Savn - og en update med rare nyheder

Om ikke at dømme andre

Jeg opdaterede min private Facebook med følgende status i går eftermiddag, efter en… ahem… festlig tur hjem i bussen med Bean:

Næste gang du ser en mor med et barn der kl lidt i ulvetime handler og kun køber cola og søde sager, så døm hende ikke. Det kunne jo være at hendes yngste barn lå på børneafdelingen på 4. døgn og den ældste havde overbrækket sig selv i bussen på vejen hjem. Og hun virkelig trængte til et sweet fix. #truestory

Jeg var den mor i går. Hende, der ikke havde et eneste produkt med nogensomhelst fornuftig næringsværdi på båndet. Som så helt smadret ud. Fedtet hår og tomt blik og med et slattent barn ved siden med en rimeligt snasket flyverdragt (heldigvis lignede det mest bare almindeligt snask og ikke hvad det var – jeg havde trods alt tørret det værste væk). Fordi den lokale købmand er præcis på den hurtigste rute hjem, fordi vi skulle have cola til den lille mave (og til mor!), fordi jeg virkelig trængte til E-numre og at smide alt overbord efter et par rigtig træls uger.

Jeg skal ikke sige mig fri for af og til at dømme andre sådan i al stilhed inde i mit hoved. Nogle dømmer jeg absolut åbenlyst og med fuldt overlæg (når det handler om det her). Men jeg skal blive bedre til at lade være generelt. Fordi forældre jo i de allerfleste tilfælde og som absolut hovedregel træffer valg, der er rigtige for dem og deres børn og familie. Selvom de træffer andre valg, end jeg og vi ville have truffet. Selvom deres værdier ikke er de samme som mine. For forskelle er ikke nødvendigvis dårlige.

For eksempel giver andres valg mig anledning til at reflektere over mine egne, og dermed blive klar over, om det reelt er valg, jeg har tænkt over og truffet eller om jeg bare har gjort som man ‘plejer’. Det gælder eksempelvis amning, samsovning og putning. En proces om minimalisme. Det gælder også noget som work/life-balance, institutioner og karriereplaner. Jul. Mine valg – vores valg – er rigtige for os. De er ikke rigtige for alle. Det omvendte gælder naturligvis også.

Måske er hende, du ser træffe valg, der er alt andet end spelt-agtige/fornuftige/pædagogiske, normalt arketypen på en fornuftig mor anno 2016. Vi kender aldrig andres omstændigheder. Så lad os øve os på at give hinanden the benefit of the doubt – jeg øver mig i al fald endnu mere fra lige præcis nu af. For – fejl og underskud inklusive – er vi rimeligt fabelagtige.

   

4 kommentarer

  • Chri

    Åh nej, hvor er I da uretfærdigt hårdt ramt. Sender en ordenlig sending god karma i jeres retning.
    Hos os var det i dag manden, som stod med frys-selv-is og pålægschokolade på indkøbsbåndet til vores lille feberramte pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for det – ja, det har virkelig været en hård omgang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Man skal ofte selv have gjort sig erfaringerne for at blive opmærksom på, hvornår man faktisk ikke skulle have dømt andre.
    Med alder følger erfaring, vid og rummelighed 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er der noget sandhed i. Desværre er det ikke alle, der bliver mere rummelige med alderen. Nogle lukker i stedet af og bliver mere og mere snævre i deres verdenssyn. Jeg øver mig på det modsatte <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savn - og en update med rare nyheder