At springe ulvetimen over

3 børn på 95 m2?

Kan man have (relativt) mange børn på (relativt) få kvadratmeter? Kan man overhovedet bo i byen med børn? Uden adgang til have og stationcar?

Sidste weekend havde vi tre børn. Underboens babysitter var blevet syg, så hendes datter endte med at blive puttet og sove den første del af natten hos os. Det gav lidt logistiske udfordringer, og Lillesøster endte med at blive puttet på en lille madras ved siden af dobbeltsengen, mens småpigerne sov på børneværelset. Det gik i øvrigt fint og var faktisk rigtig hyggeligt.

Det gav også lidt stof til eftertanke. For kan man (læs: vi) indrette os ud af at være 3 børn i en 3-værelses lejlighed? Det tredje barn er ganske vist hypotetisk, men ikke desto mindre er det noget, vi overvejer på sigt.

Selvfølgelig kan man godt bo fem mennesker på 95 m2. I al fald så længe 3/5 ikke er alt for store. Vi kan pladsoptimere, vi kan rykke rundt på funktioner og vi kan rydde ud i vores ejendele – minimal living, og alt det dér. For vi har jo ikke ligefrem travlt med at komme ud af byen. Vores by. Vores Østerbro, som vi elsker at bo på. I går var vi på date night i provinsen, mens mine forældre passede de sovende børn. Og selvom vi fandt et sted, som var rigtig hyggeligt, så savnede vi det udvalg og de muligheder, vi har herhjemme.

Selvfølgelig kan man bo med børn i byen. Der er fordele og ulemper ved alting. For os, lige nu, opvejer fordelene langt ulemperne. Ville det være skønt med et ekstra værelse eller to? Helt klart. En have, man kunne losse afkommet ud i, når lydniveau og aktivitetsniveau blev lige lovlig voldsomt? Skønt. Lige indtil jeg skulle luge ukrudt eller klippe hæk.

Længe leve gode parker og grønne, rekreative områder og legepladser i nærheden. Legekammerater, naboer, familie og venner. God (virkelig god!) take away og muligheder for at bruge byen på utallige måder.

IMG_1358

Hvordan lever I? Og hvordan har I regnet plusser og minusser? Hvad var den vigtigste grund til at I flyttede – eller blev boende?

29 kommentarer

  • Vi har haft samme overvejelser. Altså ikke om en 3’er. Den kan i godt beholde for jer selv :-). Men om at flytte eller ikke flytte. Vi valgte så det sidste.

    Vi kunne ikke længere være på vores 105 m2, og vi kunne slet ikke leve med at pigerne skulle dele værelse. Det ville blive en evig kamp mellem de to kamp haner.

    Så valget faldt ud til huset.

    Men nu bor vi også i en by hvor almindelig dødelig godt med en alm indtægt og en lille opsparing sagtens kan købe hus midt i byen. Vi skal fx bare flytte 500 mg, og så får 180 m2 hus og 500 m2 grund. Og det er til en pris hvor vi godt kan være med.

    Havde vi boet i en by hvor dette ikke var en mulighed. Ja så kunne valget godt være faldet helt anderledes ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er jo lige præcis det. Vi skal en god del ud mod forstæderne hvis vi skal have råd til huse i den størrelse, stand og type, vi kan se os selv i. Og her er pigerne heldigvis gode til at dele værelse, men det er jo virkelig individuelt. Jeg glæder mig i øvrigt vanvittigt meget til at følge med i dine indretningsplaner, dame! Du har SÅ god stil.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Vi har godt nok kun to, (og de er kun 4 mdr så jeg ender sikkert med at blive meeeeeget klogere). Vores er på 110 kvm, og trods alt med fire værelser, men den er super dårligt udnyttet, da rigtig mange kvm består af en lang gang, som selvfølgelig er så smal så man ikke kan bruge den til noget som helst.
    Vi skal helt sikkert have en 3’er inden for et par år. Jeg er på ingen måde parat til at opgive Vanløse, som jeg er endt med at elske ret højt, efter vi er flyttet herhen, men jeg må også erkende at vi SKAL have noget mere plads, senest når 3’eren er et års tid eller to gammel. Men jeg tænker måske det mest af alt er mit behov og ikke børnenes? Jeg er vokset op på Vestsjælland på næsten 300 kvm, og med 4 m til loftet, så jeg føler mig meget hurtigt “klemt” når der er mange ting eller rod, og det tror jeg simpelthen ikke på at man kan undgå med 3 stks 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      De dér lange fordelingsgange æder virkeligt mange m2! Jeg er pt. ret inspireret af My Tiny Tribe på IG og hendes #minimalmonday – der også handler om at rydde ud i ejendele. Også børnenes. Også legetøjet. Fordi de jo reelt ikke har brug for særligt meget. Og jeg har ligesom dig brug for orden. Jeg tænker faktisk at lave en ret grundig op- og udrydning i ejendele og se, om vi ikke finder en del plads på den måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Det lydeffekter vildt interessant, håber du vil følge op på projektet på bloggen engang i mellem

