Kunsten at modtage gaver

Nytårsønsker

Når rådhusklokkerne kimer i aften kan vi langt om længe vende ryggen til 2016. Det har været et år fuldt af omvæltninger og forandringer. Barsel, der blev overdraget og afsluttet. Institutionsskifte og dagplejestart. Jeg har mistet familiemedlemmer i løbet af året. Mødt nye babyer.

Jeg har ingen nytårsforsætter. Jeg har nytårsønsker.

Jeg har været en mor en mere end 4,5 år og ingen af mine børn er tilhængere af konceptet uafbrudt søvn. Min store bønne var en vaskeægte søvntyran, og det var først på den anden side af hendes to-års fødselsdag, hun for alvor begyndte at sove roligere. Og først da hun nærmede sig tre år, hun ikke længere krævede 90 minutters putteseancer uanset hvad vi prøvede.

Lillesøster startede noget mere dydigt med 5 timers intervaller om natten, og det forekommer også, men indimellem kræver hun nærhed. Fysisk nærhed i form af bryst. Hvis ikke det ønske efterkommes, kan vi se frem til skrigeseancer, som ingen af os kan holde til eller holde ud.

Hun er snart 18 måneder, og jeg er træt.

Mit største ønske for 2017 er søvn.

dsc_0994

^^Det er heldigt for dem, at de er så overvældende dejlige, at jeg tilgiver dem knap 4,5 års sporadisk søvn!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunsten at modtage gaver