i tvivl om hun ender med at kaste op af det. Det er synd for hende, men det er også ekstremt anstrengende i længden. Og så ender jeg (inden i) med at have det sådan her…

Helt ærligt. Hvorfor er der ikke nogen af mine børn, der kan finde ud af bare at sove stille og roligt i noget, der minder om en hel nat på den anden side af deres 1-års fødselsdag? Er det for meget af forlange? Eller bare have en enkelt, lillebitte, (og absolut rimelig) opvågning? Der er dage, jeg kommer igennem ved ren viljestyrke, mens den kroniske træthed trækker streger i øjenkrogene og mørke aftegninger under øjnene. Jeg har været her før. Da Bean var lille og aldrig nogensinde sov ordentligt. Nu er vi tilbage. Tilbage til en periode af endnu uvis længde, hvor der ligger en mat dis af udmattelse over alle dage. Hvor jeg burde gå i seng samtidig med pigerne for at indhente bare lidt, men hvor jeg også har brug for mine aftener – så afbrudte og fragmenterede som de er – til at være voksen. Være nogens kæreste. Strikke. Skrive. Være stille og ikke blive stillet overfor andres krav eller forventninger.

Af og til føles det som om jeg i ethvert givet øjeblik kunne gøre sådan her. Nogle dage er det næsten uoverskueligt, at jeg ikke aner, hvornår jeg kan sove igen. Jeg ville ikke bytte. Jeg ville ikke undvære pigerne for noget i verden. Jeg ville bare gerne kunne huske, hvordan det føles at være udhvilet.

Min hedeste drøm er en hel nats søvn. (Beklager, Jonas – men jeg ved, du er ret enig!) Jeg behøver ikke engang sove længe. Bare 6 eller måske endda 7 timer uden afbrydelser. I et par dage i træk.

Det kommer igen blev der sagt. Kan I huske Kesis Søvnløs? ‘Jeg har ikke sovet i et år?’ Tsk. Jeg har ikke sovet i 18 sammenhængende måneder. And counting.

   

12 kommentarer

  • F

    Du er ikke alene. Min yngste på ni måneder sover så dårligt. Hun har haft væske i ørene tre uger i december og januar startede med snot. (Til os alle fire) Min ældste datter på fire hoster også heeeeelt vildt ved forkølelse. Hun har også astma og den bliver ofte forværret… Bare lige for at sige at du ikke er alene. Tak for en dejlig blog ☺️✨

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for tanken og de søde ord. Øv, det lyder også benhårdt hjemme hos jer. Jeg havde astmatisk bronkitis som barn og overvejer lidt om det er noget, Bean har ‘arvet’…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Min mand havde også astmatisk bronkitis og min dreng fik det også. Vintermånederne er virkelig hårde for ham men det lader til at han er ved at vokse fra det. Han sover også først godt sammen han var 2 år (han er næsten 4 nu) – føj det var hårdt – og parforholdet var ved at gå i opløsning pga søvnmangel. Og når jeg nævner om vi skal
      Ikke snart skal have nummer to – kommet der et kæmpe suk fra min mand – for nu sover vi jo lige så godt 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg overvejer også, om det er bronkitis. Det havde jeg også selv – og ja. Det er virkelig benhårdt med søvnmangel! (Men en 2’er er nu heller ikke sådan at kimse ad!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hejsa
    Øv det lyder hårdt med så dårlig søvn. Kender det godt. Jeg vil bare lige anbefale dig at bruge zoneterapi punkter både mod søvn og hoste. Jeg havde en lille trunte på 11måneder i julen, der slet ikke kunne stoppe med at snotte og hoste. På 2 dage gik væk ved at lave hjemme behandling med zoneterapi. Super nemt og hyggeligt. Tjek evt. Katrines Birk side med en masse videoer, hvor hun viser hvordan man skal gøre. Bare et lille indspark herfra. Og tak for en god blog. Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for de søde ord – og for tip. Det skal vi have kigget på, for den hoste er virkelig ikke til at spøge med. Søvnen heller ikke, men det er trods alt tigerspringstid…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Årh, det er også min drøm!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender dig masser af god søvn-karma! Kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt det må være.. og jeg brokker mig bare fordi jeg skal op kl. 5. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Kl 5 er skisme heller for sjov! Men hvis man kan justere sin rytme og få en fuld nat, kan man nok kompensere for tidlige morgener på den måde. Og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når I engang stopper helt med natteamningen, må jeg så have lov at anbefale en hotelovernatning? Jeg ved godt at det ikke er noget, man kan gøre i tide og utide og man kunne jo også låne en seng eller sofa et sted, men… Da min yngste var stoppet med at amme og jeg følte mig godt tilpas med at overlade natten helt til min mand, forærede vi mig en overnatning på hotel (selvfølgelig inklusiv room service ad libitum osv) og jeg syntes simpelthen, det var sådan en dejlig luksus ovenpå måneder og atter måneder af “væren til rådighed”. Sådan en enkelt nat kommer jo ikke til at hjælpe på den generelle søvnmangel, men måske kan den sparke lidt god energi ind i hverdagsmøllen og der er vist noget med at kvinder generelt godt kan lide at gå at glæde sig til ting, så det var måske noget man allerede nu kunne aftale og som du kan se frem til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Har også haft en hostende datter for nyligt. Var desperat og blev rådet til at ligge er skrællet løg under sengen. Om det var helt tilfældigt ved jeg ikke, men hosten forsvandt..! Hvad angår natamning trak jeg og baby den også i langdrag. Var så meget i underskud, at jeg ikke orkede at tage kampen, selvom min mand pressede på – for min skyld. Men da jeg så tog tyren ved hornene, så tog det præcis én nat (!) Følte at min datter fandt en kæmpe ro i at mærke, at natten var til søvn, og at opvågning ikke var lig med amning. Sådan er det selvfølgelig ikke for alle, men for os var det en meget positiv oplevelse 🙂 Det skal nok gå godt, og du får din nattesøvn igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ruth

    Det er bare så hårdt. Så forstår udemærket din hedeste drøm. Jeg har et sæt tvillinger på 6 år. Og da de kom til verden sagde alle bare rolig søvnen kommer igen. Efter 3 år fik jeg da mere end 2 nætter med nogenlunde søvn. Og fik så en lille her i 2015 – og ud røg alle råd og har kun fulgt mavefornemmelsen side hvad angår søvn. Så hun er stadig i soveværelset(16 mdr), ammede til hun sagde stop og sammensover hvis behovet er der. Alt i alt = mere søvn til mig. Men kan godt forstå hvis du sætter en stopper for natamningen nu – for søvn er altså så livsnødvendigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til hospitalsindlæggelsen