Upraktisk mor

[ ANNONCE // indeholder affiliate links ] Jeg er en upraktisk mor. Det er jeg. Jeg ejer ikke regntøj. Eller. Jo, jeg har en cape fra SportsMAX (med en hætte, der altid får mig til at føle mig som Belle fra Skønheden og Udyret), som er vandskyende. Og jeg har et par gummistøvler. Jeg har til gengæld intet såkaldt funktionelt overtøj. Vind- og vandtæt, I ved. Heller ingen støvler med foer eller vanter med thinsulate. Jeg orker det ærligt talt ikke. Jeg færdes som regel i byen. Med begrænsede transporttider fra A til B. Jeg har 1,5 km fra mit hjem til mit arbejde, og med de distancer synes jeg det er lidt overkill at investere i en hel garderobe,...

Hurtigt lørdagstip: Strømpestrik på rundpinde

Begge piger er hjemme igen hos deres ravneforældre. Begge er sløje. Begge hoster. Og ingen af os har sovet godt i flere døgn. Men ellers går det godt. (Indsæt selv passende mængder galgenhumor) Ikke desto mindre er det lørdag, og I skal ikke snydes for et hurtigt lørdagstip. Denne gang kan jeg ikke selv tage æren for det, men det er ikke desto mindre noget, der har lettet mine strikketimer en hel del. Jeg H-A-D-E-R at strikke på strømpepinde. Uanset om det er strømper eller ærmer eller huer eller noget som helst andet. Derfor blev jeg virkelig glad, da Anne for snart et år siden tippede mig om en smartere og hurtigere måde at klare smalle, runde strikkerier på. Rundpinde er nemlig...

Ravneforældre

Jonas og jeg har brugt dagen i dag på at spise en ret fabelagtig frokost på en Michelin-restaurant her i efterårsferieland. Imens har vi sendt det halsbetændelses-ramte ældstebarn til provinsen og yngstebarnet i dagpleje. Jo, jo. Sådan nogle forældre er vi. 3-2-1 lynchstemning! 1: MAN HOLDER DA IKKE FERIE UDEN SINE BØRN! Som udgangspunkt: Nej. Det gør man ikke. Det gør vi heller ikke. Jonas har undervisningsfri i hele denne uge men har en kæmpe bunke stile og forberedelse og arbejdsopgaver i øvrigt at tage sig af. Jeg har taget fri onsdag, torsdag og fredag. Pigerne har også holdt fri siden onsdag – naturligvis. (Og heldigvis for det – for ellers havde det jo bare heddet ‘barn syg’ og puslespilslægning og arbejde...

Tapre børn og ubrugelige mænd

Natten til onsdag var rædsom. Bean hostede og hostede. Og hostede. Og til sidst flyttede jeg hende ind i sofaen med pude og dyne for at hun ikke hele tiden kom til at forstyrre alle andre og vække Lillesøster. Det har vi gjort før, når hun har hostet og været meget forkølet, og hun synes det er ret hyggeligt og sejt at ligge derinde. Midt om natten vågnede jeg – det må være et eller andet instinkt, der bragte mig ud af søvnen, for der var stille, da jeg vågnede i mørket og missede med øjnene. Lillesøster møffede lidt i søvne, men det vågner hverken hun eller jeg af. Ikke længere i al fald. Jonas snorkede. Og pludselig kom det....

Jeg synes ikke, det gør så ondt at føde

Disclaimer: Det følgende skriv er rigtig irriterende – især hvis du har haft en anderledes oplevelse – så bær lige over med mig. Det er ikke skrevet for at underminere eller miskreditere din oplevelse. Slet ikke. Det er skrevet for at bidrage med en anden stemme og en anden erfaring. Mon ikke de fleste har hørt, at det føles som at ‘skide en kommode/kummefryser/indsæt-selv-større-og-gerne-hårdt-og-firkantet-objekt’ når man føder? Læs: det er en helt vanvittig smerteoplevelse og at det strider imod al sund fornuft at det overhovedet kan lade sig gøre. Derudover så er det et humoristisk udtryk, og en reference, som de fleste kan forholde sig til. Men. Jeg synes slet, slet ikke, det gør ondt på den måde at føde....