Amme-status // Fri mælkebar og ‘gamle’ babyer
Hvornår er babyer for ‘store’ eller for ‘gamle’ til at blive ammet? Og skal vi egentlig ikke snart til at trappe det dér ammeshow lidt ned?
Om en uge bliver Lillesøster 11 måneder. (Hvilket også betyder at hun meget snart runder sin 1-års fødselsdag, men det er en helt anden snak. Lige nu skal det handle om amning.)
Jeg praktiserer fri mælkebar. Der er ingen begrænsninger og ingen restriktioner. Egentlig har jeg aldrig tænkt at jeg ville amme efter et skema – heller ikke dengang jeg var gravid med Bean. Det har altid virket unaturligt og unødvendigt for mig, at et sundt og rask barn i trivsel skulle spise efter bestemte tidspunkter og med et bestemt antal timer imellem hver amning. Forstå mig ret. Nogle babyers vægt og vækst skal man have styr på mere nøje, og så giver det mening at holde styr på deres indtag af den søde, fede mælk. Mine børn har aldrig haft den slags helbredsudfordringer, og begge piger har fået tilbudt brystet her, der og allevegne. Bogstaveligt talt allevegne, for jeg har ingen skrupler over at amme i offentligheden.
Bean er for længst færdig med bryster. Det er for babyer, som hun siger. Hun stoppede selv fra den ene dag til den anden omkring 14 måneder. Lillesøster bliver stadig ammet i ret vidt omfang. Hun spiser til gengæld også en masse mad og er rigtig god til at drikke vand af et lille krus.
‘Hvor ofte ammer du hende så?’ Det ærlige svar er, at det aner jeg ikke. Jeg tæller ikke. Det har jeg aldrig gjort. Lillesøster bliver lagt til, hvis hun virker som om, hun trænger til det. Hvis hun er træt, pjevset, sur, lige skal vågne fra en lur eller bare når jeg kommer hjem fra arbejde. Inden hun skal sove for natten. Og dertil et varierende antal gange i løbet af natten.
Efterhånden fortrækker jeg til rolige omgivelser, hvis vi er ude. Ikke fordi jeg synes det er pinligt eller underligt at amme en baby på snart 11 måneder. Slet ikke. Jeg synes det er helt og aldeles naturligt og det rigtige for os, og jeg er fløjtende ligeglad med hvad andre måtte mene. Til gengæld synes Lillesøster at hele verden er u-TRO-ligt spændende, og hun river hovedet halvt af led for at kigge efter lyde og bevægelser. Resultatet er, at både mit og hendes tøj bliver fedtet ind i modermælk. Så. Derfor vælger jeg, hvis det er praktisk og/eller muligt, lidt mere rolige og afskærmede steder at amme.
Udgangspunktet er, at Lillesøster selv får lov at trappe ned og stoppe, når hun er klar. Bevares. Jeg kan da godt af og til ønske mig lidt mere af den frihed, det giver, at der ikke længere er et fysisk bånd mellem os. At jeg kan dele nattevagten med Jonas og selv sove mere end et par timer i streg. På den anden side elsker jeg at amme. Jeg elsker forbindelsen mellem os. Roen i en ammestund. Fornemmelsen af mit lille barn, der tanker op på næring og nærhed hos mig for enten at blive blød og tung og overgive sig til søvnen – eller blive klar til igen at møde, udforske og udfordre hele verden.
…
Opstarten med Bean var svær og smertefuld (for mig), men amningen blev en redningsplanke og et helle midt i kolikken og udfordringerne med alt for lidt søvn. Jeg er så glad for, at jeg holdt ud og blev ved, selvom jeg var ved at kaste håndklædet i ringen efter de første uger. Med Lillesøster var der ingen problemer. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til og var forberedt på et par uger, hvor alting var ømt. Hendes suttebehov er og har desuden altid været mindre konstant end Beans var.
Min historie og vores valg er ikke alles valg. Man skal vælge den løsning, der er rigtig for en selv. Hvis amningen hænger dig langt ud af halsen, når baby er 6 eller 9 måneder, så er det nok en god idé at finde en anden løsning. Hvis det aldrig kom til at fungere, så er jeg aldeles overbevist om, at flaskebørn får ligeså meget nærhed og ømhed mens de spiser i favnen på deres forældre, som Lillesøster gør. Hvis jeg og Lillesøster har lyst til at amme i 3, 6 eller 8 måneder endnu, så er det sådan, vi gør. Vi tager det som det kommer. En dag, en uge, en måned ad gangen. Så længe amningen giver mening for os begge, bliver vi ved.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Folk har så mange meninger om, hvad der er rigtigt og forkert i forbindelse med amning. Jeg har siden Edith var omkring 3 måneder også måtte gå afsides for at amme – hun skal følge med i ALT! Hun er nu 6 måneder og jeg har ingen anelse om, hvornår vi stopper amning – venter og ser, hvad der giver mening.