Minimal Monday: Affektionsværdi

Efter en uges ufrivillig pause er Minimal Mondays tilbage her på Østfronten. I dag bliver det lidt sentimentalt, for det skal handle om genstande med affektionsværdi.

Det er en ting at sortere og rydde ud i gammelt (og/eller ubrugt) tøj og legetøj. At rydde ud i digitale dokumenter. Det er noget andet, når det handler om genstande, der er bundet op i minder og følelser. For hvordan går man til værks, når man skal sortere i alt det, der er arvet eller som minder en om ‘dengang, hvor…’ (indsæt selv et kært minde, du har)

Jeg har ting med affektionsværdi. Herunder større genstande som møbler – mit smukke skrivebord i teak er arvet fra min farmor – mindre ting som sølvbestikket og nips som den lille porcelænsfigur der har stået på min mormors reol så længe jeg kan huske og et billede af Stauning i mahogniramme fra 1935, der hang i min farmors hjem. Akvarelaftryk af pigernes fødder da de var omkring 6 måneder gamle. En matriosjka-dukke med russiske diktatorer statsoverhoveder, som min bedste veninde hjembragte fra et studieophold østpå.

Jeg er sikker på, at hvis jeg havde en vielsesring, ville den også være vigtig for mig, ligesom min love tag-halskæde og mine perleøreringe fra Tiffany’s som Jonas købte til mig i New York, da jeg fyldte 30.

Tricket er at finde frem til, hvilke genstande, der giver mening at beholde – og hvilke, der er overflødige. Minderne sidder jo ikke i tingene. De er i mig. Kodet ind et sted i mine neurale nervebaner og i langtidshukommelsen.

Minimalisme er ikke kun at eje de aller-allermest basale genstande. Ikke for mig, i al fald. Der skal være plads til følelserne. Til det sentimentale. Men netop derfor giver det også ekstra meget mening at rydde op og finde frem til – og udstille – de genstande, der betyder noget. I stedet for de seneste must haves til boligen fra alle de lækre, skønne brands og interiørbutikker, der findes derude. At investere i genstande, der holder over tid frem for at købe hele den nye kollektion fra Søstrene Grene og så smide det hele ud igen næste sæson. Ikke at der er noget som helst galt med Søstrene Grene eller IKEA for den sags skyld. Vi har for eksempel både frokosttallerkener og andet keramik, som vi bruger dagligt og er rigtig glade for. Men dimser og nips og ting, som udelukkende bliver købt og vist frem fordi de rammer denne sæsons trendfarve eller -materiale? Det er ikke vigtigt. For mig. Herhjemme.

Dekorative ting er bestemt velkomne. Også her i huset. Det giver noget til hyggen med billeder og genstande, der fortæller om os, der bor her. (Måske er det også derfor, Jonas og jeg ikke er kommet igang med at rydde op i bøgerne endnu?) Når det er sagt, så tror jeg også, at vi – i den bredere betydning: dig og mig – kan have en tendens til at tildele rigtig mange ting affektionsværdi. Hvis vi fylder hylder, rum og hele huse med ting, der har affektionsværdi, er vi lige vidt. Det er skoven og træerne om igen.

Skabe og skuffer fyldt med genstande, der hverken bliver brugt eller set giver ikke værdi. Jeg øver mig i at løsne grebet om materielle genstande. Selv min halskæde med mine pigers forbogstaver. Jeg ville være ked af at slippe den, men det er ‘kun’ en fysisk genstand. Den symboliserer noget ekstremt vigtigt for mig. Absolut. Men den er ikke mine børn. De er det vigtigste. Ikke guldet, der repræsenterer dem i abstrakt form.

Det fine ved at rydde ud og rydde op er også, at der dukker ting op, som næsten var glemt og som er gemt iblandt stakke af ting, der ikke er vigtige. Forleden fandt Jonas et gammelt udklip fra en avis, som han gav mig for 7 år siden. Et udklip, som for mig er symbolet på vores kærlighed til hinanden – og som dengang verbaliserede og konkretiserede den følelse, vi begge havde omkring den anden.

