En træls sygdomsuge og den yndigste Lillesøster

9. december og 15 dage til juleaften. Vi burde være fedtet ind i julehygge fra top til tå, men denne uge har virkelig været alt andet end hyggeligt. Faktisk tværtimod.

Der har været sygdom allround, mest af alt for mit vedkommende. Jeg har været hjemme mandag-torsdag og selvom jeg har forsøgt at logge på fra hjemmekontoret, så har jeg haft det så skidt, at det ikke har været holdbart. Tal lige om dårlig samvittighed. Når man arbejder på en lille arbejdsplads, så hjælper alle til med opgaverne, og jeg ved bare, hvor stærkt mine kollegaer har løbet på grund af mit fravær.

K startede ugen kl. 4.50 med at kaste op. 1-2-3 gange inden for en time. Så hun var naturligvis hjemme med mig mandag. Heldigvis var hun faktisk frisk igen efter at have sovet middagslur. Jonas har haft ondt i halsen, men er stædigt taget på arbejde. Og til julefest i børnehaven onsdag. (Yikes!) Jeg har haft en form for influenza, og alt mit overskud er gået til pigernes vågne timer, så jeg kunne være en nogenlunde mor. Jeg har endda været for sløj til at strikke mere end et par pinde ad gangen. Og det er først i dag, jeg har haft lyst til at drikke kaffe. Dét er skidt!

Natten til torsdag kastede Lillesøster op. Igen og igen (I kan se et af de mere episke resultater på Østfrontens facebookside!). Det fortsatte hun med resten af dagen. Jeg skiftede tøj omkring 4 gange og vaskemaskinen kørte non-stop. Lille, søde menneske. Hun har ikke kunnet holde noget som helst nede, og det eneste, hun har haft lyst til, har været lidt vand og lidt modermælk.

^^Sødeste Lillesøster. Feberblanke øjne og blussende kinder, men mild og rolig som altid, sidder i sin nyeste dansekjole og fortæller om de ‘pip-pip’, der flyver uden for vinduerne. Photo cred: Frederikke Brostrup

Vi havde planlagt fotografering med dygtige Frederikke Brostrup torsdag over middag, og det holdt vi fast i, trods sygdom. Tidspunktet passede med at lille E havde sovet og var relativt udhvilet og frisk. Desuden var hun hele dagen både mild og glad og ville rigtig gerne lege, nusse og kysse – når bare ikke trætheden overmandede hende.

Så Frederikke kom, var hos os en time og tog en masse billeder, som jeg glæder mig helt ustyrligt til at se resultatet af. Det var så afslappet og hyggeligt – og nemt! – bare at være i sit hjem. Jeg bilder mig ind, at vores samspil og hverdag er blevet fanget mere præcist end det er muligt i et studio. Hun lagde et par sneak peeks op på sin Instagramprofil i går. Man kan godt se, at Lillesøster er sløj, men ved I hvad? Det synes jeg ikke gør noget. For det er jo om noget virkeligheden i en småbørnsfamilie. Ikke mindst i vinterhalvåret. At nogen er syge. Jeg synes i øvrigt, hun er noget så skøn alligevel. Feberkinder and all.

Der blev også taget nogle ammebilleder. Noget, som jeg har haft et stort ønske om. Fordi det er så kort en periode som måske snart er slut. Og jeg har kun ammebilleder, hvor jeg sidder med fedtet hår og ærgerlig dobbelthage – så et lidt mere æstetisk minde ville være rart at gemme på. Dem glæder jeg mig til at vise jer herinde, og så har jeg planer om at skrive et opdateret indlæg om langtidsamning, natamning og amning i det hele taget set fra knap 17-måneders perspektivet <3