Den svære hjemkomst

Når det største ønske bliver opfyldt

Bean havde sat krydser ved stort set samtlige ting i samtlige legetøjskataloger op til jul. Bamser, glimmerdimser, LEGO, Playmobil, rulleskøjter, walkie-talkier og meget (meget!) andet.

Ikke en eneste af de ting fik hun. Faktisk var det eneste legetøj under træet den æske LEGO der egentlig skulle have været til at fordrive ventetiden i løbet af dagen. Det viste sig helt overflødigt for underboerne fejrede også jul hjemme og de to store piger har leget sammen hver dag i juleferien. Også juleaftensdag.

Min store pige havde en fantastisk jul. Hun fik sit allerstørste juleønske opfyldt. Siden Lillesøster begyndte at kravle, har Bean ønsket sig at hun skulle gå – det har været enormt vigtigt for hende. Fordi hun ville gå om træet med sin søster. Ikke mindst i forlængelse af sygdom og indlæggelse har det fyldt. Kommer hun hjem? Er hun rask til at gå?

Det gjorde hun. Og det var hun. Bean fik sit største, inderligste ønske opfyldt i år. Hun gik – hånd i hånd – med sin søster rundt om juletræet.

skaermbillede-2016-12-26-kl-4-49-09-pm

Billedet er fra Juledag – hvor vi tog endnu en runde og hvor de to fik lov at tage en æresrunde i eget tempo og til ‘Nu er det jul igen – og julen fejres lige til påske’, som det hedder i Beans version. 

   

1 kommentar

  • *Indsæt tusinde hjertesmiley-fjæser*
    Hvor fint, altså.
    Dejligt at jer, og de to søde nissebørn fik en hyggelig og velfortjent rolig juleaften (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den svære hjemkomst