Current mood

Babyen er et røvhul. Send mere kaffe.

Nåmen her går det…. ok. Lillesøster er et totalt røvhul disse dage. Kæmpe, kæmpe tigerspring. Sur, pjevset, hysterisk. Vil ingenting. Slet ikke sove. Ve den, der forsøger at putte hende. Også selvom hun nærmest har mere sorte rander under øjnene end jeg.

Om natten er hun mildest talt urolig. Medmindre hun kan bruge mig som menneskelig sut, selvom det ikke engang er en idiotsikker løsning. Det her tigerspring må gerne meget snart være slut. Det er hårdt for os alle sammen. Ikke mindst pigerne.

Bean hader det. Hun bliver så ulykkelig over, at hendes søster er ked af det. ‘Jamen hvorfor græder hun, mor?’

I går – mens jeg brugte uhørte 60+ minutter på at få en overtræt, hysterisk baby til at falde til ro og i søvn tegnede hun et par familieportrætter. Et solgult et, hvor vi alle smiler og hvor Bean og jeg står ved siden af hinanden. Og så et brunt et. Med en grædende baby med nedadvendte mundvige, der rækker ud efter sin mor. Moren er lidt krøllet i kanterne (men har til gengæld virkelig flotte øjenvipper!) og hun holder babyen med en tændstiksarm, mens hun forsøger at nå resten af familien med den anden. Længst væk fra moren står en pige med gule krøller og en regnbuestribet kjole, og selvom hendes arm er helt udstrakt kan den ikke helt nå. Av.

beantegner

 

Udover, at jeg er vildt imponeret over Beans tegneevner, der har taget et kvantespring i løbet af den sidste måned, og hendes skildring af følelserne hos hendes søster – så fortalte den fine tegning mig også, at vi havde brug for lidt tosomhed. Bean og mig.

Det tog vi i eftermiddags – en mini-date kun for os. Det skal der til engang imellem.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

4 kommentarer

  • Cherie Pedersen

    Uh jeg kender det alt for godt. Vi har pt glæden ved uge 37 tigerspringet. Jeg elsker at amme, og elsker min baby, men nøj hvor bliver jeg træt af, at blive sutten på hele natten. Men igen hvad gør man ikke for lidt fred og ro. Storesøster Caroline på 3 snart 4 år ønsker sig høreværn i fødselsdagsgave, for som hun siger: Lillebror vi må altså ikke larme så meget, heller ikke i børnehave.

    Sejt af Bean forresten, at tegne sine følelser så godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Præcis. Plus man ved, at det er en (træls) fase. Jeg er vild med Carolines kommentar! Skru ned for lyden, irriterende babytyper 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh for pokker, det lyder hårdt!
    Beans tegninger er meget rørende. Gad vide hvor mange tanker hun selv har lagt i det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er lidt op ad bakke. Hun tegner så meget i øjeblikket – med masser af detaljer. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad hun selv mener om det hele.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Current mood