Minimal Monday: Gaver

Dagens minimalisme handler om noget så kontroversielt og følelsesladet som gaver. Både dem man giver, men i særdeleshed om dem, man modtager. Ikke mindst på sine børns vegne. For ret beset er der ingen grund til overfloden – og langt det meste af det, man får til børn er unødvendigt. Hyggeligt, ja! Men ikke noget, man selv eller barnet ikke ville kunne leve helt fint uden. Det er i al fald min erfaring.

Derfor har jeg gjort mig lidt tanker om både gaveræs og gavehøst og vores tilgang til gaver. Jeg er generelt ikke til den store gavehype eller forelsket i tanken om at hverken jeg eller mine børn skal have bjerge af gaver eller bruge kæmpe summer på det. Dog er jeg heller ikke ude på at gøre mig til dommer over andres måder at forholde sig til (jule)gaver på, så læs dette som mine tanker og idéer – og tag med dig, hvad du kan bruge eller lad dig inspirere til at tage dine egne vaner til revision. Måske finder du ud af, at I også sagtens kunne lave ændringer og være glade for dem. Måske bliver det endnu tydeligere for dig, at netop din måde at gøre det på, er den rigtige for dig.

Need to have og nice to have

Jeg forsøger at forholde mig til ‘need to have’ og ‘nice to have’, når jeg sammensætter ønskelister. For jeg synes, at gaver er skønne. Både dem, jeg modtager og dem, jeg giver.

I år ønsker jeg mig for eksempel bløde, sorte undertrøjer. Jeg har slidt alle mine gamle undertrøjer op gennem graviditet og en lang ammeperiode, hvor alle halsudskæringer efterhånden har givet op. Det er en ‘need to have’, for jeg savner undertrøjer hver eneste dag. De skal helst være i en god kvalitet – og kunne holde lang tid. Det kunne være disse eller disse Jeg kunne også rigtig godt bruge nye makeup-pensler. Dem jeg har er mange, mange år gamle og efterhånden ved at være slidt ned.

Nice to have-gaver er i år for mig bl.a. et sæt karklude fra Humdakin – jeg har jo karklude, men disse er lækre, bløde og langtidsholdbare. Jeg ønsker mig også garn til et ego-strik projekt, som Petiteknit har lige på trapperne (tjek #ingendikkedarersweater og se, hvor fin den er!)

Oplevelser er også på min ‘nice to have’ liste. Eksempelvis en tur i Operaen for Jonas og jeg. Et fotokursus.

For pigernes vedkommende, så startede vi fra Beans første jul med at bede om max en gave pr. giver. Det har vi ikke helt holdt fast i, men nogenlunde. Jeg synes ikke, der er grund til at en pige på 4 skal have et bjerg af gaver. Hun kan slet ikke overskue det, og får ikke glæde af den enkelte gave, hvis der er 20+, der skal åbnes. Jeg vil meget hellere have, at hun får 4-5 gaver, der er udvalgt nøje til hende og som hun kan åbne en enkelt af først på dagen juleaften og resten i samme tempo som os andre: en ad gangen, så alle kan se, hvad alle får og fra hvem. Og sige tak.

Sidste år var fantastisk. Min sødeste, skønne lille pige blev oprigtigt så glad for sine gaver og hendes tak kom fra hjertet. Også for den sweater, jeg havde brugt utallige timer på at strikke. Selvom den hverken var lyserød eller havde glimmer i.

På børnenes ‘need to have’ liste er tøj og udstyr, vi kommer til at skulle investere i alligvel inden for nærmeste fremtid. For Beans vedkommende bl.a. en ny cykelhjelm. Lillesøster ‘ønsker’ sig nye hjemmesko. Begge kunne bruge et ekstra par strømpebukser i uld. Sidste år fik begge piger et lækkert badelagen fra Ecotton. Holdbare, gode gaver. Jeg overvejer også en fotobog til dem hver – sådan som jeg har lavet for hvert år til Bean. Jeg er lidt bagud på den front, men det kunne nu være en hyggelig gave. For de bøger, vi har, bliver ‘læst’ løbende og er gode til at fortælle historier og genopfriske minder.

‘Nice to have’ er de lidt mere børne-orienterede gaver. Lillesøster ville elske sin egen, lille søde dukke i en størrelse, hun kan slæbe med sig når hun futter rundt i lejligheden. Sådan en er jeg igang med at kigge efter, men egentlig er hun jo stadig alt for lille til at forstå gavekonceptet. Bean har sat 10.000 krydser i julekataloger, men når man går hende på klingen er det alligevel nogle ting, der fylder mere end andre. Nye perler til at lave halskæder og armbånd af. (Helst med glimmer!) Og så er der også oplevelserne her. Min dyreglade tumling ville intet mindre end elske et besøg i Zoo og jeg overvejer at give Bean billetter til Nøddeknækkeren i Tivoli.

Lidt, men godt

Min pointe er, at jeg meget hellere vil have lidt, men godt. Ikke fordi det skal være dyrt. Genbrugsgaver er mindst ligeså fine som nye. Ofte endda skønnere, når det kommer til interiør og legesager, fordi de har en historie. Brugte makeupbørster, not so much! Så ja. Jeg er hende den onde mor, der ikke gider have 1000 plastikdimser og dutter med lys og lyde i. Det er ikke vores behov. Det er ikke børnenes behov. De har rigeligt legetøj i forvejen. Naturligvis skal børn have lov at være børn og glæde sig til at pakke spændende overraskelser op. Og selvfølgelig skal man også kunne ønske sig noget og få det. Ikke mindst i Beans alder, hvor hun er enormt bevidst om gaver og jul i det hele taget. Hun er dog heldigvis ikke forvent med at skulle have bunker og bjerge og hun er god til at være taknemmelig og blive glad for det, hun får.

Jeg vil hellere danse om et juletræ med en lille håndfuld gaver under og god tid til at se på hver enkelt. Gaver i en mængde, hvor pigerne og vi selv kan huske nøjagtig hvem der gav hvad og hvem, der fik hvad. Gaver, der kan bruges i lang tid – eller som giver os oplevelser som familie. Gaver i en ordentlig kvalitet. Gerne hjemmelavede.

Jeg er selv igang med et par gaveprojekter. De kan ikke byttes, og de bliver måske lidt skæve i kanterne, men jul er så meget mere end gaverne. Det er summen af højtiden. Nærvær. Samvær. God mad og kendte sange. Gaver kan helt sikkert være udtryk for kærlighed – ikke mindst de personlige gaver, der er lagt både tid og energi i – men de er jo ikke kærligheden. Gaver er skønne, men jeg synes ikke, de fortjener hovedrollen. Den tilkommer de mennesker, jeg holder allermest af.