Små bidder af lykke

Efter en mildest talt rædsom nat (og en note til mig selv om at skrive om det dér med søvn og samsovning igen inden alt for længe), en alt for tidlig morgen og et gigantisk bygkorn på vej i øjet (se selv på Stories inde på Instagram!) holder jeg lige fast i de dejlige ting.

Solen skinner, bladene gløder gyldent og himlen lyser blåt på denne bidende kolde novemberdag.

Min mor har fødselsdag (så ved I, hvor I skal rette jeres ‘tak for vejret’ til)

I går var min søster med på at spontant babysitte pigerne, så Jonas og jeg kunne spise ude.

Vi spiste ude. Om aftenen. Alene. For første gang i 2,5 år. Det var fantastisk! Frokostdates er dejlige, men der er altså noget særligt over at være ude – sammen – sidst på dagen.

Jeg huskede at købe Olívy på apoteket på vejen hjem.

Jeg har tidligt fri, og Lillesøster sov stadig i dagplejen. Alle gardiner var rullet ned, og så er det endnu rarere at vi bogstaveligt talt bor på den anden side ad gaden. Fordi:

Jeg kan se frem til en varm kop kaffe og lidt fred i hovedet og rendyrket #metime, inden pigerne skal hentes om en lille halv time.

Så bliver jeg nemlig en markant bedre mor.