Nu er det kommet frem. Ind i en tom ramme og op på væggen som en daglig påmindelse om noget, der i den grad er vigtigt for mig.

skaermbillede-2016-10-26-kl-11-19-35-am

“Jeg har aldrig troet på den eneste ene. Jeg troede, at det var noget, man lejede i Blockbuster, og som man så kunne sidde og grine af. Men at møde min soulmate og pludselig tro på kærligheden er sgu noget af det smukkeste, der er sket for mig.”

(U)hyggelige spøgelser og børne-vampyrdrinks

Medmindre man bor i en hule i en skov uden adgang til hverken internet eller menneskelig kontakt, så er det næppe gået nogens næser forbi, at det er Halloween-sæson. I Beans gamle børnehave fejrede de Halloween med en eftermiddags-fest hvor forældre var inviterede og børnene var udklædte. I den nye børnehave er der ingen fejring, så derfor har vi (u)hygget lidt herhjemme i stedet. Bean vil nemlig MEGET gerne lave Halloween, og jeg har lovet hende, at hun godt må få sin flagermus-prinsesse-kjole på i børnehave i morgen, hvor det er legetøjsdag.

I morgen, som jo er den ‘rigtige’ Halloween, er der flere butikker her på Østerbro, der har noget uhyggetema, hvis man kommer forbi mellem 17-19, men jeg er alene med pigerne og ved ærligt talt ikke helt om jeg orker. Tippet er dog hermed givet videre til mere overskudsagtige typer end jeg.

I går bagte Bean og jeg små spøgelser og jeg må indrømme, at jeg er helt pjattet med deres vidt forskellige størrelser, faconer og ikke mindst udtryk. De er såre simple: 3 (pastauriserede) æggehvider piskes stive. Tilsæt 1 3/4 dl sukker lidt ad gangen og pisk til massen er sej og blank. Sprøjt ud på bagepapir med en rund tyl og bag ved 100 grader til de er tørret ud. Ca. 1,5 time tager det. Smelt en lille smule mørk chokolade over vandbad og lav et smalt kornet af lidt bagepapir til at sprøjte små øjne på spøgelserne, når de er kølet af. Vupti. En hel flok skønne spøgelser – lige til kagedåsen.

I dag fik vi eftermiddags-uhygge med spøgelser, mini-græskar (det er bare tusch tegnet på mandariner, men effekten er ret fin) og et glas vampyrblod. Jeg så idéen HER og den er lige så fin som den er enkel. Bean er helt vild med drinken og har efterspurgt den til samtlige måltider denne weekend.

Spøgelses-dekorationerne er lavet af et toiletrullerør, en lille hvid serviet, lidt lim og tusch. Lillesøster har kravlet rundt med en af dem det meste af eftermiddagen og sagt ‘UUUUHHHHH’.

Fejrer I Halloween?

dsc_0754 dsc_0755 dsc_0757

Et hurtigt lørdagstip: Olívy

Vi har tidligere modtaget Olívy til test, men vi køber det også selv – og derfor er der ingen ‘annonce’-markering her. Det er nemlig ikke en annonce eller reklame eller sponsoreret indlæg. Det er en god, gammeldags anbefaling. En varm en. Fra en forælder til andre.

Jeg har skrevet om det før. Olívy. Men det kommer altså med som et lørdagstip og får lidt mere spalteplads på bloggen, fordi jeg vitterligt ikke kan sige nok pæne ting om det. En tidligere kollega (og rigtig skøn kvinde) der nu er igang med at vokse den fineste strutmave spurgte forleden, om det virkelig kan passe, at det er så godt? Ja. Helt enkelt. Ja. Også til de helt nyfødte og den mekonium-afføring, de præsterer.

Jeg er HELT med på, at man ikke skal komme alt mulig creme og gøgl på sin nyfødtes eller babys hud. Det er helt unødvendigt med mindre de har deciderede hudlidelser. Babyhud (og hud generelt) er ret god til at regulere selv. Men. Vasker du hænder uden at bruge sæbe? Nej, vel? Ville du bruge sæbe på babys numse? Nej, vel? Derfor vasker mange kun med vand. Men Olívy er olivenolie og en mild kalkblanding. Olien afrenser på en måde, som vand ikke kan – og skaber derudover en beskyttende hinde om huden i det fugtige ble-miljø. Kalken er basisk og modvirker syre fra tis og afføring. No-nonsense.

dsc_0581_zpsulocr3ac

Senest har vi udvidet brugen fra ble-skift til den tørre, sprukne og irriterede hud, der gerne følger med snotnæser. Bean har haft rigtig tør og rødmende hud under næsen og under munden og Lillesøsters næse har også været rød. Jeg har smurt en smule på pigernes hud – og selvom jeg generelt er utroligt positivt indstillet overfor blandingen af olivenolie og kalk, så havde jeg armene i vejret, da huden blev fin og hel igen efter bare et døgns brug.

