Materiel kærlighed

Opfølgning – resultatet af 3 måneders brug af Imedeen

[ANNONCE]

Som nogen måske husker, har jeg været igang med en 90-dages udfordring. Ikke noget med planker eller den slags ubehagelige, fysiske udfordringer. Jeg har i stedet indtaget to små piller hver dag, der efter sigende skulle være gode for min 30+ årige hud.

For et par uger siden – mens regnen styrtede ned – drog pigerne og jeg ind til byen, hvor jeg skulle have en opfølgende hud-scanning, der ville afsløre, om Imedeen rent faktisk har haft en effekt.

Jeg har selv haft en fornemmelse af, at min hud har været mindre tør i det, og selvom mit udgangspunkt var en ret fin og sund hud (sådan i forhold til aldring og solskader), så var der alligevel sket noget. Indeni.

På scanningen viste det sig, at der er kommet flere kollagene og elastine fibre i min underhud. Eller, som Imedeens udsendte forklarede i lægmandstermer: ‘Der er kommet flere og stærkere fjedre i madrassen til at holde lagenet (altså huden) spændt ud’  Det er de røde klatter, som ses på billederne herunder, og som er blevet flere og kommet længere op i huden.

imedeen før efter

Se, dét er jo ikke helt skidt, når man er på den anden side af 30 og så småt kan fornemme de første små linjer tegne sig i ansigtet. En sund, spændstig og stærk hud er ikke at kimse ad. Ikke mindst fordi huden er vores allerstørste organ.

Jeg blev faktisk (positivt!) overrasket over, hvor tydeligt et resultat der viste sig under min hud – skønheden og sundheden kommer virkelig indefra. Jeg forestiller mig, at resultaterne er endnu mere tydelige, hvis ens hud er mere ældet eller solskadet end min, og jeg er bestemt ikke færdig med Imedeen. Pt. har jeg suppleret mine almindelige piller med Tan Optimizer, der bidrager til at forberede huden til solen. Igen. Indefra. Tabletterne indeholder A, C og E vitaminer,  samt karotenoider, herunder lycopen, betakaroten (kendt fra gulerødder 😉 ) og naturligt lutein, som arbejder indefra for at forberede huden til solen og beskytte cellerne mod oxidativt stress forårsaget af UV-lys.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Materiel kærlighed