Gode mænd og andre vinder-typer

Jeg er blevet smidt ud af huset. Altså, på den gode måde. Jonas gav mig et par timers formiddagsfrihed til at få bund i mailbokse og ro i hovedet.

Udover at han som regel er den, der står op med Lillesøster, når hun vågner mens dagen endnu ikke er startet, og udover at han har arbejdet i døgndrift de seneste 3 uger med pasning af Lillesøster om dagen og stileretning og eksamensforberedelser til noget nær midnat hver dag, så havde han søreme også lige overskud til at give mig den gave, som børne-fri tid er. Misforstå mig ikke. Jeg elsker at være sammen med mine piger. De kan som ingen andre gøre mig lykkelig helt ned i maven, og jeg bliver så glad når jeg ser deres tilknytning og kærligheden mellem dem. Men det er altså svært at være effektiv sådan arbejdsmæssigt med de to bulderbasser om benene.

Han er en god mand. Virkelig. Så den her går ud til alle de partnere – mænd som kvinder –  der giver et pusterum og muligheden for at lade op. I stedet for at milimeterdemokrati og regnskaber med hvem, der sov længe hvornår, forstår de, hvornår en latte i stilhed, et kram og ubetinget accept er den rigtige løsning. Forældreskabet, og parforhold i det hele taget, er et samarbejde. Et hold, hvor man løfter, støtter og aflaster hinanden så alle kan yde deres bedste. Nogle perioder er det Jonas, der tager teten og holder sammen på enderne. Som nu, for eksempel. Andre gange er det mig, der har mest at give af.

Jeg elsker, at han giver mig plads og rum og ro, når det er nødvendigt. Til gengæld har jeg lært at give ham frihed og aftener ude af huset. Fordi det gør os begge til bedre mennesker. Og dermed bedre forældre og partnere. Jeg glæder mig til at Lillesøster bliver en smule mindre afhængig af mig ved sengetid. For jeg savner at spise en god middag ude i byen med ham her. Holde i hånd over desserten og drikke tilpas med vin til at vi bliver lidt fjollede.

Nåmen, de her timers fritid fik mig til at huske på et par – pinlige – hængepartier. Der er jo faktisk nogle af jer, der skal se en masse Netflix det næste halve års tid.

Normalt lader jeg en randomiseret tal-knuser trække tilfældige vindere, men der var altså et par kommentarer denne gang, der gik direkte i maven på mig: Karen, der hjemmepasser to børn i et hus på landet uden bil og langt fra alting. Du (og den store!) skal have mulighed for at koble af. Og Nadia, hvis mand har stået for hele hjemmefronten, sin egen uddannelse og deres datter, så hun har kunnet passe sin praktik med 3 timers daglig transport og bruge sine sparsomme hjemmetimer som mor i stedet for praktisk gris. I skal SÅ meget bruge sommeren på at putte og genfinde hinanden. Tjek jeres mails (også evt. spamfilteret!)

Tak fordi I ville lege med allesammen <3

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram