Baby på græs // Update på dagplejestart

Bagkanter, misundelse og en date night, der er udskudt på ubestemt tid

Kender I fornemmelsen af, at ‘alle andre’ gør noget, man gerne selv vil?

Sådan havde jeg det lidt i går, hvor jeg trodsede de sidste rester af sygdom i kroppen og tog mod Indre By til en hyggelig fredagsbar med en portion blogger-kollegaer. Det var aldrig planen, at jeg skulle blive længe eller at det skulle blive efter devicen ‘vild i dag, syg i morgen’. Eftersom jeg har været syg det meste af ugen, var jeg ret tændt på en weekend med bare lidt overskud. Til gengæld havde det måske været rart at have i al fald muligheden for at kunne gøre aftenen så lang, som dagsformen orkede.

Det kan jeg ikke. Og jeg tog faktisk mig selv i at blive en smule misundelig på dem, der kan. Læs: ‘alle de andre’.

Jonas ringede 21.30 for at få mig hjem igen efter at have prøvet i en time at få en efterhånden temmeligt overtræt og hysterisk Lillesøster til at falde til ro og i søvn. Jeg hoppede på cyklen og sprintede hjem til min lille puttegris, der straks blev rolig og faldt i søvn med armene om mig og mælkebaren in action.

fredagsbar fars dreng

^^En del af fredags-crewet: Connie, Heidi, undertegnede, Signe og Nanna og noget ret frisk og lækker solbærvin fra Grands Vin

Og ja. Det er en kort periode, sådan totalt set, og ja, jeg elsker at kunne amme og at Lillesøster finder ro og tryghed hos mig. Jeg ville bare – helt egoistisk – ønske, at hun også kunne finde den tryghed ved sin far, eksempelvis. Det går fint i løbet af dagen, men aften og nat er det KUN mig, der dur.

En af konsekvenserne er, at en aften ude for mit vedkommende er med en ret tydeligt markeret bagkant. Et par timer – måske tre – kan det allerhøjst blive til. Inklusive transport. Det går nok, og det kommer igen (selvom Bean også lige skulle græde ud hos sin far over at savne moar i aftes, da hun skulle puttes. Det er sjovt nok ikke et drama, vi oplever, når det er far, der er ude om aftenen…)

En anden – og noget mere træls – konsekvens er, at en rigtig date night er udskudt på ubestemt tid. Det er 2 år (!) siden, vi sidst var ude og spise om aftenen uden børn, og det er virkelig noget, der står højt på vores ønskeliste. Men indtil Lillesøster er stoppet med at vågne op og kræve sin mor et sted mellem 2-5 gange i tidsrummet 19-22, så er babysitting ikke en reel mulighed. Det ville ikke være fair overfor nogen.

Vi lever med vores valg og vi er som udgangspunkt glade for dem. Mere end glade, for både Bean og Lillesøster er begge harmoniske, trygge børn. Det kommer bl.a. til udtryk i Lillesøsters indkøring i dagplejen. Men derfor bliver smilet alligevel en smule anstrengt, når ‘alle andre’ kan efterlade sødt sovende børn til bedsteforældres eller søskendes varetægt og selv tage ud, hånd i hånd, og nyde et tre-retters måltid et sted, hvor andre klarer opvasken.

   

7 kommentarer

  • Har det på samme måde som dig, tror jeg. Jeg elsker mit barn, elsker at han er tryg og tillidsfuld, men bliver af og til lidt træt af, at alle andre kan meget mere med deres børn, fordi de ikke går helt lige så meget op i, at deres børn ikke må brokke sig alt for længe af gangen.

    Men det er mit valg. Må jeg huske mig selv på 😉 Føler ikke engang, jeg går glip af noget, og prøver også at sige, at det jo bare er en kort periode…

    Men af og til må man altså godt brokke sig over det alligevel. Selvom man ikke vil gøre noget ved det. Har jeg bestemt på egne vegne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hvor kan jeg bare så godt følge dig. Sådan var min datter også længe. Lige om omkring 9 måneder lykkes det min mor at kunne passe hende i nogle timer, men ikke min kæreste. Og at husker jeg det som der omkring et år var en periode hvor hun blev utrolig omklamrende. Sådan ved 15 måneder kunne få lægge hende i seng HVIS altså jer ikke var kommet hjem fra arbejde med fortsat direkte i byen. Nogle gange dog med hjælp fra bæresele og nogle gange er jeg kommet hjem kl 22 til et barn der legede på gulvet men som bestemt ikke skulle sove før mor kom. Men i det mindste var hun da glad.
    Det er lidt hårdt