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg overvejer faktisk at lave en copy cat og have ‘minimal mondays’ herinde også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Vi er mor, far, Josephine 12 år, Carmen 5 år og Lucia 2 år og vi bor i lejlighed i København og vi er begge Københavnere og ikke tilflyttere! Vores andelslejlighed er pt. lige under 80 km2 (vi kan indrage tørloft til beboelse!) men vores billige andel og husleje giver os mulighed for at have en dejlig bil, kunne rejse og sende den ældste i privatskole. Vi kan begge blive arbejdsløse uden at skulle sælge bolig og bil, men dog ændre vores vaner og det fungere for vores familie. På sigt snakker vi om sommerhus som en mulighed for en have, men som det er nu er fælleshaven, mosen og kvarterets grønne områder mere end fint til os

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er lige præcis den økonomiske situation, som vi også er gået efter. Et stort rådighedsbeløb og luft til sjov. Vi har faktisk også tænkt i kolonihave eller sommerhus, så især Jonas kan få afløb for behovet for grønne omgivelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Vi bor tre mennesker på 60 kvadratmeter lige nu, men vi vil gerne snart have flere børn, og har helt sikkert planer om at flytte fra Århus og hjem til Fyn, hvor både min mand og jeg er fra. Vores datter er kun lige over 1 år, og hun er allerede ustyrlig i lejligheden. 😂 Vi er nødt til at være på tur h v e r dag, ellers bliver hun (og dermed jeg) bims. Så vi savner virkelig en have. Derudover er min mand og jeg begge vokset op med husdyr, skovområder og trygge, små veje man gerne måtte lege på – så det er vist naturligt dét, vi ønsker at vores børn skal have også. Men! jeg kommer dog til at savne Århus meget. Det er verdens bedste by, hvis du spørger mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det handler virkelig meget om at have hjertet med, tror jeg. Jeg har absolut ingen – som i ingen! – lyst til at flytte hverken tilbage til vestsjælland eller til vestjylland hvor Jonas er fra. Der er heldigvis ingen facit, der passer på alle mennesker, og jeg kan absolut sagtens følge fordelene ved have og et nærmiljø med fri leg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det vigtigste ved ar bo på lidt plads er efter min mening at man har ordentlig opbevaring . Har man det kan man komme langt. Vi boede 3 mand på 63 m2 med alt hvad det indebærer af autostol, flere køretøjer med uden et ordentlig depot-rum og skrå vægge som startede 1 meter over jorden. Det var træls.
    Min veninde bor på næsten det samme, men hun har et stort kælderrum og derfor ikke nær så mange ting som står i lejligheden.

