Worn out

Kunsten at modtage gaver

Det er en særlig kunst at modtage en gave. I al beskedenhed mestrer min store pige den kunst til fulde. Det er hjertevarmende at se hendes oprigtige taknemmelighed og glæde over at modtage gaver. Det kunne de fleste lære noget af. Jeg kan i al fald.

Vores gave til hende var en guldbroderet jakke – eftersom hun er ved at være vokset ud af dem, hun har, og fordi hun holder så meget af at klæde sig pænt på, når anledningen byder sig. Min mor havde strikket den smukkeste kjole i smørblødt, mørkeblåt alpakkauld. Hun fik malesager og glimmerstrømper. Hver eneste gave blev åbnet med spændt ærbødighed og indholdet studeret inden hun med varme og kærlighed i stemmen takkede giveren. Adspurgt næste dag, var hun ikke et øjeblik i tvivl om at de allerbedste gaver var fra min mor. Strikket kærlighed.

Ligeså glad for sine egne gaver, hun var, ligeså stor glæde på vores vegne var der og spænding som vi voksne åbnede hver vores gaver. Hun havde holdt på sin egen julehemmelighed – en lysestage malet pink og med uhyrlige mængder blåt glimmer – og hun kunne næsten ikke være i sin egen lille krop, mens jeg pakkede lag på lag af papir ud for til sidst af afsløre mesterværket. Jeg sætter så stor pris på disse børnegaver. De er måske ikke det smukkeste, sådan rent æstetisk, men lige så stor kærlighed, som min mor og jeg har lagt i hver eneste strikket maske, ligeså meget kærlighed og barnlig omhu er der i hvert penselstrøg og drys med glimmerbøtten.

ke-72-kopi
^^Photo credit: Frederikke Brostrup

   

2 kommentarer

  • Mette

    Jeg blev så rørt, da min 5 årige dreng midt i ris a la manden juleaften sagde: “jeg glæder mig bare så meget til at give Theodor (lillebror) hans gave”. Hele december har han glædet sig til juleaften og julegaverne og pludselig mærkede han også glæden ved at give. Han har i den grad forstået hvad julen handler om 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Worn out