Selvfølgelig er det mest til numser, vi bruger Olívy – og jeg kan ikke understrege nok, hvor enkelt og godt det er. Vi anbefaler det til alle, vi kender, og jeg har ikke fået så meget som en eneste negativ tilbagemelding.

Den lille beholder med 250 ml koster 100 kr og holder til et par måneders forbrug. Man kan ofte købe maxi-vatrondeller på tilbud. Så er det tilladt at hamstre. Det gør jeg i al fald.

Hvordan er det nu lige? Jeg har skrevet mere udførligt om processen HER og HER, men en kort genopfriskning kommer her:

Bleskift – tisseble:

Tag en vatrondel og hæld ca en 5-krone stor klat på (mindre, hvis det er en nyfødt!). Tør barnet i bleområdet – og husk folderne ved hofter. Giv barnet en ren ble på. 

Bleskift – lorteble:

Vask først barnet med en skumklud og vand. Tag dernæst en vatrondel og hæld Olívy på. Tør barnet i bleområdet. Giv barnet en ren ble på. 

That’s it, folks! Virkelig. Det er det eneste. Det er så nemt og så praktisk og enkelt.

Find Olívy på dit lokale apotek (og hvis de ikke har det, så efterspørg produktet!) eller HER

De små ting

Hendes lille søde næse, der krøller sig op, når hun ved, at hun laver sjov med os.

Bløde, runde arme, der trækker mit ansigt mod sig og uddeler våde, kærlige kys.

‘Sutsko’, ’stjerner’, ‘boble’. 15 måneder gammel og med en imponerende sprogforståelse allerede. Nye ord hver eneste dag. Disse tre i dag.

Et spørgende ‘buch?’ og fremstrakte arme med yndlingsbogen.

En omfavnelse fra manden, jeg elsker. En ordløs forsikring om at vi er i det her sammen.

Solskin og et strejf af mildhed i slutningen af oktober.

Hengiven latter og et barn, der spontant udbryder, at ‘det allerbedste er at have en lillesøster, man kan lege med’

At være vidne til en forståelse af verden, der hele tiden udvides i alle retninger og at høre sine egne vendinger fortolket i en 4,5 årigs kringlede og samtidig snorlige hjerne.

Lyden af stilhed i stedet for hoste.

 

… og en chokoladesnitte, der venter på mig i køkkenet, når jeg har gjort dette færdigt.

Det er de små ting, små glimt af lykke, der stråler igennem. Trods sygdom og søvnunderskud.

dsc_0710

^^Og en dans i kongelige omgivelser. Det er også godt. Beans smukke, smukke kjole er fra MarMar og findes lige HER . Jeg har købt en til hende og en til Lillesøster – så er julens fester også dækket ind.

8 dages ’syge børn’ fortalt i GIFS

Vi er nået til dag 8 med syge børn her på Østfronten. Vi bruger af feriedage og fridage for at få logistikken til at gå op. Hjemmearbejdsdage kan der ikke blive tale om med Lillesøster på hoften. Og med hostende, snottede børn dur det selvsagt heller ikke at tage dem med på kontoret.

Anywho. Hvis nogen skulle være interesserede i at se, hvordan de 8 dage er forløbet fortalt i billedform fra et forældreperspektiv, så kig med her:

Dag 1: Nåååhr, hvor er det synd for dig!

Dag 2: Nåmen, selvFØLgelig smitter det ene barn det andet. #fun

Dag 3: På med ja-hatten og frem med overskuds-reserve-beholdningen

Dag 4: Det er det altså ikke.

Dag 5: HELT ÆRLIGT!

Dag 6: Træt. Såååååå træt.

Dag 7: Hysterisk latter. Eller gråd? Eller latter. Gråd?

Dag 8: …

Older posts