En update, en tak og en anbefaling

Hvid strik og grå børn

Jeg har efterhånden strikket ‘fast’ et par år. Jeg startede for alvor igen, da jeg blev gravid med Lillesøster. Det tog fart og jeg blev så inspireret af de mange dygtige medstrikkere på især Instagram. Jeg fandt ud af, at strikkeriet hjalp på de plukkeveer, jeg begyndte at blive generet af i slutningen af 2. trimester, og jeg strikkede næsten helt frem til den aktive fødsel (og resultatet blev detteNogle projekter siden hen har været mere teknisk krævende. Andre mellemstore. Nogle har krævet et tæt kig på opskrifter og mønstre. Andre har nærmest strikket sig selv.

Over weekenden er der røget et par små, råhvide kyser af pindene. Der er noget særligt fint over hvid strik, synes jeg. Noget uskyld og minder om fordums romantik. Den ene er til Lillesøster. Den anden i miniaturestørrelse til hendes yndlingsdukke. En enkel, hurtig opskrift med et fint udtryk og tilpas overskuelig til at arbejde med midt i Lillesøsters sygdomsforløb. Et halvt øje på iltmætning og vejrtrækning. Et halvt på strikketøjet.

skaermbillede-2016-12-12-kl-7-39-58-pm

Det går ikke så godt her på Østfronten. Lille E blev indlagt i går eftermiddags efter at have været dårlig siden torsdag. En vågen vagtlæge kiggede på hendes almentilstand og besværede vejrtrækning og i stedet for at sende os hjem med en recept på penicillin, målte han hendes iltmætning. Det gav os en ambulancetur til børneafdelingen og indtil videre nu to overnatninger på Hvidovre.

Jeg kunne have – burde måske? – have holdt øjnene på lille E hele tiden. Men jeg havde brug for at rette fokus lidt mod noget andet også. Noget, der afstresser mig. Noget, der giver en ro midt i en storm.

I eftermiddag afløste Jonas mig, og jeg tog tilbage til Østerbro og min store K, der har savnet. Både mig og sin søster. Det var dejligt at se hende igen, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg havde lyst til at tage afsted og efterlade et lille, gråt barn i en alt for stor, hvid seng.

Jeg har aldrig været så bange før, som når jeg kigger på min datter, der ligger bleg, afkræftet og slap. Som ikke vil spise. Ikke drikke. Ikke engang brokker sig over at blive stukket i. Hun har ‘bare’ lungebetændelse. Feber. Dehydreret, uanset hvor meget vi har kæmpet sammen for at få nok væske i hende. Det lyder måske banalt, men der er intet som helst banalt ved at se sit barn syg.

skaermbillede-2016-12-12-kl-7-40-10-pm

Tak for alle jeres tanker. De varmer. Det gør de. Jeg har læst og sat pris på hver enkelt, men jeg må erkende, at jeg ikke har overskud til at svare. Egentlig havde både Jonas og jeg tænkt, at vi afløser hinanden dag for dag, og så kan vi arbejde hver anden dag. Lige nu har jeg bare svært ved at se mig selv på kontoret. Jonas har taget fri resten af ugen.

Det er ikke særligt hyggeligt eller december-juleagtigt. Det ved jeg godt. Det var ikke meningen. Intet af det her var meningen. Og så snart Lillesøster er rosa igen i stedet for grå, så glæder jeg mig til at skrue op for hyggen. På Østfronten og ude i virkeligheden. Mere end ord kan beskrive.

9 kommentarer

  • Emilie

    Puha. Sender positive tanker og energier jeres vej❤️ Håber hun snart er rask igen.
    Vores søn havde kighoste da han var 2,5 uge gammel og var indlagt i en uge, heldigvis er de smadder søde på Hvidovre. God bedring ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      De er så helt utroligt søde. Det er en trøst midt i det hele. Puha, det lyder også væmmeligt. Tak for tankerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chri

    Åh nej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sygdom er aldrig meningen, men den er, desværre, en del af livet. Håber hun bliver rask snart, så hun kan sætte den smukke kyse på dukken – den kyse er der uden tvivl lagt meget kærlighed i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kan de færreste nok komme udenom. Tak for tankerne. Og du har ret. De kyser bliver noget særligt på grund af konteksten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Masser af god bedring tanker til lille E og masser af god karma til resten af familien også – I kæmper jo nok allefire noget ekstra i de her dage..
    Sygdom kan og skal ikke hierarkieres – der er ikke noget “bare” – det er okay at sige at det er røv-pisse-hårdt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg får den største klump i min hals og blanke øjne, hvor er det forfordeling når ens børn er syge. Jeg tænker på jer og krydser fingre for at hun snart bliver god igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh, stakkels pus! Og stakkels jer. Det gav lige blanke øjne her. Jeg sidder selv hjemme med min søn på skødet efter en febernat og hoste. Syge børn er det værste og skærer i hjertet. De kærligste hilsner til jer med håb om snarlig bedring til jeres lille snut.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En update, en tak og en anbefaling