Rygsække til mænd og noget om at blive voksen

Den dag jeg med fuldt overlæg påførte mit barn smerte

Det var i dag. En lysende smuk, isnende kold novemberdag. Hun så det aldrig komme, min yngste datter. Den smerte, jeg med fuldt overlæg skubbede hende ind i.

Jeg taler naturligvis om vaccination. Om det børnevaccinationsprogram, vi naturligvis følger. Fordi vi ikke er egoistiske idioter*, der i dette postfaktuelle samfund mener at vores ‘mavefornemmelse’ omkring vaccination og halvkvædede opspind vejere tungere end fakta. Videnskabeligt bevislige, reproducerbare fakta. Opspind, der i øvrigt for længst er tilbagevist. Af videnskaben. Af utallige, ægte videnskabelige studier.

*der er naturligvis undtagelser. Børn med svækket immunforsvar, eksempelvis eller andre medicinske grunde til ikke at blive vaccinerede. Det er især for deres skyld – for vores alles skyld – at alle andre skal vaccineres.

dsc_0728

Lillesøster fik sin 15-måneders vaccine i dag. Med en lang, tynd, spids nål, der blev stukket dybt ind i de bløde lår. Hun så først vantro på nålens vej ind. Så krøllede det lille ansigt sig sammen og tårerne trillede af smerte og forskrækkelse. Indtil hun fik en bamse og fokus skiftede længe nok til at vi kunne komme ud i venteværelset og hun fik lov at spise sig tryg igen hos mig.

Det gør ondt. Det er ikke rart. Men det er vigtigt. Og rigtigt.

Eftermiddagen har været præget af et ekstra behov for at være hos og blive krammet og kysset. En forståelig reaktion på forskrækkelsen, men ikke værre end at hun spiste mere aftensmad end sin søster eller at hende og Bean har jordet rundt i hele lejligheden. Skraldgrinende og på jagt efter hinanden og en Brio-hund.

Nu er der længe til næste vaccine for Lillesøster. Næste gang kan vi forklare hende, hvad der skal ske og hvorfor. Vi kan fortælle, at vaccinen beskytter hende og andre mod dødsensfarlige, smitsomme sygdomme. Sygdomme, som for 30, 50 og 100 år siden slog tusindvis – titusindvis – af mennesker ihjel hvert år. (Ok, det sidste undlader vi nok for nu, men det er ikke desto mindre rigtigt) JA. Der kan være bivirkninger ved vacciner. Men de er ikke nær så voldsomme eller farlige som at dø af mæslinger.

Du kan læse mere om min holdning til vacciner HER og HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rygsække til mænd og noget om at blive voksen