Yndlingsuld og verdens bedste natdragt

7 idéer til nissedrillerier i december

Officielt er der en uge til jul. Eller i al fald til december 😉 Det glæder i den grad mit julehjerte, men jeg tænker faktisk også, at det er ved at være på tide at starte så småt med de første forberedelser. Ikke mindst fordi jeg så undgår at stresse rundt i sidste øjeblik. I virkeligheden havde jeg tænkt at jeg ville være igang allerede, men sådan skulle det ikke være. Jeg er ved at komme i julehumør – virkelig – og det bliver ikke mindre af at kigge #ostfrontensjul igennem og se noget af det, der var i mit julefeed sidste år, hvor jeg barslede den hjemme.

ostfrontensjul

Sidste år indførte vi Nissen herhjemme. Det var et kæmpe hit (omend Bean vekslede mellem at være lidt nervøs for at Nissen skulle blive vred og at blive ovenud begejstret for nisserierne). I år flytter Nissen igen ind og nissedøren skal op – dog et nyt og Lillesøster-sikret sted! Jeg synes, det er både sjovt og hyggeligt at lave nissetricks, men ærligt talt kan jeg godt blive udfordret på kreativiteten ved tanken om 24 dages løjer.

Så. Jeg tænkte om vi ikke i fællesskab skulle finde på gode, nemme, billige og sjove nisserier.

Jeg lægger gerne ud med 7 idéer – men jeg lover ikke noget om at det bliver hverken særlig opfindsomt eller nytænkende! Til gengæld er det nemt at føre ud i livet og kræver ikke noget særligt.

  • Farvet mælk. Nisser kan – som de fleste nok ved – have det med at putte lidt farve i mælken (evt bare en smule hældt på patentglas, så du ikke behøver farve en hel liter grøn eller blå)
  • Fodspor i sneen (eller… små fodspor i havregryn eller mel hældt ud på bordet)
  • Overskæg i nattens mørke. Denne har jeg personligt ikke prøvet endnu af frygt for at vække Bean, men nu sover hun SÅ tungt, når hun først sover, at jeg godt tror, det kan lade sig gøre at tegne overskæg på hende inden jeg selv går i seng.
  • Sko-stafet. Alle familiens sko sat på række rundt i stue eller gang.
  • Interior designer. Spisebordet flytter ind i dagligstuen – eller stolene op på bordet.
  • Binde jakker sammen. Familiens jakker holder hånd med knuder (på en morgen, hvor man har tid til at binde dem op igen!)
  • Krymmel på morgenmaden. Det her var Beans favorit sidste år. Tænk sig. Nissen havde simpelthen sat en skål havregryn klar på bordet. Og drysset sukkerkrymmel på! Helt, helt crazy.
  • …?

Og nu er det så her, I kommer ind. Del hjertens gerne jeres nissers tricks og finurligheder i kommentarfeltet. Så kan vi tilsammen få en liste med 24 nisserier lige til at plukke af december.

8 kommentarer

  • sara

    Fedt indlæg!

    Sidste år havde nissen hentet alle mine døtres plastic dyr og stillet dem i rundkreds rundt om juletræet.
    Han har også lagt karameller i pigernes støvler!
    Skiftet havrefrasene ud med pebernødder!
    Bundet alle vores stole sammen med gavebånd…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvad med om nissen holdt julefest med alle bamserne, som fx sad rundt om spisebordet om morgenen? Eller havde lagt pebernødder i vanterne/huen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har samlet 47 nissedrillerier her, som du måske kan bruge:)
    http://fyrstenogfruen.dk/nissedrillerier/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Christ, du er vild! Dem skal jeg lure på. Så laver jeg min egen best-of-liste med det, der passer til vores temperament og (ahem… manglende) overskud

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Sidste år brokkede min 5 årige sig over gaven fra nissen. Hun var så strid. Om natten havde nissen så tegnet overskæg på hende. Hun var helt i chok og brokkede sig ikke igen. Haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så hyggeligt. Hos os har vi nu haft drillenisse i 15 år (gentager lige femten år!) med nissedør og det hele. Jeg siger dig at det kan godt blive svært at finde på nyt år efter år, men jeg synes faktisk at det lykkes hvert år. Hvis du har lyst kan du klikke her: http://badut.typepad.com/badut/drillenisse-tricks.html og måske finde lidt inspiration i noget af det sjov som vores nisse har lavet gennem tiden. Glæder mig til at følge med og se hvad jeres nisse finder på i år,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      WOW. Officielt imponeret. Jeg skal absolut kigge igennem – hvor er det godt gået.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlingsuld og verdens bedste natdragt