Parent hack: forlæng levetiden på termobukser nemt og billigt.

Et hurtigt lørdagstip: sæsonens fineste strømpebukser i gode mellemstørrelser

At dømme efter reaktionerne på Instagram i går, er vi vist flere, der er lidt småforelskede i den gyldenbrune karryfarve, som MarMar har i deres AW16 kollektion, så nu kommer links og lidt mere tekst herinde også. Farven er endda godkendt af Bean, der ikke kunne modstå, at den hed noget med ‘gylden’

skaermbillede-2016-10-08-kl-12-30-58-pm

Efter jeg så strømpebukserne i str. baby på arbejde, kunne jeg ikke modstå at udstyre pigerne med hver deres par til efterårs- og vintergarderoben. Dels fordi både pasform og kvalitet er i top – det er ikke første par, vi har købt fra MarMar – og dels fordi størrelserne er helt rigtige.

Bean er 111 cm høj, og dertil relativt langbenet, så 110-116, som er den gængse størrelse, bliver simpelthen for korte til hende. På den anden side bliver 122-128 alt for lange. MarMars strømpebukser findes i 116-122. Helt perfekte nu og med plads til at vokse lidt i. Der er også 104-110, i øvrigt. En anden god mellemstørrelse.

De koster 139 kr og hele udvalget til både baby, pige og dreng findes på MarMars egen webshop – lige HER. Den gyldenbrune er HER og jeg lurer ærligt talt også på DENNE fine farve, der er endnu pænere i virkeligheden end på billedet.

Hermed et hurtigt lørdagstip (er det noget, I gider læse om i det hele taget?) er hermed givet videre <3 Nu vil jeg nyde lidt ro og strikketid mens Lillesøster sover middagslur og Jonas er taget med Bean og en veninde på biblioteket.

   

2 kommentarer

  • Anja

    Kan det passe at den der hedder share har en svag lilla tone?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, der er sådan en undertone af noget lilla-agtigt. Men jeg ville bruge det til både piger og drenge. De er virkelig flotte IRL

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Parent hack: forlæng levetiden på termobukser nemt og billigt.