Ravneforældre

Hurtigt lørdagstip: Strømpestrik på rundpinde

Begge piger er hjemme igen hos deres ravneforældre. Begge er sløje. Begge hoster. Og ingen af os har sovet godt i flere døgn. Men ellers går det godt. (Indsæt selv passende mængder galgenhumor)

Ikke desto mindre er det lørdag, og I skal ikke snydes for et hurtigt lørdagstip. Denne gang kan jeg ikke selv tage æren for det, men det er ikke desto mindre noget, der har lettet mine strikketimer en hel del. Jeg H-A-D-E-R at strikke på strømpepinde. Uanset om det er strømper eller ærmer eller huer eller noget som helst andet.

Derfor blev jeg virkelig glad, da Anne for snart et år siden tippede mig om en smartere og hurtigere måde at klare smalle, runde strikkerier på. Rundpinde er nemlig mit favorit-redskab, men jeg er aldrig blevet gode venner med den såkaldte ‘magic loop’ teknik.

Det handler simpelthen om at bruge to rundpinde i stedet for fire strømpepinde.

Metoden er enkel. Du skal sådan set ‘bare’ placere to rundpinde i forlængelse af hinanden på sokken/ærmet/huen/benet etc. – og så strikke den ene pind ad gangen. Ikke noget med at flytte masker fra den ene pind til den anden – i stedet bliver maskerne på rundpinden. Teknikken forhindrer desuden de tydelige overgange, som jeg ikke lader til at kunne undgå på strømpepinde.

skaermbillede-2016-10-22-kl-6-56-36-pm

Se billeder af teknikken ‘i brug’ HER – det har jeg ikke selv nået at tage. Men jeg er dog næsten ved at nå afslutningen til tæerne på den anden sok i forhold til dette billede fra tidligere i dag. Opskriften er en jeg har haft gemt fra et ugeblad i årevis og først nu er nået til på strikkelisten! Lyder det bekendt? Jeg er lidt pjattet med den totalt overflødige, men dekorative, blondekant på de ellers kraftige og rå sokker.

2 kommentarer

  • Emilie

    Jeg er en ny strikker (læs kan nærmest ikk huske det) 😊 Men vil smadder gerne strikke en vest til min søn. Noget du kan anbefale? 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kender jeg godt! Det var også først under graviditeten med Lillesøster, jeg for alvor kom igang igen efter at have småstrikket lidt on-off i mere end 10 år. Nu ligger der hele tiden et projekt eller to i baghovedet…

      Hmm. Kender du bøgerne ‘Babystrik på pinde 3’ og ‘Babystrik på pinde 3,5-4’? Der er fine opskrifter i. Og ellers har bogen ‘Drengestrik’ også rigtig mange gode ting. Alternativt kan du kigge forbi fineststrik.dk og se deres veste. Jeg garanterer at opskrifterne er brugervenlige OG de er til at gå til også med relativt rustne strikkepinde: https://fineststrik.dk/produkt-kategori/vest/

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ravneforældre