At fejle.

Barndommens glæder

Der er noget særligt ved bedsteforældre. Somre hos min mormor på Bornholm rummer varme minder om legetøj fra en anden tid, jordbærbede evigt fyldt med røde, spisemodne bær og hæklede tæpper på græsplænen. Min farmor var en kerne af tryghed, omsorg og kilde til røverhistorier og et forbillede som en umådeligt viljestærk kvinde.

Jeg elsker at opleve mine piger – og indtil videre naturligt mest Bean – i deres samspil med mine forældre. Forrige weekend var vi på besøg i det vestsjællandske og nød sensommeren. Bean lyser af stolthed, når hun får lov at hjælpe morfar i køkkenhave og køkken. Og da mormor fandt sin gamle dukke frem og posen med fint, gammelt og hjemmelavet dukketøj. Ikke at hun nogensinde bliver en dukke-pige, min ældste datter, men det var med stor ærbødighed, hun undersøgte sin mormors barndomsdukke.

Barndommens land er et inderligt magisk sted. Det er solvarme jordbær. Evigt varme kram og kærlige hænder. Tid til at læse endnu en bog og tid til at lære at lave mad, håndarbejde og gå på opdagelse i det legetøj, som tidligere generationer har brugt timer med. Det er et privilegium og jeg sætter uendelig stor pris på, at både mine og Jonas’ forældre så gerne vil deres børnebørn. Inden for det næste år bliver de alle pensionister, og selvom vi ikke forventer at de skal være stand-in barnepassere i tide og utide, så bliver der måske flere muligheder for spontan bedste-tid.
DSC_0752 DSC_0754 DSC_0778 DSC_0783

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At fejle.