• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Cuddlepie

Champagne! Champagne for everyone! eller: Når moderskabet er en sur pligt.

Jeg kunne virkelig godt trænge til et glas champagne her til aften. Eller et hotelværelse og 8 timers uafbrudt søvn. Ha. Fat chance. Pigerne har mildest talt været en håndfuld her til eftermiddag, og det kræver sin kvinde at håndtere en 1-årig, der både skal og vil mandsopdækkes (men som ikke vil være på gulvet og heller ikke være på skødet eller i armene…) og en 4-årig, der har haft veritable livskriser, komplet med vrede tårer og divaattitude. Blandt andet over badevand, der på samme tid var for varmt og for koldt. Hvordan det så end kan lade sig gøre.

Jeg har trukket på fødselsforberedelsen igen-igen og trukket vejret heeelt ned i maven. Både da det viste sig, at den indkøbte mozzarella var dårlig og da *nogen* smed sin tallerken med tomatsauce på gulvet. Og igen, da en anden *nogen* kom dansende ind midt i putningen for at fortælle noget, hun lige var kommet i tanke om og vise en fin tegning frem. Den var fin, og jeg ville rigtig gerne se den. Bare ikke lige på det tidspunkt.

Det er skægt, som man er ekspert på moderrollen og hvordan man er en god forælder – lige indtil man faktisk er en! Jeg havde ærligt talt aldrig forestillet mig, at jeg kunne blive frustreret på grænsen til vrede over for mit eget barn. Jeg tænkte, at kærligheden måtte forhindre den slags. At vrede (selvom den ikke får et ydre udtryk) rettet mod børn var for mennesker i kategorien ‘dårlig forælder’. Jeg bliver vred. Når jeg er i underskud og når mine grænser bliver overskredet. Og jeg tyer til quick fixes som lige lovlig søde snacks og Netflix, så jeg får ro til at få maden klar – eller ryddet til side igen.

Forældreskabet er også de sure dage. Hvor underskuddet vinder og man bruger al sin energi på ikke at råbe nogen ind i hovedet, selvom de skriger af en.

Vi sluttede på en rar måde. Med en lille pige, der mumlende krammede mig med sine bløde, buttede arme, mens øjnene langsomt gled i. Og en stor pige, der valgte en godnatbog, som vi begge elsker, og som sneg et ekstra ‘jeg elsker dig, mor’ ind inden sengetid. I morgen er der endnu en dag.

champagne bean^^Billedet er fra den hyggeligste dåbsfest i lørdags, hvor Bean fik smag for (børne)champagnen

3 kommentarer

  • Fie

    Som mor til en snart 3-årig og snart 1 år gamle tvillinger kan jeg virkelig sætte mig ind i dette indlæg! Investering i fremtiden! – siger jeg ofte til mig selv når det virkelig koger over!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Amen! Og skål til dig. Det lyder som en lige dele fantastisk og vild børneflok <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg er glad for du er så ærlig. Jeg kan virkelig også blive vred indimellem. Og det er rart ikke at føle sig alene <3

    I mit arbejde som socialrådgiver med udsatte familier giver jeg masser af gode råd- råd jeg indimellem selv har svært ved at efterleve- på mine dårlige dage ..

    Det vigtige tænker jeg er bevidstheden om det, og at man er i stand til at sige undskyld. Og i stand til at tilgive sig selv.

    Tak for dine altid velskrevede indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cuddlepie