Skal vi ikke bare råbe pik og skride?

“Gør det mig til et dårligt menneske, at jeg bare har lyst til at råbe PIK og skride?”

… spurgte jeg Jonas her til aften, da endnu et barn endnu engang peb fra soveværelset.

Ahmenforhelvededaogså. Hvorfor er det lige at ens børn vælger at spasse fuldstændig ud, når man selv har allermindst at give af?

Lillesøster gik helt rabundus fra da klokken nærmede sig 17, og græd så hjerteskærende og hysterisk som vi nærmest aldrig har oplevet det. Af ren og skær træthed (jamen, så sov da mere end 45 minutters lur på en dag, vanvittige barn!). Hverken bryst eller kartoffelmos med sovs (eller kombinationen af de to) kunne afhjælpe hysteriet, så hun blev smidt på hovedet i seng og gik kold halv seks. Bean har brugt en evighed på at falde i søvn og havde 10.000 svinkeærinder inden Jonas kapitulerede og puttede med hende i dobbeltsengen til hun gik i brædderne. 20.30. I mellemtiden har jeg været inde ved Lillesøster en håndfuld gange.

Nætterne har været hat og briller hele weekenden. Med alt for mange afbrydelser og alt for meget Lillesøster-uro. Med en speedsnakkende Bean, der i tilgift hoster som havde hun tilbragt 47 år på en tilrøget bodega. Jeg er helt kvæstet og har en mur af træthed for panden og en konstant hovedpine af træthed. Det hjalp ikke engang at gå i seng klokken ni (!) i går. Det yngste barn kvitterede for min rettidige omhu ved at være ekstra meget vågen. Hver halve og hele time. Hele natten.

Det eneste, jeg ønsker mig, er søvn. Og ro. For eksempel i form af en aften uden afbrydelser. Det er vel ikke for meget forlangt? En nat, hvor jeg ikke bliver vækket mere end 2 gange, ville være noget nær Nirvana.

Så hvis du synes, jeg er lidt tåget i mine formuleringer eller ligner noget, der er løgn, så har du fat i den lange ende. I disse dage er jeg Underskuds-Mor, der virkelig ikke gider noget pis. Hende, hvis lunte er så kort, at man næsten ikke kan få øje på den, og som skælder og smælder inde i hovedet, mens hun gennem sammenbidte tænder siger at NU skal vi altså spise/af sted/sove/rydde op.

Hende er jeg ikke så vild med. Det tror jeg faktisk ikke, der er nogen i min familie, der er. Jonas har været vældigt sød og forstående og købt røde roser. Men man bliver træt, sådan i længden, af en sur dame, der vrisser lidt over alting.

Det er en fase. Men det er eddersparkeme en træls en af slagsen og den må meget gerne slutte nu. Blev der sagt.

Skidegod aften til alle jer, hvis børn sover til morgengry, når de er blevet puttet. Hvor er det bare dejligt for jer*.

*Ironi kan være anvendt.