    Og selv kan man. Min veninde har 79 m2 og trw børn mellem 2-7 og en anden har 110 m, med også tre børn mellem 2-16 og et hjemmekontor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Sandt. Opbevaring, pladsoptimering og nok også en fornemmelse for at holde orden og at leve relativt minimalistisk. Man kan indrette sig ud af meget – men på sigt kommer vi nok til at mangle et ekstra værelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg tror det betyder rigtig meget, at man er glad for nærområdet. Vi har boet i en 90 m2 lejlighed på Bryggen, og selvom jeg ikke ville gøre det med tre teenagere, så fortryder jeg lidt, at vi flyttede så hurtigt som vi gjorde. Vi kunne godt have boet der med 3 små børn, og bare plads-optimeret lidt.
    Morale: man skal ikke flytte før man er klar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vi bor i et lille rækkehus i en forstad til aarhus. Alle byens tilbud er 15 min cykeltur væk, og samtidig har vi vild natur i baghaven og børnene kan løbe rundt til deres legekammerater via stisystemener og nyde friheden. For mig er forstaden det bedste af begge verdener 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kan jeg sagtens følge. Vi elsker, elsker, elsker bare vores område. Og her skal vi også noget længere væk hvis vi skal have råd til den type hus, vi kunne være interesserede i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Da vi var ganske unge købte vi et billigt lille hus i forstaden. Ca 95 kvm, med skråvægge og skæve vinkler. Pladsen var overvældende før vi fik børn, men ind til for to år siden boede vi på den plads med hele fire børn. Der var trangt! Børn delte værelse, og sov inde i vores værelse. Jo ældre de blev, jo mere efterspurgte de eget rum. Så lånte vi penge og byggede to værelser på. Det er fantastisk med al den plads! De tre mindste sover stadig sammen, og de to yngste deler værelse, men vi har fået behageligt meget plads.
    Så mit svar er: de kan leve med lidt plads og delerum meget længe. Mine store var 8,9 pg 12 før det med pladsmangel blev et reelt problem for dem, før da var de okay med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      … og have. I har også haft et uderum. Men jeg er helt med på pointen. Og så længe de er små, så behøver de jo ikke deres eget andet end i kort tid ad gangen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 95 m2 er da meget! 😀 Vi bor 2 voksne og 2 børn på 82 m2 på Frederiksberg. Hvis bare vi havde et større kælderrum kunne vi bo her længe endnu 🙂 Ungerne (3,5 år og 8 mdr) deler værelse og jeg tror faktisk de har det bedst sådan. At det er på 4. sal er meget værre end de få m2!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – men der er også forskel på 95 m2 og 95 m2 – vi har en del spildplads og dårligt udnyttede kvadratmetre. Som vi ikke kan indrette os ud af medmindre vi flytter køkken og baderum og vælter bærende vægge… Vi kan også bo her længe endnu. Det er også planen – på 3. sal godt nok, men heldigvis bliver børn jo efterhånden jo store nok til at gå op og ned selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea vaskavulla

    Vi flyttede sidste sommer – fra 90 m2 på Nørrebro med to drenge på 3 og 5 år til et hus med have i Holbæk nu med en lillesøster også:) kunne vi have boet længere tid i Kbh? Ja! Det kunne vi bestemt, men for os var det virkelig udendørspladsen vi manglede- vi manglede en have: vi var så trætte af altid at skulle pakke en taske bare fordi vi skulle i gården og lege og trætte af at stå og kigge på at børnene legede mens vi stod og trippede på en iskold legeplads. Men vores rødder er jo også lige lidt ældre og vi havde nok bare nået mæthedspunktet. Vi kunne sikkert godt have boet i lejligheden længere tid – en væg sat op og så videre. Drengene deler også værelse i huset nu, så det var primært pladsen udenom og så opbevaringsplads vi manglede. At jeg så har fået mit eget krea-rum og manden et værksted er selvfølgelig heller ikke at kimse af:-P jeg savner København, men det er værst når jeg er derinde – så synes jeg stadig at Kbh er ‘hjem’, men jeg er ved at vænne mig til det og det er primært det at bo i provinsen som by man lige skal vænne sig til i forhold til spisesteder osv.; omvendt så lever vi også bare et andet liv her. I Kbh spiste vi take away et par gange om ugen, og det gør vi ikke her. Det skyldes ikke kun at der ikke er de samme muligheder, men også at vi synes det er sjovt at lave mad fra køkkenhaven og over bål osv., så det bliver bare ikke til det. Jeg synes vi har fundet en by der har det hele og også et rigt kulturliv hvis man opsøger det, og i virkeligheden var det det vi kom frem til da vi tog den endelige beslutning sidste forår; alle sagde ‘jamen hvad så når man skal ud og spise eller sådan?!’ – jamen for filan; vi har tre små børn, spørgsmålet er jo næsten hypotetisk mange år endnu haha:) så de få gange det sker så er der ikke langt til København hvis det endelig er og ellers så er det også hyggeligt på den lokale, da det jo så primært drejer sig om at være sammen uden børn og ens lejlighed/hus er optaget af dem og babysitter:) jeg tror egentlig at vi kunne fungere som familie mange steder, men på det her tidspunkt i vores liv er jeg glad for det valg vi tog og det er ungerne også:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg tror, du har helt ret. Det handler rigtig meget om, at man skal være klar – og det lyder dejligt med de muligheder I har nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Åh. Det hele lyder så meget som os. Vi har godt nok 107 kvm på indre Østerbro, men hvis det på et tidspunkt bliver for småt – hvad gør man så?? Ja, vi kan helt sikkert skabe flere rum, men noget af det jeg elsker ved lejligheden, er netop de herskabelige detaljer med flotte rum, stuk osv. Alt det, der for mig giver sjæl, og som mangler i rigtig mange huse. Og dem i nærheden af København, der har den slags.. De er ikke helt i vores prisleje..

    For drømme om nummer tre er trods alt større end meget andet. Men jeg kan slet ikke se mig selv i forstæderne, og jeg glæder mig sådan over at komme tilbage til byen, hver gang jeg har været væk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, hvad gør man så, når man ikke har 6, 7, 10 millioner at købe bolig for… Jeg overvejer en seriøs udrydning og oprydning efter minimalistisk forbillede. Og der er heldigvis muligheder for at pladsoptimere stadig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Vi bor pt. 2 børn og to voksne på 30 kvm 😀 Og ved du hvad, det fungere fint! Det er i kolonihave, så vi kan jo bare gå ud i haven og vejret er jo fantastisk pt. Men vi har boet her hele sommeren og det er helt ok. Om vinteren bor vi i lejlighed på ca. 70 kvm. Så vi er vant til småt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ok, nu er jeg officielt imponeret. Det gør naturligvis en forskel med uderummet – men 70 m2 i vinterhalvåret er godt gået. Jeg satser på, de er fornuftigt indrettet? Og uden alt for mange spild-m2. Vores reelle bolig-brugsareal er nok også noget i nærheden af 70 m2, når man tæller fordelingsgange, toilet og køkkenet, der ikke tæller som leverum, fra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vores lejlighed er nok cirka samme størrelse (jeg har endnu ikke fået lært at omregne sqft?!) og er fint indrettet med rum og skabsplads. Endda en okay gårdhave og tagterrasse. Jeg tror fint vi kan være her i mange år frem – også med et barn mere på et tidspunkt (vores to er kun 3 og 1.5). Alligevel tænker jeg *virkeligt* meget på om det ville give mening at flytte. Vi bor i NYC hvor alle flytter rundt hele tiden, så der er også lidt noget i luften med, at man konstant snakker bolig, husleje og nye muligheder. Men faktisk det, som jeg i øjeblikket spekulerer mest på (især fordi jeg går hjemme med børnene) er den manglende mulighed for at lade børnene lege næsten uden opsyn. Når vi er hjemme søger de mig utroligt meget, fordi jeg hele tiden er lige i nærheden (kan også bare være deres alder?) og når vi er ude, ja så har man jo et øje på sine børn. Og det kan de mærke, tror jeg. Så en have er på en måde blevet en stor ting i mit hovede. Men prøv lige at finde et lækkert hus med have, som er til at betale i NYC. Yikes! Og så er næste oplagte tanke jo, om vi er vokset fra at bo her. Men det er også en lidt vild tanke, når man sådan er immigreret og alt muligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej 🙂 Hvad endte I med? Vi bor pt. i en lille forstad i nordjylland, i et dejligt stort hus. Vi har tre børn 0,3 og 5 år og vi står og muligvis skal flytte til KBH. Jeg er forelsket i Østerbro og overvejer kraftigt en lejlighed, og alle børnene så skal dele værelse. Jeg tror på det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Vi bor stadig på Østerbro med pigerne. Vi rykkede rundt på soveværelserne i sommer, så nu deler K og E det store soveværelse med en selvbygget svævende seng og plads til leg på gulvet. Det går fint. Jeg tænker på sigt, at vi måske løber tør for plads, for Jonas og jeg har ikke lyst til at have soveplads i stuen, men det må vi tage, når den tid kommer. Umiddelbart ville jeg gå efter en lejlighed, hvor der var mulighed for, at et barn (måske det største) kunne få sit eget værelse, for behovet for alenetid – eller venindetid uden indblanding – opstår jo med alderen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At springe ulvetimen over