At springe ulvetimen over
I går eftermiddags, midt i et kaos af en tigerbaby, bøvlet 4-årig og en mand, der hang i telefonen non-stop for at få styr på en vandskade og en mere end almindeligt bøvlet beboer, politi, låsesmed og VVS’ere, besluttede jeg at droppe ulvetimen og gøre noget helt anderledes.
Så jeg pakkede en kurv med saftevand, vådservietter, lidt snacks og et tæppe og tog baby og barn under armen og aftalte med Jonas at mødes i den lokale park. Vi trillede Bugaboo’en ned til den lokale pizzabiks, købte et par pizzaer og fortsatte videre i parken.
Pigerne havde en fest i sensommersolen, og det var mere afslappende end en middag sædvanligvis er for Jonas og jeg. Lillesøster kørte med håndholdt pizza, Bean gik mellem mad og gynger og Jonas og jeg skiftedes til at følge efter Lillesøster, når hun kravlede på jagt efter fremmedes sko, hunde og en særligt sød pige, der havde en slikkepind, som hun gerne delte med Lillesøster.
Beans kjole er ny i klædeskabet og en instant favorit for os begge. Selvom den hverken er lyserød eller med glimmer. Kjolen er fundet hos Mango og i det blødeste 100% bomuld. 249 kr HER (Min nederdel er en klædeskabsfavorit fra Zara, der er 2-3 år gammel)
Det var en påmindelse om at det ikke behøver være så besværligt at gøre noget andet end man plejer. Vi – og måske især også mange andre småbørnsfamilier – kan have en tendens til at falde ind i nogle rutiner. På godt og ondt. For rutiner kan lette mange ting i hverdagen, når alle ved, hvad der forventes og hvad der skal ske. Men rutiner har også godt af at blive udfordret eller rusket op i. Det, der fungerer lige nu, kan måske godt optimeres – eller laves helt om – og det opdager man ofte først, når man træder uden for rammerne for en stund.
Ingen kommentarer endnu