Søvn

Minimal Monday: Børnekunst

Mandag er lig med minimalisme. I dag om børn og alle de mange (mange!) ting, de hjembringer, fremstiller, bygger, maler og tegner. Jeg hverken vil eller kan gemme det hele. Det er der ærligt talt heller ingen, der har brug for. Bean og Lillesøster gider jo heller ikke have kasser med 10.000+ tegninger i udflyttergave, når de engang – heldigvis langt ude i fremtiden – skal flytte hjemmefra.

Bean er bidt af en gal tegneblyant. I perioder bliver det i omegnen af 10 tegninger om dagen. Hjemme og i børnehaven. De bliver alle stolt overrakt Jonas eller jeg og selvom jeg elsker at følge hendes udvikling og hvordan evner og fantasi så småt begynder at følges ad, så er det overvældende mængder.

Læste I med hos Maria Franck forleden, hvor hun skrev om at gemme minder fra sine pigers barndom? Jeg synes, det var så fint – og rammende. Minder sidder ikke i genstande (som jeg skrev om HER), men inden i. Og ja. Noget bliver glemt. Også det, der føles enormt vigtigt i øjeblikket. Andet huskes. I det store og hele er det snarere end enkelte begivenheder helheden, der skal holdes fast i. Det store billede. Med de punktnedslag som trods alt ætser sig fast i hukommelsen og hjertet.

Så. Hvordan sorterer jeg? Hvad er kriterierne for til- og fravalg, når det handler om børnekunst? Lillesøster producerer ikke meget endnu, så det her går på Beans kreationer over de sidste 3-4 år.

Først af alt, så sorterer jeg langt, langt de fleste farvelagte kopier fra. Måske 99,9%. Det er simpelthen ikke spændende at gemme – bortset fra enkelte særtilfælde, hvor Bean virkelig har ramt noget ekstra fint eller har nået en ny milepæl i sin (tegne)udvikling med at male indenfor stregerne eller lignende.

Dernæst, så bruger jeg tid på at kigge dagens bunke igennem og smider med det samme alt ud, som ikke er interessant i emne eller stil. Eller som andre børn har tegnet og givet Bean.

Når der er samlet en tilstrækkelig stor bunke (læs: når jeg har tid og overskud), så kigger jeg det hele igennem igen. Er der nogle tegninger, der skiller sig ud og fortæller en særlig historie eller viser et særligt interessefelt? Det er en god idé at gøre over en periode, fordi det ofte er de samme tegnede emner, der går igen. Selvportrætter, for eksempel. Prinsesser. Katte. Græskarmænd, som det seneste. Selvom der ofte er flere af dem, der er ret fine, så vil jeg hellere gemme en særlig tegning end 5 der næsten er ens. (Samme koncept som med Digitalt Rod) Som oftest gemmer jeg også de tegninger, der rummer en særligt fin fortælling – jeg elsker i særlig grad en, Bean tegnede mens jeg var gravid, der viste mig med en rund mave og en lille baby indeni. Komplet med navlestreng og alting.

De tegninger, der bliver gemt, får skrevet dato og forklaring på og lægges i en æske i skabet.

Bean har også en Ramn, som er virkelig genial. Dér kan hun selv udstille de værker, som hun synes er fantastiske. Den kan rumme omkring 50 stykker børnekunst, og når den er fuld, kan jeg gennemgå tegningerne på samme facon som med resten.

bean-halloween

^^Helt og aldeles urelateret. Min farlige vampyr-Bean i et Halloween-klædt Tivoli. I sin nye yndlingshue – opskrift findes HER

Så vidt tegninger. Men de er jo ikke det eneste, barnet hjembringer. Mon ikke en del derude kender tingfindertyperne? Det er i al fald sjældent der ikke er en særligt pæn sten/kastanje/fjer/pind med hjem i jakkelommerne hos Bean. På værelset hænger en lille sættekasse, ‘Stenhuset’, hvor hun selv kan udstille sine fund. Når alle rum i sættekassen er fyldte, bliver de helt umærkeligt tømt ud igen. Ikke alle på éen gang, men så småt, så der er plads til nye skatte. Jeg gemmer ikke sten, muslingeskaller, fjer eller andre gadefund. Jeg tror ikke, Bean nogensinde vil kigge på dem som voksen.

Og så er der de andre ting. Hjemmelavede ting og dimser – julegaver fra dagpleje og børnehave. Dem gemmer jeg mange af. Ikke mindst fordi især dagplejen er god til at lave ting med børnene, der faktisk kan bruges. Små lysestager og malede glasskåle, for eksempel.

Hjemmebyggede ‘Shane‘-kreationer er skønne, skægge og hyggelige at lave – men de fylder. Meget. Sidst vi ryddede op i dem, fik Bean lov at vælge éen ting, som hun ville gemme. Resten røg ud. Hun tænkte længe over det inden hun traf en afgørelse, og hun har ikke spurgt til hverken rumraket, kobberhus eller halvfærdige rullinger siden.

 

For lige at tydeliggøre nogle ting: Hvorfor er det mig, og ikke Jonas, der gør det? Fordi manden ikke ejer en sentimental knogle, når det handler om disse ting og stod det til ham, ville der ikke eksistere en eneste børnetegning i hjemmet.

Og jeg smider naturligvis ikke tegninger ud, mens Bean ser det!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvn