DIY: LEGO-sæt med dit barns yndlingstema

At rejse med små børn

Vel hjemme igen fra vores græske eventyr er her lidt tanker om at rejse med to små børn. Det handler blandt andet om gyseligt tidlige morgener, om hvorfor jeg er så vild med amning og om børns tilpasningsevne.

rejsebaby

Lad mig lægge ud med at fortælle, at jeg er glad for, at vi besluttede os for at tage afsted. Jonas var skeptisk. Intet nyt under solen her, men denne gang gik skepsissen på, hvorvidt vi faktisk ville være i stand til at holde ferie, slappe lidt af, se noget spændende og i øvrigt nyde det, når vi nu havde hele to små mennesker med. Ikke mindst fordi charter-all-inclusive var udelukket. Jeg. Kan. Det. Ikke. Der er masser af mennesker, der kan holde ferie i et turist-reservat komplet med børneunderholdning dagen lang. For mig er det ikke ferie, og jeg ville have hadet det og været til gene for både mig selv og mine omgivelser hele ugen. Havde pigerne hygget sig? Altså, Lillesøster er ligeglad, så længe hendes primære omsorgspersoner er hos hende. Bean havde haft en fest. Men ved I hvad? Det havde hun også helt uden planlagt børneprogram, kæmpe kramme-maskotter og fri buffet. Hun er 4. Det fedeste for hende er altså stadig bare at være sammen med dem, hun elsker. Os. De fleste steder i verden er der børn. Når man er 4 gør det ikke frygteligt meget, at man ikke taler samme sprog. Man kan sagtens lege sammen alligevel. For eksempel med kokkens datter på den lokale taverna – eller et fremmed barn i swimmingpoolen.

Forrige søndag ringede vækkeuret kl. 4 her på matriklen. Det er endnu tidligere end det hidtil er lykkedes Lillesøster at vågne, så vi var alle en smule groggy, da vi gik afsted i det stille daggry mod Østerport Station. Bean vidste, hvad der skulle ske, og kom i tøjet og afsted helt uden brok og bøvl. Lillesøster? Hun syntes vist, det hele var lidt mærkeligt, men fulgte med strømmen. Ikke at hun havde noget valg, men alligevel. Vi var ude ad døren på 30 minutter.

På en af årets travleste rejsedage strakte køen igennem Security sig håbløst langt, og eftersom vi havde checket Bugaboo’en ind som ‘Odd Size’-bagage, kom Lillesøster i vores absolut uundværlige ErgoBaby bæresele (som i parentes bemærket har været guld værd siden Bean var baby og absolut er investeringen værd!) og mens hun sad trygt ind mod mig, spiste hun sig i søvn. Så ja. Jeg gik hele vejen igennem scanner und alles med en sovende baby tilkoblet mælkebaren og t-shirten hevet op med dertil blotlagt maveskind under selen. Vi havde downloadet et par tegnefilm til min computer, og efter at flyvningen i sig selv var holdt op med at være interessant, så Bean film resten af vejen. Stille og roligt. Lillesøster sov/spiste videre i mine arme det meste af turen, når hun da ikke forsøgte at splitte flyets shopping-magasin til atomer og spise papir i stedet.

Busturen fra Lesbos’ lufthavn i hovedbyen Mytilini til hotellet i Eftalou på Nordøen varede godt 2 varme timer, og både Bean og Lillesøster fik en lur undervejs. Bean puttet ind til Jonas bagest i bussen. Lillesøster i mine arme og igen tilkoblet fri bar fra forreste sæde.

Fra vi tog afsted til vi var checket ind gik der godt 9 timer. På intet tidspunkt – hverken ud eller hjem – havde vi grædende, hysteriske, obsternasige eller generelt bøvlede børn. De blev trætte undervejs. De blev sultne og tørstige. De kedede sig. Men de var eddersparkeme dygtige at rejse med. Naturligvis er man på som forælder for hele tiden at være et skridt foran og opdage behov, før de opstår. Det giver den mest behagelige rejseoplevelse. For os og for alle vores medpassagerer. Naturligvis er det markant lettere at rejse uden børn og kun have sig selv og sine egne behov at tage hensyn til. Til gengæld er det ret magisk at opleve børns begejstring for nye oplevelser, og jeg elsker at kunne give rejseglæden videre. Nysgerrigheden og lysten efter at møde nye kulturer, mennesker, steder og køkkener.

Næste gang vi skal afsted er det ikke givet, at Lillesøster stadig ammer. Desværre, for det er immervæk nemt at have en ammebaby med sig. Både til rejsetiden, men også generelt. Temperaturerne holdt sig alle dage over 30 grader, og for at være sikker på, at hun fik nok væske, blev Lillesøster tilbudt en tår mælk i tide og utide med absolut strålende resultater

Børn er superseje. Ikke mindst til at tilpasse sig omgivelser og omstændigheder. At det så både kan være godt og skidt er en anden sag, men lige her er det ret positivt. Jeg er så stolt af mine to piger. Særligt den største var en fornøjelse at have med.

… nåja. Det var i øvrigt også en ganske god fornemmelse at få rosende ord med fra flypersonalet. Om søde børn og forældre, der faciliterede ro og udstrålede at de havde helt styr på det. Sådan i al beskedenhed.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

2 kommentarer

  • Det var godt at høre! Skal på min første ferie som mor lige om lidt. All-inclusive charter party er no-go – bliver stresset bare ved tanken! Vi har brugt Airbnb og har fundet et hus i Svenborg og en lejlighed på Mallorca.
    Min største bekymring er nok, om den lille (7 måneder) kan føle sig tryg et nyt sted og om flyveturen bliver stressende for hende. Amning kan hun desværre kun, hvis hun er meget træt og/eller der er absolut ro omkring hende …

    Wish me luck 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg kan sagtens følge dig, men på den anden side er jeg også sikker på, at hun er tryg, hvor I er. Min erfaring er, at så længe der er tid med ro på (fx i lejlighed og hus uden aktiviteter), så går det hele fint. Pokkers med amningen. Jeg ville give det et skud alligevel. Om ikke andet mens I letter og lander. Rigtig god ferie – du er meget velkommen til at skrive, hvordan det hele gik.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: LEGO-sæt med dit barns yndlingstema