Pletskud

Familie-planlægning og en pæn og praktisk kalender

[ANNONCE]

Logistik. Ordet alene kan fremkalde både gys og glæde, afhængigt af om man får det hele til at gå op eller halser efter planlægningen og livet generelt. Ikke mindst når man får børn (i flertal), er det om at holde styr på hverdagen.

Hvem henter og bringer? Hvem har møder, aftaler, events hvornår? Hvilke arrangementer er der i dagpleje og børnehave – og hvad med lægebesøg, tandlæge, madlavning, besøg hos familie og venner?

Herhjemme er vi bedst til at have overblikket, hvis det er analogt. Bevares, vi har en delt, digital kalender, der både popper op på telefoner, computere og iPad. Men det er den fysiske papirkalender, der konsulteres, når vi planlægger ugen og får overblikket over den kommende måned. Det er bare lettere på den måde.

dsc_0872

Der er masser af såkaldte ‘family planners’ derude. Med klistermærke-ikoner til alskens lejligheder og rigt illustrerede for et helt eller halvt år ad gangen. Det er næppe en overraskelse for faste læsere, at jeg styrer i en bred cirkel udenom dem 😉 Jeg kan meget bedre lide et roligt, enkelt udtryk – jeg får meget lettere overblikket, når der ikke er alle mulige klistermærker, farvekoder og tegninger indover.

Vissevasses nye kalender får derfor en plads på væggen om en måneds tid. Den er både enkel og fin i udtrykket og passer perfekt ind i vores indretning. Der er plads til at notere alt det, vi har brug for. Kalenderen kan vendes på to måder, og hver måned har således faktisk to sider, så du kan tilpasse kalenderen efter dit og din families behov.

dsc_0868

Den ene side er en støvet grøn og har seks kolonner, hvor familiens navne kan skrives, madplanen, træningsplanen, etc. Der er også plads til at notere komplimenter eller månedens nye vaner nederst. Det er en ret sød idé, synes jeg.

dsc_0871

 

Den anden side er en støvet rosa, og det er den, vi kommer til at tage i brug. Ikke så meget på grund af farven, selvom det er Beans favorit, men på grund af funktionaliteten. Her er det større kvadrater, der gælder for hver dag, hvor alle planer kan skrives ind. Der er også ugenumre, og her synes jeg, jeg får lige præcis det overblik, jeg ønsker mig af en kalender. Også her er plads til at skrive mål og noter for måneden. Og den kommer til at hænge på køkkendøren ned mod bagtrappen som på de nederste billeder. Det er bare et pænere billede sat sammen med diverse andre fotos, vævede kunsttæpper og teaktræ som på det øverste billede 😉

Vissevasse vægkalender 2017 måler 49×49 cm og koster 395 kr. Kalenderen er trykt i Danmark på svensk miljøvenligt papir 250 gr. MultiArt Matt. Findes bl.a. HER

[Kalenderen er modtaget som gave. Ord og holdninger er mine egne]

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pletskud