Alternativ behandling til børn

Freestyle strik. Hospitalsblusen, der endelig blev færdig

Mens lille E var indlagt på hospitalet, nåede jeg at strikke en hel del. Det sidste, jeg gik igang med, var ‘Maries Romper’. Troede jeg. For undervejs blev den til en bluse i stedet, og det krævede mere freestyle-strik end jeg tidligere har kastet mig ud i. Resultatet er jeg faktisk blevet rigtig glad for, selvom der naturligvis er rum til forbedring og forfinelse af modellen!

Da vi kom hjem fra børneafdelingen, lagde jeg blusen til side. Dels fordi jeg havde lavet en afslutning på bolen, som i teorien var ret flot, men som aldrig kom til at fungere optimalt. Det dér med at trævle op og starte forfra er bare en virkelig demotiverende proces. Jeg har så stor respekt for jer derude, der udvikler strikkeopskrifter. Det er et arbejde af den anden verden – og der er virkelig en god grund til, at de koster penge!

Optrævling og udsigt til ærmestrik – min hadedisciplin – var dog ikke hele årsagen. Jeg havde også brug for at få blusen lidt på afstand, fordi den var så nært forbundet med hele sygdomsperioden og hospitalet. Nu er den imidlertid færdig og klar til brug. Matchet med et par glimmerbloomers med flæsenumse fra MarMar, som jeg simpelthen ikke kunne holde udsalgs-fingrene fra!

Jeg har lavet ombukskanter forneden og som afslutning på ærmerne. Jeg synes, det giver en rigtig fin kant og et mere elegant udtryk end ribkanter. Desuden giver ombukskanten en god, fast afslutning, så det ikke ‘flaner’. Ombukskant er heldigvis virkelig nemt at lave:

Strik til arbejdet har ønsket længde, strik en omgang vrang, strik derefter ungefär 6 omgange afhængigt af om arbejdet er til baby, barn eller voksen (gå evt. en pindstørrelse ned) og luk løst af. Buk om og sy ombukket fast med usynlige sting indefra. Voila.

dsc_1069 dsc_1070 dsc_1075

Freestylingen var som sådan simpel nok, men har krævet lidt tænkearbejde undervejs for at finde ud af, hvordan jeg skulle ende med et resultat som det, jeg havde i tankerne. Jeg fortsatte egentlig bare mønstergentagelsen i romperen til blusen havde den længde, jeg ønskede – og det samme med ærmerne. Her er dog lukket 1 maske af på hver side af mærkemasken for hver 8. omgang indtil der var 41 masker tilbage på pinden.

Jeg har strikket i Tusindfryds Engleuld i en restfarve fra et gammelt parti – og den er simpelthen så smuk, men helt umulig for mig at gengive på billeder. Til Lillesøsters størrelser er der gået lidt over 2 nøgler garn, 1 tråd på pind 3,5. Opskriften, jeg har taget udgangspunkt i, findes HER

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alternativ behandling til børn