Champagne! Champagne for everyone! eller: Når moderskabet er en sur pligt.

Lykken er…

… at høre sine piger læse bøger sammen og klukke af latter inde fra stuen. At snige sig ind og være vidne til et ømt kærtegn og et kram, et spontant udtryk for kærligheden.

Det var det, vi drømte om, mens vi ventede på Lillesøster. At pigerne skulle få glæde af hinanden.

De elsker hinanden. Til månen og tilbage igen. Lillesøster ved intet bedre end sin søsters opmærksomhed, og Bean har fra første øjeblik været sin søsters beskytter, hjælper og legekammerat. I takt med at Lillesøster er blevet mere mobil og mere bevidst, er deres samvær i stadig stigende grad præget af leg. En yndlingsleg for begge er fangeleg – de skiftes til at kravle efter hinanden i susende fart, mens Bean fniser højlydt og Lillesøster skriger af begejstring og latter. Og efterlader et spor af savl efter sig.

Af og til vil Bean godt være alene på sit værelse. Lege en kompliceret rolleleg i fred. Så gør hun det. Men når hun er færdig, åbner hun døren og så er Lillesøster mere end velkommen. Oh, der er næsten intet bedre end at få lov at undersøge sin storesøsters legetøj, og Bean er så sød til at inddrage Lillesøster i legen på hendes præmisser.

Der er ingen garantier for at ens børn vil kunne lide hinanden. Desto større er lykken, når man oplever hvordan båndet, kærligheden og hengivenheden vokser dag for dag. Når man stjæler sig til at dele et øjebliks ømhed mellem de to, man elsker allerhøjest.

DSC_0514

^^Flashback til det første møde <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Champagne! Champagne for everyone! eller: Når moderskabet er en sur pligt.