[ANNONCE] Good Standing og glemsomme mænd

Minimal Monday // En begyndelse

Nogle gange bliver man så inspireret af andre, at man ender med at inspirere sig selv. Lyder det bagvendt? Så læs med her og få baggrundshistorien.

I al fald er jeg blevet inspireret til en mere minimalistisk livsstil. Ikke bare mig, forstås. Mig i betydningen ‘os’, for det omfatter hele min lille stamme. Vi har 95 m2 at leve på. 4 mennesker. To voksne og to små børn. Det burde jo være rigeligt. Også selvom fordelingsgange i flertal og mindre-end-optimal pladsudnyttelse og rumfordeling sådan rent arkitektonisk æder en del kvadratmeter.

Det er ikke et ønske om at fjerne alting og have sten og pinde som eneste underholdning for pigerne. Slet ikke. Det er derimod målet at fjerne støjen. Det overflødige. Det, der altid roder og som fylder – visuelt, mentalt og praktisk. Jeg håber, at jeg ved at fjerne det, kan nå ind til kernen. Til de ting og de funktioner, som jeg faktisk holder af. At jo mindre, der er, des mere vil det egentlige og det, der er vigtigt for mig og for os, fylde. Jeg kommer stadig til at købe nyt. Det er ikke en askese. Men jeg vil øve mig i at overveje mine køb nøjere. Forholde mig til, om de reelt er langtidsholdbare.

Det bliver en proces. Nok også en relativt lang en af slagsen. Jeg har tænkt mig at starte med skuffer og skabe og æsker og kasser med ting. Dimser, dutter og papirer. Med tøj. Faktisk har jeg allerede været igang i pigernes og mine egne skabe. For at rydde ud i tøj, de er vokset ud af og tøj, der er vokset fra sæsonen. Og for mit vedkommende tøj og sko, jeg ikke længere får brugt. Jeg har også købt nyt. Længere strømpebukser og kjoler til pigerne. Efterårstoner og klassiske styles i bløde kvaliteter og rar bomuld.

Det er særligt mit eget og Beans klædeskab, der har stået for skud. Det giver ingen mening at fylder hylder og bøjler med tøj, som enten jeg eller hun ikke længere går eller vil gå i. Derfor er der nu en masse til salg på @ostfrontens_butik, som jeg håber, kan finde nyt liv hos andre. Om ikke så længe vil jeg gå igang med legetøjet. Det kommer også til salg. Og det har jeg tænkt mig at skrive mere om – for hvor meget eller lidt legetøj er rimeligt og nødvendigt? De overvejelser er stadig igang.

DSC_0754

De små glæder er egentlig ofte de største. At plukke rabarber med Morfar er en af dem. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ANNONCE] Good Standing og glemsomme mænd