    PS. Vi er tager på dates il en go lang frokost og en tur i spa om formiddagen eller sådan noder. Det gav fakrisk også fantastik meget. Bare lige er tip.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Jeg kunne så meget have skrevet det indlæg. Det er præcis sådan tingene er herhjemme. Skal jeg endelig ud i aftentimerne er det også kun et par timer eller tre og så hurtig hjem til en lille Edith, der kun vil puttes af mor. Og som du skriver har man jo selv valgt amning og jeg ville bestemt heller ikke være foruden endnu. Byliv og lange ude-aftener kan sagtens vente, selvom jeg også tit mærker et lille stik af misundelse.. Men ak lige pludselig er de store og så savner man babytiden.

    God weekend,
    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej smukke S.

    Jeg vil bare lige kort fortælle vores historie, håber det er ok : )

    Saxo var dybt afhængig af mig og amning i forbindelse med putning i hele det første år af hans liv. Det var ok, jeg kunne godt tilsidesætte mine egne behov, og det var jo kun for en periode.

    Til sidst blev det dog bare for meget. Da han var over et år og vi startede arbejde igen. Det fungerede ikke at han vågnede +10 gange om natten (fordi han troede han var afhængig af mælk for at sove videre).
    Derudover havde jeg behov for at C kunne putte lige så godt som jeg, så jeg f,eks ikke blev ringet hjem midt i teaterforestilingen. Hmm.

    Så vi prøvede os frem uden amning til putning og uden amning om natten. Det tog ikke mere end 5 dages tid og så var han fløjtende ligeglad med mælk.
    Han sov simpelthen igennem efter de 5 nætter og vi troede ikke vores egne øjne.

    Jeg er meeeeget på, at børnenes behov kommer i første række, men jeg tror så meget på, at lige præcis i vores tilfælde, så var det så vigtigt at vi viste ham vejen – at han sagtens kunne falde i søvn uden bryst i munden og ligeledes komme videre i søvnen uden.

    Jeg vil betegne mit eget barn som værende yderst tryg og harmonisk – til trods for at det var os der tog en beslutning om at stoppe amning og ikke ham.

    Bedste beslutning nogensinde for os.

    Kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HL

      Ej, Emili. Det er præcis sådan det har været med begge vores piger og samme løsning vi brugte begge gange. Dog gik der ikke fem, men begge gange tre nætter før mælken ikke længere blev forbundet med putning/indsovning. Det var nogle lidt hårde nætter for min mand (han var ene om at brolige og trøste, da jeg sov i et andet værelse så pigerne ikke blev fristet af duften af mælk), men det gik og vi var ikke til at skyde igennem og pigerne fik nætter med lang uafbrudt søvn. Nu har jeg så også en stædig mand der pressede på for en løsning, da han nægtede at acceptere, at han ikke kan putte/trøste sit eget barn (velvidende, at det er mæt, så han reelt er brugbar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Med piger på næsten samme alder som dine kan jeg kun sige Ja og almen til dit indlæg. Jeg er også ved at være mør og kunne bruge at jeg ikke var så livsvigtig. Elskede at amme og var mere end lykkelig for at det lykkedes så let bedre med lillesøster øst storesøster. Men ak nu vil jeg gerne have min krop for mig selv og lidt mere frihed. Tak for dit indlæg. Det var lige hvad jeg havde brug for at gøre og ikke mine kollegaers halvmåben over at jeg ammer mit barn på 13 snart 14 mdr. Eller folks kommentare om at ” så gav jeg bare en flaske til far for nu skulle jeg i byen”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Kunne det være en mulighed for jer en dag at gå tidligere fra arbejde og så mødes til en hyggelig frokost et sted?
    Det er selvfølgelig ikke det samme som aftenhygge med rødvin på lækker restaurant men det er voksen-alene-kvalitets-tid og det er jo dét du efterlyser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby på græs // Update på dagplejestart