En kirkegård for redningsveste og et barsk reality check

Snailmail // postkort fra Lesbos

Er der noget bedre end at få et håndskrevet brev med posten? Nej, vel? Det er så usædvanligt efterhånden, at det er noget helt særligt. Jeg elsker det, og det er grunden til, at jeg stadig sender julekort (som dog er maskinskrevne med en personlig, kortere hilsen på), skriver postkort fra ferier og får printet vores billeder i fotobøger løbende. Selvom billedarkivet findes elektronisk. På bloggen, i iPhoto og på Instagram.

Mens Jonas og Lillesøster sov middagslur i vores lejlighed, gik Bean og jeg op i hotelbaren og skrev postkort. Vi hjalp hinanden med at huske, hvad vi havde lavet og hvad vi havde til gode at opleve, og mens Bean fortalte skrev jeg ned. Hun underskrev med sit eget navn og tegnede sommerfugle og hjerter på kortene. Når jeg selv skriver – både digitalt og især i hånden – understøtter det min hukommelse og begivenheder sætter sig bedre fast, fordi der knyttes en fysisk handling til erindringen. Det gør sig også gældende for børn, at genfortællinger af historier og begivenheder støtter deres hukommelse og udviklingen af evnen til at forstå sammenhænge og en øget bevidsthed om narrationens regler: at der er en start, en midte og en slutning i en fortælling. Derudover synes Bean lige nu, at det er meget spændende at øve bogstaver og tal, og så kan man ligeså godt gribe interessen.

Skriver I postkort og breve af og til?

 photo DSC_0672_zps3gdhpxbt.jpg
 photo DSC_0673_zpsrrkqtlrc.jpg
 photo DSC_0680_zpsmb3uiyzz.jpg
 photo DSC_0696_zps9i6pym5f.jpg
^^Min lille turist i tee fra H&M (fra sidste sommer), hjemmesyet nederdel i Libertyprint og guldsandaler med smal læst fra Arauto Rap, der er perfekte til lange, smalle børnefødder

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kirkegård for redningsveste og et barsk reality check