Worn out

Jeg er klar til at sige farvel til december. Mere end klar. Faktisk er jeg helt og aldeles færdig med det her år, men især december. Jeg som elsker julen.

Vi har haft en dejlig jul. Ikke mindst juleaften var den rareste, rolige aften, som vi ikke kunne ønske bedre. Men det er sygdomme, der har kastet og bliver ved med at kaste deres skygge over hele julemåneden. Jeg har været syg. K har haft et par dage med opkastning og feber. Lille E og ugen på hospitalet har, naturligvis, fyldt meget hos os alle. Fyldt i form af fysisk fravær, men i høj grad også i det indre liv. Savn, angst, bekymringer. Jonas har rundet måneden af med et rigtig grimt hold i ryggen og som følge heraf en del fysiske begrænsninger og behov for hviletid. Pigerne har begge haft en efterreaktion på hospitalsopholdet og især K har reageret ved at være ekstremt emotionel, ulydig og opsætsig.

Lillesøster har erklæret mælkebaren for døgnåben ovenpå sin lungebetændelse og har skruet efterspørgslen op til en frekvens, der minder om et spædbarns ammetrang. Ikke mindst i aftentimerne og i de tidligste timer før dagen gryr.

Alt i alt giver det en træt mor. Mere end træt. En mor, der trækker vejret en ekstra gang alt for ofte, som tæller til 10 mere end et par gange og som kommer til at tale med større bogstaver end strengt nødvendigt.

I morgen drager vi mod sommerhusland for at tilbringe nytåret med gode venner i rolige omgivelser. Jeg håber på at den landlige ro spreder sig til resten af familien. Og at det nye år lover bedre helbred. Mere søvn. Ro. Til alle.